+Artikel 98 8.

Artikel 98 8.

EBA vurderer muligheden for medtagelse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici i den kontrol og vurdering, der foretages af de kompetente myndigheder.

Med henblik på første afsnit skal EBA's vurdering mindst omfatte følgende:

a) 

udarbejdelse af en ensartet definition af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici, herunder fysiske risici og overgangsrisici. Sidstnævnte omfatter risici vedrørende nedskrivning af aktiver på grund af reguleringsmæssige ændringer

b) 

udarbejdelse af passende kvalitative og kvantitative kriterier for vurdering af indvirkningen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici på institutters finansielle stabilitet på kort, mellemlang og lang sigt. Sådanne kriterier omfatter stresstestprocesser og scenarieanalyser for at vurdere indvirkningen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici i scenarier med forskellige alvorlighedsgrader

c) 

ordninger, processer, mekanismer og strategier, som institutter skal indføre for at identificere, vurdere og styre miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici

d) 

analysemetoder og -redskaber til at vurdere indvirkningen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici på institutters udlånsaktiviteter og aktiviteter vedrørende finansiel formidling.

EBA forelægger senest den 28. juni 2021 en rapport om sine resultater for Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet.

På grundlag af resultaterne i rapporten kan EBA, hvis det er relevant, i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, vedtage retningslinjer for ensartet medtagelse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici i den tilsynskontrol- og vurderingsproces, som de kompetente myndigheder gennemfører.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav