+Artikel 52 Kvalitative krav vedrørende organiserende eller engagementsleverende kreditinstitutter

Artikel 52 Kvalitative krav vedrørende organiserende eller engagementsleverende kreditinstitutter

Artikel 52

Kvalitative krav vedrørende organiserende eller engagementsleverende kreditinstitutter

Før en FAIF påtager sig eksponering for kreditrisikoen ved en securitisation på vegne af en eller flere AIF'er, skal den sikre, at det organiserende og engagementsleverende kreditinstitut:

a) 

giver tilsagn om kredit på grundlag af sunde og veldefinerede kriterier og fastsætter en klar procedure for godkendelse, ændring, fornyelse og refinansiering af de lån, der skal securitiseres, på samme måde som engagementer, de besidder

b) 

har etableret og anvender effektive systemer til løbende forvaltning og overvågning af deres forskellige porteføljer og engagementer, der indebærer en risiko, bl.a. med henblik på at identificere og håndtere problemlån og foretage passende værdireguleringer og hensættelser

c) 

i tilstrækkelig grad diversificerer hver låneportefølje baseret på målmarkederne og den overordnede lånestrategi

d) 

har en skriftlig politik om kreditrisiko, der omfatter grænser for deres risikotolerance og hensættelsespolitik, og som beskriver, hvordan den pågældende risiko måles, overvåges og kontrolleres

e) 

sørger for let tilgængelig adgang til alle væsentlige og relevante data om kreditkvaliteten og ydeevnen af de enkelte underliggende engagementer, cash flows og sikkerhedsstillelsen til støtte for et securitiseret engagement, samt de oplysninger, der er nødvendige for at foretage omfattende og velinformerede stresstest på cash flows og sikkerhedsstillelsesværdier til støtte for de underliggende engagementer. Med henblik herpå defineres væsentlige og relevante data ved securitisationsengagementets indgåelse og om nødvendigt derefter alt efter securitisationens karakter

f) 

sørger for let adgang til alle andre relevante data, der er nødvendige, for at FAIF'en kan opfylde kravene fastsat i artikel 53

g) 

oplyser niveauet af deres bibeholdte nettokapitalandel som omhandlet i artikel 51 samt andre forhold, der kan underminere opretholdelsen af minimumskravet til nettokapitalandelen som omhandlet i den pågældende artikel.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav