+Artikel 11a 3.

Artikel 11a 3.

Efter at have hørt den ekspertinteressentgruppe, som er nedsat i henhold til artikel 22b, stk. 2, udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder på en sådan måde, at offentliggørelse af de oplysninger, der kræves i henhold til nærværende artikel og til artikel 27g, muliggøres, for at præcisere følgende:

a) 

oplysninger om transaktioner, som investeringsselskaber og markedsoperatører skal stille til rådighed for offentligheden for hver enkelt klasse af derivater som omhandlet i denne artikels stk. 1, herunder identifikatorer for de forskellige typer af transaktioner offentliggjort i henhold til artikel 10, stk. 1, og artikel 21, stk. 1, idet der sondres mellem dem, der bestemmes ud fra faktorer, der hovedsagelig er knyttet til derivaternes værdiansættelse, og dem, der bestemmes ud fra andre faktorer

b) 

den tidsfrist, der anses for at være i overensstemmelse med forpligtelsen til offentliggørelse så tæt på realtid som teknisk muligt, herunder når handler gennemføres uden for normal åbningstid

c) 

for hvilke derivater eller klasser heraf der findes et likvidt marked

d) 

for et likvidt eller illikvidt derivat eller for en klasse heraf, hvad der udgør en transaktion af mellemstor, stor og meget stor størrelse, jf. denne artikels stk. 1, tredje afsnit, på grundlag af en kvantitativ og kvalitativ analyse og under hensyntagen til kriterierne i artikel 2, stk. 1, nr. 17), litra a), og andre relevante kriterier, hvor det er relevant

e) 

de pris- og volumenudsættelser, der gælder for hver af de fem kategorier i denne artikels stk. 1, tredje afsnit, på grundlag af en kvantitativ og kvalitativ analyse og under hensyntagen til kriterierne i artikel 2, stk. 1, nr. 17), litra a), transaktionens størrelse og andre relevante kriterier, hvor det er relevant.

For hver af kategorierne i denne artikels stk. 1, tredje afsnit, ajourfører ESMA regelmæssigt de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, litra e), med henblik på at rekalibrere den gældende udsættelsesvarighed med henblik på gradvist at mindske den, hvor det er relevant. Senest ét år efter at den nedsatte udsættelsesperiode er blevet gældende, foretager ESMA en kvantitativ og kvalitativ analyse med henblik på at vurdere virkningerne af nedsættelsen. ESMA anvender til dette formål de efterhandelsgennemsigtighedsdata, der formidles af CTP'en, hvor de er tilgængelige. Hvis der opstår negative virkninger for de finansielle instrumenter, ajourfører ESMA de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, litra e), for at sætte udsættelsesvarigheden op til det tidligere niveau igen.

ESMA forelægger de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, for Kommissionen senest den 29. september 2025.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første og andet afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

ESMA reviderer de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første og andet afsnit, sammen med den ekspertinteressentgruppe, der er nedsat i henhold til artikel 22b, stk. 2, og ændrer dem for at tage hensyn til eventuelle væsentlige ændringer i kalibreringen af pris- og volumenudsættelserne i henhold til nærværende stykkes første afsnit, litra e), og andet afsnit.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 23.11.2025 00:00:00 -Doknr: CELEX:32014R0600
  • EULAW_EL -

    EULAW_EL