+Artikel 33 3.

Artikel 33 3.

Myndigheden overvåger, med særlig fokus på konsekvenserne heraf for den finansielle stabilitet, markedsintegriteten, beskyttelsen af forsikringstagerne og det indre markeds funktion, den relevante udvikling på regulerings- og tilsynsområdet samt håndhævelsespraksis og markedsudviklinger i tredjelande, for hvilke Kommissionen har vedtaget afgørelser om ækvivalens i henhold til de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, i det omfang de er relevante for risikobaserede ækvivalensvurderinger.

Den kontrollerer endvidere, om de kriterier, der er lagt til grund for de pågældende afgørelser om ækvivalens, samt alle deri fastsatte betingelser fortsat er opfyldt.

Myndigheden kan samarbejde med relevante myndigheder i tredjelande. Myndigheden forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) en fortrolig rapport, der sammenfatter resultaterne af dens overvågning i relation til alle ækvivalente tredjelande. Rapporten skal navnlig fokusere på konsekvenserne for den finansielle stabilitet, markedsintegriteten, beskyttelsen af forsikringstagerne eller det indre markeds funktion.

Konstaterer myndigheden relevante udviklinger i relation til regulering og tilsyn eller håndhævelsespraksis i tredjelande som omhandlet i dette stykke, der kunne påvirke den finansielle stabilitet i Unionen eller i en eller flere af dens medlemsstater, markedsintegriteten, beskyttelsen af forsikringstagerne eller det indre markeds funktion, underretter den uden unødigt ophold Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på fortrolig basis.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav