+Artikel 6a Regler for beregningen af, om målene er opfyldt
---+Artikel 6a 1.
---+Artikel 6a 2.
---+Artikel 6a 3.
---+Artikel 6a 4.
---+Artikel 6a 5.
---+Artikel 6a 6.
---+Artikel 6a 7.
---+Artikel 6a 8.
---+Artikel 6a 9.
|
Artikel 6a Regler for beregningen af, om målene er opfyldt
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 6a 1.
|
Med henblik på beregning af, om målene fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra f)-i), er opfyldt, gælder følgende:
a)
medlemsstaterne beregner vægten af emballageaffald, der er produceret og genanvendt i et givent kalenderår. Emballageaffald, der produceres i en medlemsstat, kan anses for at være lig med den mængde emballage, der bringes på markedet inden for samme år i den pågældende medlemsstat
b)
vægten af genanvendt emballageaffald beregnes som vægten af den emballage, som er blevet til affald, der — efter at være blevet underkastet enhver nødvendig kontrol, sortering og andre forberedende foranstaltninger for at fjerne de affaldsmaterialer, der ikke er ønskede i den efterfølgende oparbejdning, og sikre genanvendelse af høj kvalitet — bringes ind i genanvendelsesprocessen, hvorved affaldsmaterialer rent faktisk oparbejdes til produkter, materialer eller stoffer.
|
|
Artikel 6a 2.
|
Med henblik på stk. 1, litra a), skal vægten af genanvendt emballageaffald måles, når affaldet bringes ind i genanvendelsesprocessen. Som en undtagelse fra første afsnit kan vægten af det genanvendte emballageaffald måles vedoutputtet fra enhver sorteringsoperation, forudsat at:
a)
dette outputaffald genanvendes efterfølgende
b)
vægten af materialer eller stoffer, der fjernes ved yderligere operationer forud for genanvendelsesprocessen og ikke genanvendes efterfølgende, ikke indgår i vægten af det affald, der rapporteres som genanvendt.
|
|
Artikel 6a 3.
|
Medlemsstaterne indfører et effektivt system for kvalitetskontrol og sporing af emballageaffald for at sikre, at betingelserne fastlagt i nærværende artikels stk. 1, litra a), og i nærværende artikels stk. 2, litra a) og b), opfyldes. For at sikre pålideligheden og nøjagtigheden af de data, der er indsamlet om genanvendt emballageaffald, kan systemet bestå af elektroniske registre, der oprettes i henhold til artikel 35, stk. 4, i direktiv 2008/98/EF, tekniske specifikationer for kvalitetskravene til sorteret affald, eller gennemsnitlige tabsandele for sorteret affald for henholdsvis forskellige affaldstyper og forskellige affaldshåndteringspraksisser. Gennemsnitlige tabsandele må kun anvendes i de tilfælde, hvor pålidelige data ikke kan opnås på anden måde, og beregnes på grundlag af de beregningsregler, der fastsættes i den delegerede retsakt, som vedtages i henhold til artikel 11a, stk. 10, i direktiv 2008/98/EF.
|
|
Artikel 6a 4.
|
Med henblik på beregningen af om de mål, der er fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra f)-i), er opfyldt, kan mængden af bionedbrydeligt emballageaffald, der undergår aerob eller anaerob behandling, regnes med som genanvendt, forudsat at denne behandling fører til dannelse af kompost, digestat eller andet output med en tilsvarende mængde genanvendt indhold i forhold til input, som skal anvendes som et genanvendt produkt, materiale eller stof. Hvis outputtet anvendes på jord, kan medlemsstater kun anse det som genanvendt, hvis denne anvendelse er til gavn for landbruget eller skaber miljømæssige forbedringer.
|
|
Artikel 6a 5.
|
Den mængde emballageaffaldsmaterialer, der er ophørt med at være affald som følge af en forberedende proces forud for oparbejdningsprocessen, kan medregnes som genanvendt, forudsat disse materialer er bestemt til efterfølgende oparbejdning til produkter, materialer eller stoffer, der skal anvendes til det oprindelige formål eller andre formål. Materialer, som er ophørt med at være affald, der skal anvendes som brændsel eller andre midler til energifremstilling, eller som skal forbrændes, anvendes til opfyldning eller deponeres, regnes derimod ikke med som bidrag til opfyldelse af genanvendelsesmålene.
|
|
Artikel 6a 6.
|
Med henblik på beregningen af, om målene fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra f)-i), er opfyldt, kan medlemsstaterne medregne genanvendelse af metaller, der er blevet udskilt efter forbrænding af affald, i forhold til den andel af emballageaffald, som forbrændes, forudsat at de genanvendte metaller opfylder bestemte kvalitetskriterier fastlagt i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i medfør af artikel 11a, stk. 9, i direktiv 2008/98/EF.
|
|
Artikel 6a 7.
|
Emballageaffald, der overføres til en anden medlemsstat for at blive genanvendt i den pågældende medlemsstat, må kun regnes med i opfyldelsen af de mål, der er fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra f)-i), af den medlemsstat, hvor emballageaffaldet blev indsamlet.
|
|
Artikel 6a 8.
|
Emballageaffald, der eksporteres fra Unionen, regnes kun med i opfyldelsen af de mål, der er fastlagt i artikel 6, stk. 1, i dette direktiv af den medlemsstat, hvor emballageaffaldet blev indsamlet, såfremt kravene i nærværende artikels stk. 3 er opfyldt, og hvis eksportøren i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 (
3
) kan forelægge bevis for, at eksporten af affald opfylder kravene i nævnte forordning, og at behandlingen af emballageaffaldet uden for Unionen har fundet sted under forhold, der i det store hele svarer til kravene i den relevante EU-miljøret.
|
|
Artikel 6a 9.
|
Med henblik på at sikre ens betingelser for anvendelsen af nærværende artikels stk. 1-5 vedtager Kommissionen senest den 31. marts 2019 gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler for beregning, verificering og rapportering af data, navnlig for så vidt angår vægten af det emballageaffald, der er produceret. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 21, stk. 2.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|