Artikel 76
Forholdet til Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg
Myndigheden anses for at være den juridiske efterfølger til Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR). Senest på datoen for oprettelse af myndigheden overføres alle CESR’s aktiver og passiver og alle dets uafsluttede operationer automatisk til myndigheden. CESR udarbejder en erklæring, som viser den afsluttende situation med hensyn til aktiver og passiver på datoen for denne overførsel. Denne erklæring revideres og godkendes af CESR og af Kommissionen.