+Artikel 4 Indførsel i Fællesskabet
---+Artikel 4 1.
---+Artikel 4 2.
---+Artikel 4 3.
---+Artikel 4 4.
---+Artikel 4 5.
---+Artikel 4 6.
---+Artikel 4 7.

Artikel 4 Indførsel i Fællesskabet

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 4 1.
Indførsel i Fællesskabet af enheder af de i bilag A opførte arter er betinget af, at den nødvendige kontrol gennemføres, og af at der ved grænsetoldstedet, hvor indførslen sker, forud forelægges en importtilladelse udstedt af et styrelsesråd i bestemmelsesmedlemsstaten.

Importtilladelsen må kun udstedes, hvis de i stk. 6 omhandlede restriktioner er overholdt, og på følgende betingelser:

a) 

videnskabsrådet skal efter at have taget en eventuel erklæring fra Den Videnskabelige Undersøgelsesgruppe i betragtning være af den opfattelse, at indførsel i Fællesskabet

i) 

ikke vil forringe artens bevaringsstatus eller udstrækningen af det område, hvor populationen af den pågældende art er udbredt

ii) 

vil ske

— 
med et af de formål for øje, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3, litra e), f) og g), eller
— 
med andre formål for øje, som ikke er til skade for den pågældende arts overlevelse
b) 
i) 

ansøgeren fremlægger dokumentation for, at enhederne er anskaffet i overensstemmelse med lovgivningen om beskyttelse af den pågældende art, hvilket i tilfælde af import fra et tredjeland af enheder af en art, der er opført i konventionens lister, skal være en eksporttilladelse eller et reeksportcertifikat eller kopi heraf, udstedt i overensstemmelse med konventionen af en kompetent myndighed i eksport- eller reeksportlandet

ii) 

til udstedelse af importtilladelser for arter opført i bilag A i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra a), kræves ikke et sådant bevis, men originalen til en sådan importtilladelse beholdes af myndigheden, så længe ansøgeren ikke har forelagt eksporttilladelsen eller reeksportcertifikatet

c) 

videnskabsrådet har sikret sig, at de påtænkte opbevaringsfaciliteter på bestemmelsesstedet for en levende enhed er passende udstyret til at kunne opbevare og behandle den omhyggeligt

d) 

styrelsesrådet har sikret sig, at enheden ikke primært skal anvendes til kommercielle formål

e) 

styrelsesrådet har efter høring af videnskabsrådet sikret sig, at der ikke er andre forhold af betydning for artens bevarelse, der taler mod udstedelse af importtilladelsen, og

f) 

i tilfælde af indførsel fra havet har styrelsesrådet sikret sig, at alle levende enheder vil blive behandlet og transporteret på en måde, som mindsker risikoen for overlast, sundhedsskade eller mishandling.

Artikel 4 2.
Indførsel i Fællesskabet af enheder af de i bilag B opførte arter er betinget af, at den nødvendige kontrol gennemføres, og af at der ved grænsetoldstedet, hvor indførslen sker, forud forelægges en importtilladelse udstedt af et styrelsesråd i bestemmelsesmedlemsstaten.

Importtilladelsen må kun udstedes, hvis de i stk. 6 omhandlede restriktioner er overholdt, og på følgende betingelser:

a) 

videnskabsrådet skal efter gennemgang af de tilgængelige oplysninger og efter at have taget en eventuel erklæring fra Den Videnskabelige Undersøgelsesgruppe i betragtning være af den opfattelse, at indførsel i Fællesskabet ikke vil forringe artens bevaringsstatus eller udstrækningen af det område, hvor populationen af den pågældende art er udbredt, idet der tages hensyn til det nuværende og det forventede omfang af handelen. Afgørelsen gælder efterfølgende indførsler, så længe de ovennævnte forhold ikke har ændret sig væsentligt

b) 

ansøgeren fremlægger dokumentation for, at det sted på bestemmelsesstedet, hvor den levende enhed skal opbevares, er udstyret til at kunne opbevare og behandle den omhyggeligt

c) 

betingelserne i stk. 1, litra b), nr. i), litra e) og f), er opfyldt.

Artikel 4 3.

Indførsel i Fællesskabet af enheder af de i bilag C opførte arter er betinget af, at den nødvendige kontrol gennemføres, og af at der ved grænsetoldstedet, hvor indførslen sker, forud forelægges en importmeddelelse, samt

a) 

at ansøgeren ved eksport fra et land, der er nævnt i forbindelse med den pågældende art i bilag C, med en eksporttilladelse udstedt af en kompetent myndighed i eksportlandet i overensstemmelse med konventionen, fremlægger dokumentation for, at enhederne er anskaffet i overensstemmelse med den nationale lovgivning om bevarelse af den pågældende art, eller

b) 

at ansøgeren ved eksport fra et land, der ikke er nævnt i forbindelse med den pågældende art i bilag C, eller ved reeksport fra et hvilket som helst land, forelægger en eksporttilladelse, et reeksportcertifikat eller et oprindelsescertifikat udstedt i overensstemmelse med konventionen af en kompetent myndighed i eksport- eller reeksportlandet.

Artikel 4 4.
Indførsel i Fællesskabet af enheder af de i bilag D opførte arter er betinget af, at den nødvendige kontrol gennemføres, og af at der ved grænsetoldstedet, hvor indførslen sker, forud forelægges en importmeddelelse.
Artikel 4 5.

Betingelserne for udstedelse af en importtilladelse som omhandlet i stk. 1, litra a) og d), og stk. 2, litra a), b) og c), gælder ikke for enheder, for hvilke ansøgeren fremlægger bevis for

a) 

at de tidligere er lovligt indført i eller anskaffet i Fællesskabet, og at de, uanset at det måtte ske i ændret tilstand, genindføres i Fællesskabet; eller

b) 

at de er forarbejdede enheder, som er anskaffet over 50 år tidligere.

Artikel 4 6.

Efter høring af de berørte oprindelseslande i henhold til forskriftsproceduren i artikel 18, stk. 2, og efter at have taget en eventuel erklæring fra Den Videnskabelige Undersøgelsesgruppe i betragtning kan Kommissionen fastsætte generelle restriktioner eller restriktioner, der vedrører visse oprindelseslande, for indførsel i Fællesskabet:

▼B

a) 

af enheder af arter opført i bilag A, på de i stk. 1, litra a) nr. i), eller litra e), omhandlede betingelser

b) 

af enheder af arter opført i bilag B, på de i stk. 1, litra e), eller i stk. 2, litra a), omhandlede betingelser, og

c) 

af levende enheder af arter opført i bilag B, hvis dødelighed under forsendelse er høj, eller for hvilke det er fastslået, at de ikke kan forventes at ville overleve i fangenskab i en betydelig del af deres potentielle levetid, eller

d) 

af levende enheder af arter, for hvilke det er fastslået, at deres indførsel i naturen i Fællesskabet udgør en økologisk trussel for vilde dyr og planter, der er naturligt hjemmehørende i Fællesskabet.

Kommissionen offentliggør hvert kvartal en liste over sådanne restriktioner i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 4 7.
I særlige tilfælde, hvor der omlastes til søs eller benyttes fly- eller jernbanetransport i forbindelse med indførsel i Fællesskabet, kan Kommissionen give tilladelse til undtagelser fra de i stk. 1-4 fastsatte bestemmelser om gennemførelse af kontrol og forelæggelse af importdokumenter ved grænsetoldstedet, således at den pågældende kontrol og forelæggelse af dokumenter kan ske ved et andet toldsted udpeget i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 18, stk. 3.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav