+Artikel 12 Informationssystemer og -rapportering
---+Artikel 12 1.
---+Artikel 12 2.
---+Artikel 12 3a.
---+Artikel 12 3b.
---+Artikel 12 3c.
---+Artikel 12 3d.
---+Artikel 12 4.
---+Artikel 12 6.
|
Artikel 12 Informationssystemer og -rapportering
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 12 1.
|
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til, at der oprettes harmoniserede databaser om emballage og emballageaffald, hvis dette ikke allerede er sket, som et bidrag til, at medlemsstaterne og Kommissionen kan overvåge gennemførelsen af dette direktivs mål.
|
|
Artikel 12 2.
|
De i stk. 1 omhandlede databaser skal omfatte de data, der er baseret på bilag III, og skal navnlig tilvejebringe oplysninger om de enkelte medlemsstaters emballage- og emballageaffaldsstrømmes omfang, karakteristika og udvikling, herunder oplysninger om giftigheden og farligheden af emballagemateriale og -komponenter, som er anvendt til fremstillingen heraf.
|
|
Artikel 12 3a.
|
Medlemsstaterne rapporterer for hvert kalenderår dataene vedrørende gennemførelsen af artikel 6, stk. 1, litra a)-i), og dataene vedrørende genbrugsemballage til Kommissionen. De rapporterer dataene elektronisk senest 18 måneder efter udgangen af det rapporteringsår, for hvilket dataene er indsamlet. Dataene rapporteres i det format, der er fastlagt af Kommissionen på grundlag af bilag III i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3d. Den første rapporteringsperiode vedrørende de mål, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, litra f)-i), og dataene vedrørende genbrugsemballage begynder i det første hele kalenderår efter vedtagelsen af den gennemførelsesretsakt, som fastsætter formatet, jf. nærværende artikels stk. 3d, og den skal dække dataene for denne rapporteringsperiode.
|
|
Artikel 12 3b.
|
Dataene, som medlemsstater rapporterer i henhold til denne artikel, ledsages af en kvalitetskontrolrapport og en rapport om de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 6a, stk. 3 og 8, herunder med detaljerede oplysninger om gennemsnitlige tabsandele, hvor det er relevant.
|
|
Artikel 12 3c.
|
Kommissionen gennemgår de data, som rapporteres i overensstemmelse med denne artikel, og offentliggør en rapport om resultaterne af sin gennemgang. I rapporten vurderes tilrettelæggelsen af dataindsamlingen, datakilder og den metode, der anvendes i medlemsstaterne, samt dataenes fuldstændighed, pålidelighed, aktualitet og ensartethed. Vurderingen kan indeholde specifikke henstillinger til forbedringer. Rapporten udarbejdes efter medlemsstaternes første rapportering af data og derefter hvert fjerde år.
|
|
Artikel 12 3d.
|
Senest den 31. marts 2019 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, som fastlægger formatet for rapporteringen af data i henhold til nærværende artikels stk. 3a. Ved rapporteringen om gennemførelsen af dette direktivs artikel 6, stk. 1, litra a)-e), benytter medlemsstaterne det format, der er fastlagt i Kommissionens beslutning 2005/270/EF (
6
). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. nærværende direktivs artikel 21, stk. 2.
|
|
Artikel 12 4.
|
Medlemsstaterne tager hensyn til små og mellemstore virksomheders særlige problemer med at tilvejebringe detaljerede data.
|
|
Artikel 12 6.
|
Medlemsstaterne kræver af alle berørte erhvervsdrivende, at de forsyner de kompetente myndigheder med pålidelige data om deres sektor som krævet i denne artikel.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|