+Artikel 90 Rapporter og revision
---+Artikel 90 1.
---+Artikel 90 1a.
---+Artikel 90 4.
---+Artikel 90 5.
---+Artikel 90 6.

Artikel 90 Rapporter og revision

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 90 1.

Inden den ►M3   3. marts 2020  ◄ forelægger Kommissionen efter høring af ESMA Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om:

a) 

hvorledes OHF'er fungerer, herunder deres specifikke brug af handel på grundlag af ejermatchning, idet der tages hensyn til de erfaringer, som de kompetente myndigheder har gjort sig med hensyn til tilsynsførelse, antallet af OHF'er godkendt i Unionen og deres markedsandel, og idet det navnlig undersøges, om der er behov for justeringer af definitionen af en OHF, og om de finansielle instrumenter, der er omfattet af OHF-kategorien, fortsat er hensigtsmæssige

b) 

hvorledes ordningen for SMV-vækstmarkeder fungerer, idet der tages hensyn til antallet af MHF'er registreret som SMV-vækstmarkeder, antal udstedere på disse og relevante omsætningsvoluminer.

Rapporten skal navnlig vurdere, om grænseværdien i artikel 33, stk. 3, litra a), stadig er et passende minimum for forfølgelse af de mål for SMV-vækstmarkeder, der er anført i dette direktiv

c) 

virkningerne af kravene vedrørende algoritmisk handel, herunder algoritmisk højfrekvenshandel

d) 

erfaringerne med mekanismen for forbud mod bestemte produkter eller fremgangsmåder, idet der tages hensyn til, hvor mange gange mekanismerne er blevet udløst og virkningerne heraf

e) 

anvendelsen af de administrative og strafferetlige sanktioner, og navnlig behovet for yderligere harmonisering af de administrative sanktioner, der er fastsat for overtrædelse af kravene i dette direktiv og i forordning (EU) nr. 600/2014

f) 

virkningerne af anvendelsen af positionslofter og positionskontrol med hensyn til likviditet, markedsmisbrug samt korrekt prisdannelse og korrekte afviklingsbetingelser på råvarederivatmarkederne

g) 

prisudviklingen for oplysninger fra regulerede markeder, MHF'er, OHF'er og APA'er om gennemsigtighed før og efter handelen

h) 

virkningen af kravet om oplysninger om alle gebyrer, provisioner og ikke-monetære ydelser i forbindelse med leveringen af en investeringsydelse eller en accessorisk tjenesteydelse til kunden i overensstemmelse med artikel 24, stk. 9, i dette direktiv, herunder dets indvirkning på det indre markeds korrekte funktion for så vidt angår grænseoverskridende investeringsrådgivning.

Artikel 90 1a.
Senest den 31. december 2021 gennemgår Kommissionen virkningen af den undtagelse, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, litra j), for så vidt angår emissionskvoter eller derivater heraf, og ledsager, hvor det er relevant, denne gennemgang med et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af denne undtagelse. I den forbindelse vurderer Kommissionen handelen med emissionskvoter og derivater heraf i Unionen og i tredjelande, virkningen af undtagelsen fastsat i artikel 2, stk. 1, litra j), for investorbeskyttelse, integriteten og gennemsigtigheden af markederne for emissionskvoter og derivater heraf, og hvorvidt der bør vedtages foranstaltninger vedrørende handel, der foregår på tredjelandes markedspladser.
Artikel 90 4.
Senest den ►M3  1. januar 2019 ◄ udarbejder Kommissionen efter høring af ESMA og ACER en rapport med en vurdering af den potentielle virkning på energipriserne og på energimarkedets funktion og gennemførligheden og fordelene med hensyn til at mindske modpartsrisici og systemiske risici, samt de direkte omkostninger ved C6-energiderivataftaler, der gøres til genstand for clearingforpligtelsen i artikel 4 i forordning (EU) nr. 648/2012, risikoreduktionsteknikkerne i dennes artikel 11, stk. 3,og medtagelsen heraf ved beregning af clearinggrænseværdien i overensstemmelse med dennes artikel 10.

Hvis Kommissionen finder, at det ikke vil være muligt og fordelagtigt at medtage disse kontrakter, forelægger den eventuelt et forslag til retsakt for Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med dette direktivs artikel 89 for at forlænge den i dette direktivs artikel 95, stk. 1, omhandlede periode på 42 måneder én gang med to år og yderligere én gang med ét år.

Artikel 90 5.

Kommissionen forelægger efter høring af ESMA, EBA og ACER rapporter for Europa-Parlamentet og Rådet, der indeholder en omfattende vurdering af markederne for råvarederivater, emissionskvoter og derivater af emissionskvoter. Disse rapporter skal som minimum for hvert af følgende elementer vurdere deres bidrag til likviditeten og den korrekte funktion af EU-markederne for råvarederivater, emissionskvoter eller derivater af emissionskvoter:

a) 

ordningerne for positionslofter og positionsforvaltningskontrol på grundlag af data leveret af de kompetente myndigheder til ESMA i overensstemmelse med artikel 57, stk. 5 og 10

b) 

de elementer, der er omhandlet i dette direktivs artikel 2, stk. 4, andet og tredje afsnit, og kriterierne for fastlæggelse af, hvornår en aktivitet skal anses for at være accessorisk i forhold til hovederhvervet på koncernniveau i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1833 ( 20 ), under hensyntagen til de i dette direktivs artikel 2, stk. 1, litra j), omhandlede personers mulighed for at indgå transaktioner med henblik på effektivt at reducere de risici, der er direkte knyttet til de forretningsmæssige aktiviteter eller likviditetsfinansieringsaktiviteterne, anvendelsen af kravene fra den 26. juni 2026 for investeringsselskaber med speciale i råvarederivater eller emissionskvoter eller derivater heraf som fastsat i forordning (EU) 2019/2033 og kravene for finansielle modparter som fastsat i forordning (EU) nr. 648/2012

c) 

for transaktioner på markeder for råvarederivater eller for derivater af emissionskvoter, de centrale elementer med henblik på at opnå et harmoniseret datasæt fra en enkelt indsamlingsenhed og de relevante oplysninger om og det mest hensigtsmæssige format for transaktionsdata, der skal offentliggøres.

Kommissionen forelægger:

— 
den rapport, der er omhandlet i denne artikels første afsnit, litra b), senest den 31. juli 2024, og
— 
de rapporter, der er omhandlet i denne artikels første afsnit, litra a) og c), senest den 31. juli 2025.

Disse rapporter ledsages, hvis det er relevant, af et lovgivningsforslag om målrettede ændringer af markedsreglerne for råvarederivater, emissionskvoter eller derivater af emissionskvoter.

Artikel 90 6.
Senest den 5. december 2028 gennemgår og vurderer Kommissionen indvirkningen af bestemmelsen om manglende indsigelse i artikel 33, stk. 7, i forbindelse med konkurrence mellem markedspladser, navnlig SMV-vækstmarkeder, og dens indvirkning på SMV'ers adgang til kapital.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav