Artikel 68
Drøftelser med modervirksomheden i Unionen
Når koncernafviklingsmyndigheden indleder en drøftelse om udkastet til koncernafviklingsplan og vurderingen af afviklingsmulighederne med modervirksomheden i Unionen, jf. artikel 61, stk. 2, litra h), skal dette ske hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for de frister, der er fastsat på de relevante trin i tidsplanen for den fælles afgørelse. Koncernafviklingsmyndigheden meddeler afviklingsmyndighederne for datterselskaber eventuelle bemærkninger fremsat af modervirksomheden i Unionen under denne høring.