+Artikel 86 Overvågning af AIF'ens cash flow

Artikel 86 Overvågning af AIF'ens cash flow

Artikel 86

Overvågning af AIF'ens cash flow

Depositaren skal sikre effektiv og korrekt overvågning af AIF'ens cash flow og skal især som minimum:

a) 

sikre, at alle AIF'ens kontanter bogføres på konti, der er oprettet hos enheder, som er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra a), b) og c), i direktiv 2006/73/EF, på de relevante markeder, hvor kontantkonti er påkrævede med henblik på AIF'ens drift, og som er underlagt tilsynsmæssig regulering og overvågning, som svarer til EU-retten, og som håndhæves effektivt og er i overensstemmelse med principperne i artikel 16 i direktiv 2006/73/EF

b) 

gennemføre effektive og korrekte procedurer til at afstemme alle cash flow-bevægelser og udføre disse afstemninger dagligt eller i tilfælde af ikke særligt hyppige kontantbevægelser, når sådanne cash flow-bevægelser finder sted

c) 

gennemføre passende procedurer til ved bankdagens afslutning at kunne identificere væsentlige cash flows og især dem, som kan være uforenelige med AIF'ens drift

d) 

regelmæssigt gennemgå tilstrækkeligheden af disse procedurer, herunder via en fuldstændig revision af afstemningsproceduren mindst en gang om året, og idet det sikres, at kontantkonti oprettet i AIF'ens navn, i FAIF'ens eller depositarens navn, der handler på vegne af AIF'en, er omfattet af afstemningsproceduren

e) 

løbende overvåge resultaterne af afstemningerne og de foranstaltninger, der træffes som følge af eventuelle uoverensstemmelser konstateret i afstemningsprocedurerne, og underrette FAIF'en, hvis uregelmæssigheder ikke afhjælpes uden unødig forsinkelse, og også de kompetente myndigheder, hvis situationen ikke kan afklares og/eller korrigeres

f) 

kontrollere overensstemmelsen af egne registreringer af likvide positioner med FAIF'ens registreringer. FAIF'en skal sikre, at alle instruktioner og oplysninger i forbindelse med en kontantkonto oprettet hos en tredjemand sendes til depositaren, så denne er i stand til at udføre sin egen afstemningsprocedure.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav