+Artikel 26
---+Artikel 26 1.
---+Artikel 26 2.
---+Artikel 26 3.
---+Artikel 26 4.

Artikel 26

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 26 1.

Kommissionen tager denne forordning op til revision i overensstemmelse med stk. 2. Revisionen skal omfatte en generel undersøgelse af, hvordan reglerne i denne forordning fungerer, og af erfaringerne med deres anvendelse, herunder:

a) 

det omfang, hvori forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde i forskellige medlemsstater har anvendt betegnelsen »EuVECA«, inden for landets grænser eller på tværs af grænser

b) 

den geografiske og sektorrelevante fordeling af de kvalificerede venturekapitalfondes investeringer

c) 

hensigtsmæssigheden af de i artikel 13 anførte krav til oplysninger, navnlig hvorvidt de er tilstrækkelige til at gøre det muligt for investorerne at træffe en velfunderet investeringsbeslutning

d) 

forvaltere af kvalificerede venturekapitalfondes anvendelse af de forskellige kvalificerede investeringer, navnlig hvorvidt der er behov for at justere de kvalificerede investeringer i denne forordning

e) 

muligheden for at udvide markedsføringen af kvalificerede venturekapitalfonde til også at omfatte detailinvestorer

f) 

effektiviteten, proportionaliteten og anvendelsen af medlemsstaternes administrative sanktioner og andre foranstaltninger i overensstemmelse med denne forordning

g) 

følgerne af denne forordning for venturekapitalmarkedet

h) 

muligheden for at give venturekapitalfonde etableret i et tredjeland tilladelse til at anvende betegnelsen »EuVECA« under hensyntagen til erfaringen med anvendelsen af Kommissionens henstilling vedrørende foranstaltninger, der har til hensigt at tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet

i) 

hensigtsmæssigheden af at supplere denne forordning med en depositarordning

j) 

en vurdering af eventuelle barrierer, som måtte have hindret investorerne i at anvende betegnelsen »EuVECA«, herunder indvirkningen af anden EU-lovgivning af tilsynsmæssig karakter på institutionelle investorer.

Artikel 26 2.

Den i stk. 1 omhandlede revision gennemføres:

a) 

senest ►M1  den 2. marts 2022 ◄ for så vidt angår litra a) til g), i) og j), og

b) 

senest den 22. juli 2015 for så vidt angår litra h).

Artikel 26 3.
Efter den i stk. 1 anførte revision og efter høring af ESMA forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, i givet fald ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.
Artikel 26 4.

Parallelt med revisionen i overensstemmelse med artikel 69 i direktiv 2011/61/EU, og særlig for så vidt angår forvaltere, der er registreret i henhold til artikel 3, stk. 2, litra b), i nævnte direktiv, analyserer Kommissionen:

a) 

forvaltningen af kvalificerede venturekapitalfonde og det hensigtsmæssige i at foretage ændringer i den retlige ramme, herunder muligheden for at indføre et forvaltningspas, og

b) 

hvorvidt definitionen af markedsføring for kvalificerede venturekapitalfonde er egnet, konsekvenserne af denne definition samt af de forskellige nationale fortolkninger heraf for kvalificerede venturekapitalfondes drift og levedygtighed og af den grænseoverskridende fordeling af sådanne fonde.

Efter denne revision forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, som, hvis det er relevant, ledsages af et lovgivningsforslag.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav