+Artikel 16 Rådgivningstjenester
---+Artikel 16 1.
---+Artikel 16 2.
---+Artikel 16 3.
---+Artikel 16 4.
---+Artikel 16 5.
---+Artikel 16 6.

Artikel 16 Rådgivningstjenester

1. Oversigt

,
Artikel 16 1.
Medlemsstaterne stiller krav om, at kreditgiveren og i givet fald kreditformidleren i forbindelse med en given transaktion udtrykkeligt underretter forbrugeren om, hvorvidt der ydes eller kan ydes rådgivningstjenester til forbrugeren.
Artikel 16 2.

Medlemsstaterne stiller krav om, at kreditgiveren og i givet fald kreditformidleren forud for ydelsen af rådgivningstjenester eller indgåelsen af en aftale om ydelse af sådanne tjenester giver forbrugeren følgende oplysninger på papir eller på et andet varigt medium, som forbrugeren vælger:

▼C1

a) 

en angivelse af, om anbefalingen kun vil være baseret på deres eget produktsortiment, i overensstemmelse med stk. 3, litra c), eller på et bredt udvalg af produkter fra hele markedet

▼B

b) 

i givet fald en angivelse af det gebyr, som forbrugeren skal betale for rådgivningstjenesterne, eller, hvis gebyrets størrelse ikke kan fastslås på det tidspunkt, hvor oplysningerne gives, den metode, der anvendes til beregningen heraf.

De oplysninger, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, kan gives til forbrugeren i form af yderligere oplysninger forud for aftaleindgåelsen i overensstemmelse med artikel 10, stk. 6, andet afsnit.
Artikel 16 3.

Hvis der ydes rådgivningstjenester til forbrugere, stiller medlemsstaterne krav om, at kreditgivere og i givet fald, kreditformidlere:

a) 

indhenter de nødvendige oplysninger om forbrugerens finansielle situation, præferencer og mål i forbindelse med kreditaftalen, således at kreditgiveren eller kreditformidleren kan anbefale kreditaftaler, som passer til forbrugeren

b) 

vurderer forbrugerens finansielle situation og behov på grundlag af de i litra a) omhandlede oplysninger, som skal være ajourført på vurderingstidspunktet, under hensyntagen til rimelige antagelser om risiciene for forbrugerens finansielle situation i den anbefalede kreditaftales løbetid

c) 

tager et tilstrækkeligt stort antal kreditaftaler i deres produktsortimentet i betragtning og på dette grundlag anbefaler en eller flere kreditaftaler fra dette produktsortiment, som passer til forbrugerens behov, finansielle situation og personlige omstændigheder

d) 

handler i forbrugerens bedste interesse, og

e) 

giver forbrugeren dokumentation for den afgivne anbefaling på papir eller på et andet varigt medium, som forbrugeren vælger, og som er angivet i aftalen om levering af rådgivningstjenester.
Artikel 16 4.
Medlemsstaterne kan forbyde brugen af betegnelserne »rådgivning« og »rådgiver« eller lignende udtryk, når rådgivningstjenesterne markedsføres og ydes til forbrugere af kreditgivere eller i givet fald kreditformidlere.

Hvis medlemsstaterne ikke forbyder brugen af betegnelserne »rådgivning« og »rådgiver« eller lignende udtryk, stiller de følgende betingelser for kreditgiveres og kreditformidleres brug af udtrykket »uafhængig rådgivning« eller »uafhængig rådgiver« i forbindelse med rådgivningstjenester:

a) 

kreditgivere og i givet fald kreditformidlere tager et tilstrækkeligt stort antal kreditaftaler, der er tilgængelige på markedet, i betragtning, og

b) 

kreditformidlere aflønnes ikke for de rådgivningstjenester, der ydes, af en eller flere kreditgivere.

Andet afsnit, litra b), finder kun anvendelse, hvis antallet af de kreditgivere, der vurderes, ikke repræsenterer et flertal på markedet.

Medlemsstaterne kan stille strengere krav til kreditgiveres og i givet fald kreditformidleres anvendelse af betegnelserne »uafhængig rådgivning« eller »uafhængig rådgiver«.
Artikel 16 5.
Medlemsstaterne stiller krav om, at kreditgivere og i givet fald kreditformidlere advarer forbrugeren, når en kreditaftale kan indebære en særlig risiko for forbrugeren under hensyntagen til forbrugerens finansielle situation.
Artikel 16 6.
Medlemsstaterne sikrer, at rådgivningstjenester kun kan ydes af kreditgivere og i givet fald kreditformidlere.

Uanset første afsnit kan medlemsstaterne tillade andre personer end dem, der er omhandlet i første afsnit, at yde rådgivningstjenester, hvor en af følgende betingelser er opfyldt:

a) 

rådgivningstjenesterne ydes lejlighedsvis som led i en erhvervsmæssig aktivitet, der er reguleret ved love eller administrative bestemmelser eller en etisk kodeks, som ikke udelukker ydelsen af disse tjenester

b) 

rådgivningstjenesterne ydes i forbindelse med insolvensbehandleres forvaltning af eksisterende gæld, og hvor denne forvaltningsaktivitet er reguleret ved lov eller administrative bestemmelser

c) 

rådgivningstjenesterne ydes i forbindelse med forvaltning af eksisterende gæld af offentlige eller frivillige udbydere af gældsrådgivningstjenester som omhandlet i artikel 36, som ikke opererer på et kommercielt grundlag

d) 

rådgivningstjenesterne ydes af personer, der er godkendt og under tilsyn af kompetente myndigheder.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
  • Builddate: 30.10.2023 00:00:00 -Doknr: CELEX:32023L2225
  • EULAW_ES -

    EULAW_ES