+Preamble: 1
|
Preamble: 1
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (1), særligt artikel 45, stk. 7,
ud fra følgende betragtninger:
|
(1)
|
Kreditinstitutter og finansieringsinstitutter pålægges at kortlægge, vurdere og håndtere den risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, de konfronteres med, navnlig når de har etableret eller overvejer at etablere filialer eller majoritetsejede datterselskaber i tredjelande. Direktiv (EU) 2015/849 fastsætter derfor standarder for en effektiv vurdering og håndtering af risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme på koncernniveau.
|
|
(2)
|
En konsekvent implementering af politikker og procedurer på koncernniveau til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er afgørende for at sikre en robust og effektiv håndtering af risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i koncernen.
|
|
(3)
|
Der er imidlertid situationer, hvor en koncern driver filialer eller majoritetsejede datterselskaber i et tredjeland, hvor lovgivningen ikke tillader gennemførelse af politikker og procedurer til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme på koncernniveau. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis tredjelandets lovgivning vedrørende databeskyttelse eller bankhemmelighed begrænser koncernens muligheder for at tilgå, behandle eller videregive oplysninger om kunder, som filialerne eller de majoritetsejede datterselskaber i tredjelandet betjener.
|
|
(4)
|
I disse tilfælde samt i situationer, hvor de kompetente myndigheders muligheder for effektivt at føre tilsyn med koncernens overholdelse af kravene i direktiv (EU) 2015/849 begrænses, fordi de kompetente myndigheder ikke har adgang til relevante oplysninger, der opbevares af filialer eller majoritetsejede datterselskaber i tredjelande, er yderligere politikker og procedurer nødvendige for at håndtere risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme effektivt. Disse supplerende politikker og procedurer kan omfatte indhentning af samtykke fra kunder, som kan tjene til at opfylde visse lovgivningsmæssige krav i forbindelse med implementering af politikker og procedurer til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme på koncernniveau i tredjelande, hvor andre muligheder er begrænsede.
|
|
(5)
|
Da der er behov for at sikre en konsekvent indsats på EU-niveau mod retlige hindringer for implementering af politikker og procedurer på koncernniveau, er det berettiget at indføre specifikke foranstaltninger, som kreditinstitutter og finansieringsinstitutter pålægges at træffe i sådanne situationer. Sådanne supplerende politikker og procedurer skal være risikobaserede.
|
|
(6)
|
Kreditinstitutter og finansieringsinstitutter bør kunne påvise over for deres kompetente myndigheder, at de supplerende foranstaltninger, de har truffet, står i forhold til den foreliggende risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Hvis den kompetente myndighed mener, at de supplerende foranstaltninger, som et kreditinstitut eller finansieringsinstitut har truffet, er utilstrækkelige til at håndtere den foreliggende risiko, bør den kompetente myndighed kunne pålægge kreditinstituttet eller finansieringsinstituttet at træffe specifikke foranstaltninger for at sikre, at det pågældende kreditinstitut eller finansieringsinstitut overholder sine forpligtelser i forbindelse med bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
|
|
(7)
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (2), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (3) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (4) giver Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) bemyndigelse til inden for deres respektive områder at udstede fælles retningslinjer for at sikre en fælles, ensartet og konsekvent anvendelse af EU-retten. I forbindelse med overholdelsen af denne forordning bør kreditinstitutter og finansieringsinstitutter tage hensyn til de fælles retningslinjer, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 17 og artikel 18, stk. 4, i direktiv (EU) 2015/849 om lempede og skærpede kundekendskabsprocedurer samt de faktorer, som kreditinstitutter og finansieringsinstitutter bør tage hensyn til ved vurderingen af risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i forbindelse med individuelle forretningsrelationer og lejlighedsvise transaktioner, og gøre deres yderste for at overholde disse retningslinjer.
|
|
(8)
|
Bestemmelserne i denne forordning berører ikke den pligt, der påhviler de kompetente myndigheder i hjemlandet til at gennemføre supplerende tilsynsforanstaltninger i medfør af artikel 45, stk. 5, i direktiv (EU) 2015/849 i tilfælde, hvor anvendelsen af de supplerende foranstaltninger, der er fastsat i nærværende forordning, ikke er tilstrækkelige.
|
|
(9)
|
Bestemmelserne i denne forordning bør heller ikke berøre de skærpede kundekendskabsforanstaltninger, som kreditinstitutter og finansieringsinstitutter er pålagt/forpligtede til at træffe, når de handler med fysiske personer eller juridiske enheder, der er etableret i lande, der af Kommissionen er udpeget som højrisikolande i henhold til artikel 9 i direktiv (EU) 2015/849.
|
|
(10)
|
Kreditinstitutter og finansieringsinstitutter bør gives tilstrækkelig tid til at tilpasse deres politikker og procedurer til kravene i nærværende forordning. Derfor bør anvendelsen af denne forordning udskydes til tre måneder fra datoen for dens ikrafttræden.
|
|
(11)
|
Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som de europæiske tilsynsmyndigheder (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) har udarbejdet og forelagt Kommissionen.
|
|
(12)
|
De europæiske tilsynsmyndigheder har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i forordning (EU) nr. 1093/2010 —
|
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 31. januar 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- Builddate: 14.05.2019 00:00:00 -Doknr: CELEX:32019R0758
- EULAW_ET -
EULAW_ET
|