Artikel 19 Databaser

Hver medlemsstat sikrer i tilfælde af grænseoverskridende kredit adgang for kreditgivere fra andre medlemsstater til databaser, der anvendes i den pågældende medlemsstat til at vurdere forbrugeres kreditværdighed. Betingelserne for adgang til sådanne databaser skal være ikkediskriminerende.

Medlemsstaterne sikrer, at kun de kreditgivere, der er under tilsyn af den nationale kompetente myndighed, og som fuldt ud overholder forordning (EU) 2016/679, har adgang til de databaser, der anvendes til at vurdere forbrugeres kreditværdighed.

Stk. 1 finder anvendelse på både offentlige og private databaser.

De i stk. 1 omhandlede databaser, der indeholder oplysninger om forbrugerkreditaftaler, skal som minimum indeholde oplysninger om forbrugernes restancer i med hensyn til tilbagebetaling af kredit, kredittypen og kreditgiverens navn.

Kreditgivere og kreditformidlere må ikke behandle særlige kategorier af oplysninger som omhandlet i artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679 og personoplysninger behandlet fra sociale netværk, der kan være indeholdt i databaser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

Hvis kreditansøgningen afslås på grundlag af en søgning i en database omhandlet i stk. 1, stiller medlemsstaterne krav om, at kreditgiveren uden unødigt ophold og omkostningsfrit underretter forbrugeren om resultatet af en sådan søgning og giver nærmere oplysninger om den database, der er blevet søgt i, såvel som om de kategorier af oplysninger, der er taget hensyn til.

Med henblik på kreditaftaler skal databaseudbydere have etableret processer til at sikre, at oplysningerne i deres databaser er ajourførte og korrekte. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugerne underrettes:

Med henblik på kreditaftaler sikrer medlemsstaterne, at der forefindes klageprocedurer for at gøre det lettere for forbrugerne at gøre indsigelse mod indholdet i databaser, herunder oplysninger, der kan indhentes af tredjemand gennem disse databaser.