|
+Artikel 91 1e. |
Artikel 91 1e.Den i stk. 1d omhandlede egnethedsansøgning skal ledsages af:
a)
et egnethedsspørgeskema og et curriculum vitae
b)
den interne egnethedsvurdering omhandlet i stk. 1a, medmindre nævnte stykkes andet afsnit finder anvendelse
c)
straffeattest, så snart den foreligger
d)
alle andre dokumenter, der kræves i henhold til national ret, så snart de foreligger
e)
alle andre dokumenter, der er anført af den kompetente myndighed, så snart de foreligger, og
f)
en angivelse af udnævnelsesdatoen og den dato, hvor arbejdsopgaverne faktisk påbegyndes. Enhederne fremlægger egnethedsansøgningen og de ledsagende dokumenter for den kompetente myndighed ved hjælp af midler, der fastsættes af den kompetente myndighed. Hvis en kompetent myndighed ikke har tilstrækkelige oplysninger til at foretage egnethedsvurderingen på grundlag af de oplysninger, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, kan den kræve, at det potentielle medlem ikke tiltræder hvervet, før de krævede oplysninger er blevet fremlagt, medmindre den kompetente myndighed finder det godtgjort, at det ikke er muligt at fremlægge sådanne oplysninger. Hvis den kompetente myndighed har betænkeligheder med hensyn til, om det potentielle medlem opfylder kriterierne og kravene i denne artikels stk. 2-6, indleder den en udvidet dialog med instituttet for at løse de konstaterede betænkeligheder med henblik på at sikre, at det potentielle medlem er eller bliver egnet, når vedkommende tiltræder hvervet. EBA udsteder retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 med henblik på at præcisere, hvordan den udvidede dialog med henblik på at imødegå egnethedsproblemer skal gennemføres. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|