+Artikel 83 Kontraktmæssige oplysninger
---+Artikel 83 1.
---+Artikel 83 2.
---+Artikel 83 3.
---+Artikel 83 4.
---+Artikel 83 5.
---+Artikel 83 6.

Artikel 83 Kontraktmæssige oplysninger

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 83 1.

En aftale, hvorved depositaren udpeges i henhold til artikel 21, stk. 2, i direktiv 2011/61/EU, skal udfærdiges mellem depositaren på den ene side og FAIF'en og/eller AIF'en på den anden side, og aftalen skal som minimum indeholde følgende elementer:

a) 

en beskrivelse af de tjenesteydelser, som depositaren skal levere, og de procedurer, der skal fastsættes for hver aktivtype, som AIF'en kan investere i, og som så overdrages til depositaren

b) 

en beskrivelse af måden, hvorpå opbevarings- og tilsynsfunktionen skal udføres afhængigt af aktivtyperne og de geografiske områder, hvor AIF'en planlægger at investere. Med hensyn til opbevaringsopgaverne skal denne beskrivelse omfatte landelister og procedurer for tilføjelse og/eller fjernelse af lande fra den pågældende liste. Dette skal være i overensstemmelse med oplysningerne i AIF'ens regler, vedtægter og udbudsdokumenter, for så vidt angår de aktiver, som AIF'en kan investere i

c) 

en erklæring om, at depositarens ansvar ikke berøres af en eventuel delegering af dennes opbevaringsfunktioner, medmindre depositaren har frigjort sig for sit ansvar i henhold til artikel 21, stk. 13 eller 14, i direktiv 2011/61/EU

d) 

aftalens gyldighedsperiode og dens betingelser for ændring og ophør, herunder de situationer, der kan føre til aftalens ophør, og oplysninger om ophørsproceduren samt, hvis det er relevant, de procedurer, depositaren skal benytte til at sende alle relevante oplysninger til sin efterfølger

e) 

fortrolighedsforpligtelserne, der gælder for parterne, i henhold til relevante love og forskrifter. Disse forpligtelser må ikke svække de kompetente myndigheders mulighed for at få adgang til de relevante dokumenter og oplysninger

f) 

de metoder og procedurer, hvormed depositaren fremsender alle relevante oplysninger, som er nødvendige til udførelsen af dennes opgaver, herunder udøvelsen af eventuelle rettigheder forbundet med aktiver, til FAIF'en eller AIF'en, og som giver FAIF'en og AIF'en mulighed for at have et rettidigt og nøjagtigt overblik over AIF'ens konti

g) 

de metoder og procedurer, hvormed FAIF'en eller AIF'en fremsender alle relevante oplysninger eller sikrer, at depositaren har adgang til alle de oplysninger, der er nødvendige til udførelsen af dennes opgaver, herunder procedurerne, der sikrer, at depositaren modtager oplysninger fra andre parter udpeget af AIF'en eller FAIF'en

h) 

oplysninger om, hvorvidt depositaren eller en tredjemand, til hvem opbevaringsfunktioner er delegeret i henhold til artikel 21, stk. 11, i direktiv 2011/61/EU, kan genbruge aktiverne, som denne har fået overdraget, og eventuelle betingelser knyttet til enhver sådan genbrug

i) 

de procedurer, der skal følges, når der overvejes en ændring af AIF'ens regler, vedtægter eller udbudsdokumenter med oplysninger om de situationer, hvor depositaren skal informeres, eller hvor depositarens forudgående samtykke er nødvendigt for at gå videre med ændringen

j) 

alle nødvendige oplysninger, der skal udveksles mellem AIF'en, FAIF'en, en tredjemand, der handler på vegne af AIF'en eller FAIF'en, på den ene side og depositaren på den anden side, vedrørende salget, tegningen, indløsningen, udstedelsen, annulleringen og tilbagekøbet af AIF'ens andele eller kapitalandele

k) 

alle nødvendige oplysninger, der skal udveksles mellem AIF'en, FAIF'en, en tredjemand, der handler på vegne af AIF'en eller FAIF'en, og depositaren i forbindelse med depositarens udøvelse af tilsyns- og kontrolfunktionen

l) 

i situationer, hvor aftaleparterne forudser udpegelse af tredjemænd til at udføre dele af deres respektive opgaver, skal der være en forpligtelse til regelmæssigt at give oplysninger om eventuelle tredjemænd, der er udpeget, og efter anmodning oplysninger om de kriterier, der er anvendt til at vælge tredjemanden, og de foranstaltninger, der forudses til at overvåge de aktiviteter, der udføres af den valgte tredjemand

m) 

oplysninger om aftaleparternes opgaver og ansvarsområder i forhold til kravet om at forebygge hvidvaskning af penge og bekæmpe finansiering af terrorisme

n) 

oplysninger om alle kontantkonti oprettet i navnet på AIF'en eller i navnet på den FAIF, der handler på vegne af AIF'en, og procedurerne, der skal sikre, at depositaren informeres, når der oprettes en ny konto i navnet på AIF'en eller i navnet på FAIF'en, der handler på vegne af AIF'en

o) 

oplysninger vedrørende depositarens eskaleringsprocedurer, herunder angivelse af de personer, som depositaren skal kontakte inden for AIF'en og/eller FAIF'en, når depositaren iværksætter en sådan procedure

p) 

en forpligtelse fra depositarens side til at underrette FAIF'en, når depositaren får kendskab til, at adskillelsen af aktiver ikke eller ikke længere er tilstrækkelig til at sikre beskyttelse mod en tredjemands insolvens, en tredjemand, hvortil opbevaringsfunktionerne er delegeret i henhold til artikel 21, stk. 11, i direktiv 2011/61/EU i en bestemt jurisdiktion

q) 

de procedurer, der sikrer, at depositaren, for så vidt angår dennes opgaver, er i stand til at undersøge FAIF'ens og/eller AIF'ens adfærd og vurdere de overdragede oplysningers kvalitet, bl.a. ved hjælp af adgang til AIF'ens og/eller FAIF'ens regnskaber eller ved hjælp af besøg på stedet

r) 

de procedurer, der sikrer, at FAIF'en og/eller AIF'en kan kontrollere depositarens udførelse, for så vidt angår depositarens aftalemæssige forpligtelser.

Artikel 83 2.
Oplysningerne om metoderne og procedurerne fastsat i litra a)-r) skal beskrives i aftalen, hvori depositaren udpeges eller i enhver efterfølgende ændring af aftalen.
Artikel 83 3.
Den i stk. 2 omhandlede aftale, hvori depositaren udpeges eller den efterfølgende ændring af aftalen, skal udfærdiges skriftligt.
Artikel 83 4.
Parterne kan aftale at fremsende alle eller dele af de oplysninger, der flyder mellem dem, elektronisk, forudsat at det sikres, at sådanne oplysninger registreres korrekt.
Artikel 83 5.
Der er ingen forpligtelse til at indgå er særskilt skriftlig aftale for hver AIF, medmindre andet er fastlagt i national lovgivning. Det skal være muligt for FAIF'en og depositaren at indgå en rammeaftale med angivelse af de AIF'er, der forvaltes af den FAIF, som aftalen gælder.
Artikel 83 6.
Den nationale lovgivning, som finder anvendelse på aftalen til udpegelsen af depositaren og enhver efterfølgende aftale, skal angives.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav