+Artikel 16 1.

Artikel 16 1.

Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger til, at sanktioner tages i anvendelse for i hvert fald følgende overtrædelser af denne forordning:

a) 

indførsel i eller eksport eller reeksport fra Fællesskabet af enheder uden de fornødne tilladelser og certifikater eller med falske, forfalskede eller ugyldige tilladelser og certifikater eller tilladelser og certifikater, der er ændret uden godkendelse fra den udstedende myndighed

b) 

manglende overholdelse af de betingelser, der er anført i en tilladelse eller et certifikat, som er udstedt i overensstemmelse med denne forordning

c) 

afgivelse af falsk erklæring eller forsætlig meddelelse af falske oplysninger med henblik på at opnå tilladelse eller certifikat

d) 

anvendelse af falske, forfalskede eller ugyldige tilladelser og certifikater eller tilladelser og certifikater, der er ændret uden godkendelse, som grundlag for opnåelse af fællesskabstilladelser eller -certifikater eller til ethvert andet officielt formål i tilknytning til denne forordning

e) 

manglende afgivelse af importmeddelelse eller afgivelse af falsk importmeddelelse

f) 

forsendelse af levende enheder, hvor der ikke er truffet passende foranstaltninger til at mindske risikoen for overlast, sundhedsskade eller mishandling

g) 

anvendelse af enheder af de i bilag A opførte arter til andre formål end dem, der blev anført i godkendelsen på tidspunktet for udstedelsen af importtilladelsen eller senere

h) 

handel med kunstigt opformerede planter i strid med bestemmelser fastlagt i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, litra b)

i) 

forsendelse af enheder til, fra eller i transit gennem Fællesskabet uden fornøden tilladelse eller fornødent certifikat udstedt i overensstemmelse med denne forordning og, ved eksport eller reeksport fra et tredjeland, der er part i konventionen, i overensstemmelse med denne eller uden fyldestgørende bevis på, at en sådan tilladelse eller et sådant certifikat findes

j) 

køb, tilbud om køb, anskaffelse i kommercielt øjemed, anvendelse med kommerciel gevinst for øje, udstilling i kommercielt øjemed, salg, opbevaring med henblik på salg, udbud til salg eller transport med henblik på salg af enheder i strid med artikel 8

k) 

anvendelse af en tilladelse eller et certifikat for andre enheder end den, for hvilken tilladelsen eller certifikatet er udstedt

l) 

forfalskning eller ændring af tilladelser eller certifikater, der er udstedt i overensstemmelse med denne forordning

m) 

manglende tilkendegivelse af, at en ansøgning om indførsel i eller eksport eller reeksport fra Fællesskabet er blevet afslået, i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav