|
+BILAG II |
BILAG II
BILAG II KRITERIER OG PROCEDURER FOR AFFALDSMODTAGELSE 1. Indledning Dette bilag indeholder en beskrivelse af:
—
de generelle principper for affaldsmodtagelse på de forskellige kategorier deponeringsanlæg. Den fremtidige affaldsklassifikationsprocedure bør bygge på disse principper
—
retningslinjer for foreløbige affaldsmodtagelsesprocedurer, der skal følges, indtil der er udarbejdet en ensartet procedure for affaldsklassifikation og -modtagelse. Denne procedure skal sammen med de relevante prøveudtagningsprocedurer udarbejdes af det tekniske udvalg, der er omhandlet i direktivets artikel 16. Det tekniske udvalg udarbejder kriterier, der skal opfyldes, for at visse typer farligt affald kan modtages på deponeringsanlæg for ikke farligt affald. Disse kriterier skal navnlig tage hensyn til sådant affalds udvaskningsegenskaber på kort, mellemlang og lang sigt. Disse kriterier udarbejdes senest to år efter direktivets ikrafttræden. Det tekniske udvalg udarbejder desuden kriterier, der skal opfyldes, for at affald kan modtages til underjordisk opbevaring. Der skal i forbindelse med disse kriterier især tages hensyn til, at det må kunne forventes, at affaldets bestanddele ikke reagerer indbyrdes eller med den bjergart, hvori affaldet skal opbevares.
Det tekniske udvalgs arbejde, med undtagelse af forslag til standardisering af kontrol-, prøveudtagnings- og analysemetoder som omhandlet i bilagene til direktivet, der skal vedtages inden to år efter direktivets ikrafttræden, skal være tilendebragt senest tre år efter direktivets ikrafttræden og skal gennemføres under hensyntagen til målene i direktivets artikel 1. 2. Generelle principper Affaldets sammensætning, perkolatafgivelse, adfærd på lang sigt og generelle egenskaber skal fastslås så nøjagtigt som muligt. Modtagelse af affald på et deponeringsanlæg kan baseres på lister over modtaget eller afvist affald, bestemt ud fra affaldets art og oprindelse, og på analysemetoder og grænseværdier for egenskaberne ved det affald, der skal modtages. De fremtidige procedurer for affaldsmodtagelse, som beskrevet i dette direktiv, skal så vidt muligt baseres på standardiserede affaldsanalysemetoder og grænseværdier for egenskaberne ved det affald, der skal modtages. Inden fastlæggelsen af disse analysemetoder og grænseværdier skal medlemsstaterne i det mindste udarbejde nationale lister over affald, der skal modtages eller afvises på de enkelte affaldsanlægskategorier, eller fastlægge de kriterier, affaldet skal opfylde for at blive opført på listerne. Modtagelsen af en affaldstype på et deponeringsanlæg tilhørende en given kategori er betinget af, at affaldstypen er opført på en relevant national liste eller opfylder kriterier, der svarer til dem, der kræves for optagelse på listen. Disse lister eller de tilsvarende kriterier samt analysemetoderne og grænseværdierne skal sendes til Kommissionen senest seks måneder efter dette direktivs gennemførelse, eller når de er vedtaget på nationalt plan. Disse lister eller modtagelseskriterier skal anvendes ved udarbejdelsen af anlægsspecifikke lister, dvs. lister over accepteret affald som specificeret i godkendelsen i henhold til direktivets artikel 9. Kriterierne for optagelse af affald på referencelisterne eller for modtagelse af affald på en kategori deponeringsanlæg kan bygge på anden lovgivning og/eller på affaldets egenskaber. Kriterier for modtagelse på en specifik kategori deponeringsanlæg skal bygge på overvejelser vedrørende:
—
beskyttelse af det omgivende miljø (navnlig grundvand og overfladevand)
—
beskyttelse af miljøbeskyttelsessystemerne (f.eks. membraner og perkolatbehandlingssystemer)
—
beskyttelse af de ønskede affaldsstabiliseringsprocesser på deponeringsanlægget
—
beskyttelse mod farer for menneskers sundhed.
Eksempler på kriterier, der bygger på affaldets egenskaber:
—
krav om kendskab til den samlede sammensætning
—
begrænsning af mængden af organisk stof i affaldet
—
krav eller begrænsninger vedrørende bionedbrydeligheden af affaldets organiske bestanddele
—
begrænsninger af mængden af nærmere angivne, potentielt skadelige/farlige bestanddele (i relation til de ovennævnte beskyttelseskriterier)
—
begrænsninger af den potentielle og forventede perkolatafgivelse fra nærmere angivne, potentielt skadelige/farlige bestanddele (i relation til de ovennævnte beskyttelseskriterier)
—
de økotoksikologiske egenskaber ved affaldet og perkolatet herfra.
Modtagelseskriterier, der bygger på affaldets egenskaber, skal generelt være meget detaljerede for deponeringsanlæg for inert affald og kan være mindre detaljerede for deponeringsanlæg for ikke farligt affald og endnu mindre detaljerede for deponeringsanlæg for farligt affald som følge af det højere miljøbeskyttelsesniveau for de to sidstnævnte anlægskategorier. 3. Generelle procedurer for testning og modtagelse af affald Den generelle karakteristik og testning af affald skal bygge på følgende hierarki, der omfatter tre niveauer: Niveau 1 :Grundlæggende karakteristik : Denne består i en grundig bestemmelse, ved hjælp af standardiserede analyse- og adfærdstestningsmetoder, af affaldets udvaskningsegenskaber på kort og lang sigt og/eller af dets karakteristiske egenskaber. Niveau 2 :Overensstemmelsestestning : Denne består i regelmæssig testning med enklere standardiserede analyse- og adfærdstestningsmetoder til bestemmelse af, om affaldet er i overensstemmelse med godkendelsesbetingelserne og/eller specifikke referencekriterier. Testene vedrører nøglevariabler og egenskaber, som er identificeret ved den grundlæggende karakteristik. Niveau 3 :Kontrol på stedet : Denne kontrol består i hurtige kontrolmetoder til bekræftelse af, at affaldet er det samme som det affald, der er underkastet overensstemmelsestestning og beskrevet i ledsagedokumenterne. Den kan blot bestå i en visuel inspektion af en affaldsmængde før og efter deponering på anlægget. Før en given affaldstype kan optages på en referenceliste, skal den normalt karakteriseres på niveau 1 og opfylde de relevante kriterier. For at kunne forblive på en anlægsspecifik liste skal en given affaldstype testes regelmæssigt (f.eks. årligt) på niveau 2 og opfylde de relevante kriterier. Alle affaldsmængder, der tilgår deponeringsanlægget, skal undergives kontrol på niveau 3. Visse affaldstyper kan varigt eller midlertidigt undtages fra testning på niveau 1. En sådan undtagelse kan være begrundet i, at det ikke er praktisk muligt at gennemføre testningen, at der ikke foreligger passende testningsprocedurer og modtagelseskriterier, eller at lovgivningen indeholder andre regler herom. 4. Retningslinjer for foreløbige affaldsmodtagelsesprocedurer Indtil dette bilag er fuldstændigt, er kun testning på niveau 3 obligatorisk, idet niveau 1 og 2 anvendes i den udstrækning, det er muligt. I den foreløbige fase skal affald, der modtages på et deponeringsanlæg af en given kategori, enten være opført på en restriktiv national eller anlægsspecifik liste for den pågældende kategori deponeringsanlæg eller opfylde kriterier, der svarer til dem, der kræves for opførelse på listen. Følgende generelle retningslinjer kan anvendes med henblik på fastsættelse af foreløbige kriterier for affaldsmodtagelse på de tre hovedkategorier af deponeringsanlæg eller for optagelse på de tilsvarende lister: Deponeringsanlæg for inert affald : kun inert affald som defineret i artikel 2, litra e), kan optages på listen. Deponeringsanlæg for ikke farligt affald : affald, der er omfattet af direktiv 91/689/EØF, kan ikke optages på listen. Deponeringsanlæg for farligt affald : en foreløbig skitse til liste over deponeringsanlæg for farligt affald må kun indeholde de affaldstyper, som er omfattet af direktiv 91/689/EØF. Disse affaldstyper bør imidlertid ikke medtages på listen uden forudgående behandling, hvis de har et så stort samlet indhold af eller frembyder en så stor risiko for perkolatafgivelse af potentielt farlige bestanddele, at der på kort sigt opstår fare for de ansattes sundhed eller for miljøet, eller at det udgør en hindring for tilstrækkelig affaldsstabilisering inden for deponeringsanlæggets projekterede levetid. ▼M4 ————— 6. Særlige krav angående metallisk kviksølv Der stilles følgende krav til midlertidig oplagring af metallisk kviksølv i mere end et år:
A.
Kviksølvets sammensætning Metallisk kviksølv skal opfylde følgende specifikationer:
—
Kviksølvindholdet skal være større end 99,9 vægtprocent.
—
Der må ikke være urenheder, som kan angribe kulstofstål eller rustfrit stål (f.eks. opløsninger af salpetersyre eller chlorider).
B.
Indeslutning Beholdere, der bruges til oplagring af metallisk kviksølv, skal være korrosions- og stødsikre. Svejsesømme skal derfor undgås. Beholderne skal navnlig opfylde følgende specifikationer:
—
Beholdermateriale: kulstofstål (mindst ASTM A36) eller rustfrit stål (AISI 304, 316L).
—
Beholderne skal være luft- og væsketætte.
—
Beholderens yderside skal være modstandsdygtig over for oplagringsforholdene.
—
Beholderens konstruktionstype skal bestå den faldprøvning og de tæthedsprøvninger, der er beskrevet i kapitel 6.1.5.3 og 6.1.5.4 i FN's henstillinger om transport af farligt gods, manualen for test og kriterier (UN Recommendations on the Transport of Dangerous Goods, Manual of Tests and Criteria).
Beholderen må højst fyldes til 80 % af volumenet, så der er sikkerhed for tomrum nok til, at væskeekspansion på grund af høje temperaturer hverken bliver årsag til lækager eller til permanent deformation af beholderen.
C.
Modtagelsesprocedurer Der må kun modtages beholdere med attest på, at de opfylder kravene i dette afsnit. Modtagelsesprocedurerne skal opfylde følgende krav:
—
Der modtages kun metallisk kviksølv, som opfylder ovenstående mindstekrav for modtagelse.
—
Beholderne inspiceres visuelt inden oplagring. Beskadigede, lækkende eller korroderede beholdere modtages ikke.
—
Beholderne skal være påført et holdbart prægestempel, der viser beholderens identifikationsnummer, hvilket materiale den er fremstillet i, dens tomvægt, identifikation af fabrikanten og fremstillingsdato.
—
Der skal være en permanent fastgjort plade med attestens identifikationsnummer på hver beholder.
D.
Attest Den i punkt C omhandlede attest skal indeholde følgende elementer:
—
navn og adresse på affaldsproducenten
—
navn og adresse på den, der er ansvarlig for påfyldningen
—
sted og dato for påfyldning
—
mængden af kviksølv
—
kviksølvets renhedsgrad og, hvis det er relevant, en beskrivelse af urenhederne, herunder analyserapporten
—
en bekræftelse på, at beholderne udelukkende har været brugt til transport/oplagring af kviksølv
—
beholdernes identifikationsnumre
—
eventuelle særlige bemærkninger.
Attesterne skal være udstedt af affaldsproducenten eller, hvis dette ikke er muligt, af den ansvarlige for affaldshåndteringen. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|