+Artikel 5 Eksport eller reeksport fra Fællesskabet
---+Artikel 5 1.
---+Artikel 5 2.
---+Artikel 5 3.
---+Artikel 5 4.
---+Artikel 5 5.
---+Artikel 5 6.
---+Artikel 5 7.
|
Artikel 5 Eksport eller reeksport fra Fællesskabet
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 5 1.
|
Eksport eller reeksport fra Fællesskabet af enheder af de i bilag A opførte arter er betinget af, at den nødvendige kontrol gennemføres, og af at der ved toldstedet, hvor eksportbehandlingen finder sted, forud forelægges en eksporttilladelse eller et reeksportcertifikat udstedt af et styrelsesråd i den medlemsstat, hvor enhederne befinder sig.
|
|
Artikel 5 2.
|
Eksporttilladelse til enheder af de i bilag A opførte arter må kun udstedes, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
videnskabsrådet skriftligt har erklæret, at indfangning eller indsamling i naturen eller eksport af enhederne ikke vil forringe artens bevaringsstatus eller udstrækningen af det område, hvor populationen af den pågældende art er udbredt
b)
ansøgeren fremlægger dokumentation for, at enhederne er erhvervet i overensstemmelse med gældende lovgivning vedrørende beskyttelse af den pågældende art; hvis ansøgningen indgives til en anden medlemsstat end oprindelsesstaten, fremlægges dokumentationen i form af et certifikat, hvori det erklæres, at enheden er indfanget eller indsamlet i naturen i overensstemmelse med oprindelsesstatens gældende lovgivning
c)
styrelsesrådet har sikret sig,
i)
at levende enheder vil blive behandlet og transporteret på en måde, som mindsker risikoen for overlast, sundhedsskade eller mishandling, og
ii)
—
at enheder af arter, der ikke er opført i bilag I til konventionen, ikke primært skal anvendes til kommercielle formål, eller
—
at der ved eksport til en stat, der har undertegnet konventionen, af enheder af de i denne forordnings artikel 3, stk. 1, litra a), omhandlede arter er udstedt importtilladelse, og
d)
styrelsesrådet i medlemsstaten har efter høring af Videnskabsrådet sikret sig, at der ikke er andre forhold af betydning for artens bevarelse, der taler mod udstedelse af eksporttilladelsen.
|
|
Artikel 5 3.
|
Et reeksportcertifikat må kun udstedes, hvis de i stk. 2, litra c) og d), omhandlede betingelser er opfyldt, og hvis ansøgeren fremlægger skriftligt bevis for, at enhederne
a)
er indført i Fællesskabet i overensstemmelse med denne forordning, eller
b)
hvis de er indført i Fællesskabet inden nærværende forordnings ikrafttræden, blev indført i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 3626/82, eller
c)
hvis de blev indført i Fællesskabet inden 1984, var genstand for international handel i overensstemmelse med konventionens bestemmelser, eller
d)
lovligt blev indført i en medlemsstat, inden de pågældende enheder eller den pågældende medlemsstat blev omfattet af de under litra a) og b) omhandlede forordninger eller konventionens bestemmelser.
|
|
Artikel 5 4.
|
Eksport eller reeksport fra Fællesskabet af enheder af de i bilag B og C opførte arter er betinget af, at den nødvendige kontrol gennemføres, og af at der ved toldstedet, hvor eksportbehandlingen finder sted, forud forelægges en eksporttilladelse eller et reeksportcertifikat udstedt af et styrelsesråd i den medlemsstat, hvor enhederne befinder sig. Eksporttilladelse må kun udstedes, hvis de i stk. 2, litra a), b), c), nr. i), og litra d), omhandlede betingelser er opfyldt. Et reeksportcertifikat må kun udstedes, hvis de i stk. 2, litra c), nr. i), og litra d), og stk. 3, litra a)-d) omhandlede betingelser er opfyldt.
|
|
Artikel 5 5.
|
Såfremt en ansøgning om reeksportcertifikat vedrører enheder, der er indført i Fællesskabet med en importtilladelse, der er udstedt af en anden medlemsstat, skal styrelsesrådet forinden høre det styrelsesråd, der har udstedt importtilladelsen. Procedurerne for høring og de tilfælde, hvor en sådan høring er nødvendig, fastsættes af Kommissionen. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 18, stk. 3.
|
|
Artikel 5 6.
|
De i stk. 2, litra a), og litra c), nr. ii), omhandlede betingelser for udstedelse af en eksporttilladelse eller et reeksportcertifikat gælder ikke for:
i)
forarbejdede enheder, som er anskaffet over 50 år tidligere, eller
ii)
døde enheder og dele og produkter heraf, for hvilke ansøgeren fremlægger skriftligt bevis på, at de var anskaffet lovligt inden bestemmelserne i denne forordning eller forordning (EØF) nr. 3626/82 eller konventionen fandt anvendelse på dem.
|
|
Artikel 5 7.
|
a)
Videnskabsrådet i hver medlemsstat kontrollerer eksporttilladelser, som er udstedt af den pågældende medlemsstat for enheder af arter opført i bilag B, og den faktiske eksport af disse enheder. Hvis videnskabsrådet afgør, at eksport af enheder af sådanne arter skal begrænses, for at arten i hele sit udbredelsesområde kan bevares på et niveau, der er i overensstemmelse med dens rolle i det økosystem, hvor den forekommer, og et godt stykke over det niveau, hvor arten bør optages i bilag A i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra a) eller b), nr. i), fremsætter videnskabsrådet skriftlig erklæring til det relevante styrelsesråd om, hvilke foranstaltninger der bør træffes for at begrænse udstedelsen af eksporttilladelser for enheder af den pågældende art.
▼M14
b)
Hvis et styrelsesråd får meddelelse om foranstaltninger som omhandlet i litra a), underretter det Kommissionen herom, herunder dets bemærkninger hertil, og Kommissionen anbefaler, hvis det er relevant, eksportrestriktioner for de pågældende arter efter forskriftsproceduren i artikel 18, stk. 2.
▼B
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|