+Artikel 53 Kvalitative krav vedrørende FAIF'er eksponeret for securitisationer
---+Artikel 53 1.
---+Artikel 53 2.
---+Artikel 53 3.
---+Artikel 53 4.
---+Artikel 53 5.

Artikel 53 Kvalitative krav vedrørende FAIF'er eksponeret for securitisationer

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 53 1.

FAIF'erne skal, før de eksponeres for kreditrisikoen for en securitisation på vegne af en eller flere AIF'er og i givet fald derefter, være i stand til at dokumentere over for de kompetente myndigheder, at de for hver af deres individuelle securitisationspositioner har grundig og indgående forståelse af disse positioner og har iværksat formelle politikker og procedurer under hensyntagen til risikoprofilen for den relevante AIF's investeringer i securitiserede positioner til at kunne analysere og registrere:

a) 

oplysninger, der er offentliggjort i henhold til artikel 51 af engagementsleverende eller organiserende kreditinstitutter for at angive den nettokapitalandel, de opretholder på løbende basis i securitisationen

b) 

risikokarakteristikken ved den individuelle securitisationsposition

c) 

risikokarakteristikken ved de underliggende eksponeringer i securitisationspositionen

d) 

omdømmet og tabserfaringerne ved tidligere securitisationer hos engagementsleverende eller organiserende kreditinstitutter i de relevante underliggende eksponeringsklasser i securitisationspositionen

e) 

de engagementsleverende eller organiserende kreditinstitutters eller deres agenters eller rådgiveres erklæringer og afgivelse af oplysninger om den rettidige omhu, de har udvist med hensyn til de securitiserede eksponeringer, og i givet fald kvaliteten af sikkerhedsstillelsen til støtte for de securitiserede eksponeringer

f) 

i givet fald de metodologier og det begrebsapparat, som vurderingen af sikkerhedsstillelsen til støtte for de securitiserede eksponeringer er baseret på, og de politikker, det engagementsleverende eller organiserende kreditinstitut har indført for at sikre valuarens uafhængighed

g) 

alle strukturelle elementer i securitisationen, som i væsentlig grad kan indvirke på ydeevnen af FAIF'ens securitisationsposition, f.eks. aftalemæssige »vandfald« og udløsningstærskler i relation til »vandfald«, forbedringer af kreditværdigheden, forbedringer af likviditeten, markedsværdiudløsningstærskler og handelsspecifik definition af default.

Artikel 53 2.
Når en FAIF har påtaget sig eksponering for en væsentlig del af kreditrisikoen for en securitisation på vegne af en eller flere AIF'er, skal den regelmæssigt foretage de stresstest, der er passende for sådanne securitisationspositioner i henhold til artikel 15, stk. 3, litra b), i direktiv 2011/61/EU. Stresstesten skal stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af risikoen i forbindelse med securitisationspositionerne.

FAIF'erne skal etablere formelle overvågningsprocedurer i overensstemmelse med principperne fastsat i artikel 15 i direktiv 2011/61/EU, og disse skal stå i et rimeligt forhold til risikoprofilen for den relevante AIF med hensyn til kreditrisikoen for en securitisationsposition for løbende og rettidigt at overvåge oplysninger om ydeevnen i de eksponeringer, der ligger til grund for sådanne securitisationspositioner. Disse oplysninger skal omfatte (hvis der er relevant for den specifikke securitisationstype og ikke begrænset til de oplysningstyper, der beskrives yderligere her), eksponeringstypen, procentdelen af lån, der er forfalden med mere end 30, 60 og 90 dage, misligholdelsessatser, forudbetalingssatser, overtagne lån, sikkerhedsstillelsestype og beboelsesgrad, frekvensfordelingen af kreditvurderinger og andre målinger af kreditværdigheden for de underliggende eksponeringer, den erhvervsmæssige og geografiske diversificering og frekvensfordelingen af belåningsprocenten med udsvingsbånd, der fremmer en hensigtsmæssig følsomhedsanalyse. Udgøres de underliggende eksponeringer selv af securitisationspositioner, skal FAIF'erne ikke kun have de i dette afsnit omhandlede oplysninger om de underliggende securitisationstrancher, såsom emittentens navn og kreditkvaliteten, men også om de særlige karakteristika ved og udviklingen i de puljer, der ligger til grund for disse securitisationstrancher.

FAIF'erne skal anvende de samme analysestandarder på andele eller tegninger i securitisationsemissioner, der købes fra tredjemand.

Artikel 53 3.
FAIF'er, der påtager sig eksponering for kreditrisikoen for en securitisation på vegne af en eller flere AIF'er, skal med henblik på passende risiko- og likviditetsstyring korrekt identificere, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere de risici, der opstår som følge af manglende match mellem den relevante AIF's aktiver og passiver, koncentrationsrisici eller investeringsrisici hidrørende fra disse instrumenter. FAIF'en skal sikre, at sådanne securitisationspositioners risikoprofil svarer til den relevante AIF's størrelse, samlede porteføljestruktur, investeringsstrategier og -målsætninger som fastlagt i AIF'ens regler eller vedtægter, prospekt og udbudsdokumenter.
Artikel 53 4.
I overensstemmelse med kravene i artikel 18 i direktiv 2011/61/EU skal FAIF'erne sikre, at der er tilstrækkelig intern rapportering til ledelsen, således at ledelsen er bekendt med alle væsentlige antagelser af eksponering for securitisationer, og at risiciene, der hidrører fra disse eksponeringer, forvaltes hensigtsmæssigt.
Artikel 53 5.
FAIF'erne skal medtage passende oplysninger om deres eksponering for kreditrisikoen for securitisation og deres risikostyringsprocedurer på dette område i de rapporter og oplysninger, der skal forelægges i henhold til artikel 22, 23 og 24 i direktiv 2011/61/EU.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav