|
+BILAG I DEFINITION AF MASKINER |
BILAG I DEFINITION AF MASKINER
BILAG I DEFINITION AF MASKINER 1. Arbejdsplatformlifte med forbrændingsmotor En maskine, der som minimum består af en arbejdsplatform, en løfteanordning og et chassis. Arbejdsplatformen er en platform med gelænder eller en kurv, der under belastning kan bevæges til den ønskede arbejdsposition. Løfteanordningen er forbundet med chassiset og understøtter arbejdsplatformen; den gør det muligt at bevæge arbejdsplatformen til den ønskede position. 2. Buskrydder Bærbart håndredskab med forbrændingsmotor, som har et roterende blad af metal eller plast, og som er beregnet til rydning af ukrudt, buskads, småtræer og ligende. Skæreværktøjets rotationsplan er omtrent parallelt med jorden. 3. Byggepladselevator til godstransport Midlertidigt installeret motordrevet byggeelevator beregnet til at betjenes af personer med adgang til byggepladsen
i)
som betjener bestemte niveauer, som har en platform, og
—
som er konstrueret til alene at transportere gods
—
som giver adgang for personer under af- og pålæsning
—
som personer har adgang til og kan benytte under opstilling, nedtagning og vedligehold
—
som har en føring
—
hvis bevægelse er lodret eller danner en vinkel på højst 15° med lodret
—
hvis bæremidler er tove, kæder, spindel, tandstang, hydrauliksystem (direkte eller indirekte), teleskopsystem eller andre ekspanderbare mekaniske systemer
—
hvis master eventuelt kræver afstivning ved hjælp af en særskilt struktur, eller
ii)
som betjener en etage højere oppe eller et arbejdsområde for enden af føringen (f.eks. et tag), som har en lastbærende indretning, og
—
som er konstrueret til alene at transportere gods
—
som er således konstrueret, at opstigning på den ikke er nødvendig under af- og pålæsning og under opstilling, nedtagning og vedligehold
—
hvortil der altid er adgang forbudt for personer
—
som har en føring
—
som er konstrueret til en bevægelse, der danner en vinkel på mindst 30° med lodret, men kan anvendes i enhver vinkel
—
hvis bæremidler er ståltove og et positivt træksystem
—
hvis betjeningsanordninger kræver konstant påvirkning
—
som ikke har nogen kontravægt
—
som har en maksimal nominel lasteevne på 300 kg
—
som har en hastighed på højst 1 m/s
—
hvis føring kræver afstivning ved hjælp af en særskilt struktur.
4. Båndsav til byggepladser Mekanisk drevet maskine på mindre end 200 kg til håndfødning med én savklinge i form af et endeløst bånd, der er udspændt mellem to eller flere skiver og løber på disse skiver. 5. Rundsav til byggepladser Maskine på mindre end 200 kg til håndfødning med én cirkelrund savklinge (bortset fra fræsere) med en diameter på 350-500 mm, der er fastmonteret ved normal betjening, og et vandret bord, hvoraf i hvert fald en del af fladen er fastmonteret ved normal betjening. Savklingen er monteret på en vandret ikke-kipbar aksel, som befinder sig i en fast position under brugen. Maskinen kan have en eller flere af følgende egenskaber:
—
hævning og sænkning af savklingen gennem bordet
—
rummet under bordet kan være åbent eller lukket
—
der kan være monteret et ekstra manuelt betjent forskydeligt bord (der ikke støder op til savklingen).
6. Kædesav, bærbar Motordrevet redskab, der er konstrueret til at skære i træ med en savkæde; det består af en integreret kompakt enhed med håndtag, kraftkilde og skæreenhed og er konstrueret til at bruges med begge hænder. 7. Kombineret højtryksspuler og slamsuger Køretøj, der enten kan arbejde som højtryksspuler eller som slamsuger. Se højtryksspuler og slamsuger. 8. Komprimeringsmaskine Maskine, der sammentrykker materialer, f.eks. stenfyld, jord eller asfaltbelægning, ved hjælp af tromling, stampning eller vibration. Maskinen kan være selvkørende, trukket, med styrestang eller monteret på en anden maskine. Komprimeringsmaskiner opdeles i følgende kategorier:
—
tromle med førerplads: selvkørende komprimeringsmaskine med en eller flere cylindriske stål- eller gummivalser; førerpladsen er en integreret del af maskinen
—
håndmotortromle: selvkørende komprimeringsmaskine med en eller flere cylindriske stål- eller gummivalser, hvis betjeningsanordninger for kørselsretning og -hastighed, styring, bremsning og vibration er således anbragt, at maskinen kun kan betjenes af gående fører eller ved fjernbetjening
—
trukket tromle: komprimeringsmaskine med en eller flere cylindriske stål- eller gummivalser, som ikke har egen drivkraft, og hvis betjeningsanordninger er anbragt på den trækkende enhed
—
vibrationsplade: komprimeringsmaskine med stort set flad bundplade, der sættes i vibrationer. Den kan betjenes af en gående fører ved hjælp af en styrestang eller kan være monteret på en anden maskine
—
Eksplosionsstamper: komprimeringsmaskine, hvis stort set flade komprimeringsplade bevæger sig i overvejende lodret retning ved hjælp af et eksplosionstryk. Maskinen betjenes af en gående fører.
9. Kompressor Maskine, som komprimerer luft, gasser eller dampe til et højere tryk end indgangstrykket til brug for forskellige typer udstyr. En kompressor består af selve kompressoren, hoveddrivkraften og tilhørende komponenter og udstyr, der er nødvendigt for sikker drift af kompressoren. Følgende kategorier af udstyr er ikke omfattet af definitionen:
—
ventilatorer og blæsere, dvs. udstyr, der transporterer luft med et overtryk på højst 110 000 pascal
—
vakuumpumper, dvs. udstyr, der suger luft ud af et lukket rum, hvor trykket er lavere end atmosfæretryk
—
gasturbinemotorer.
10. Betonbrækkere og pikhammere, håndbetjente Mekanisk drevne (uanset metode) betonbrækkere og pikhammere, der benyttes til arbejde på byggepladser. 11. Betonblandemaskine Maskine til blanding af beton og mørtel, uanset hvilken påfyldnings-, blande- og tømningsproces den benytter. Den kan være i intermitterende eller kontinuerlig drift. Betonblandemaskiner på lastbil betegnes som betonkanoner (se definition 55). 12. Spil til byggepladser Mekanisk drevet midlertidigt opstillet løfteanordning, der er ustyret til op- og nedhejsning af en ophængt byrde. 13. Maskine til transport og sprøjtning af beton og mørtel Anlægsdele til pumpning og sprøjtning af beton eller mørtel, med eller uden blandeaggregat, hvormed materialet kan transporteres til støbestedet via rørledninger, fordeleranlæg og udliggere. Transportenergien tilføres
—
for betons vedkommende mekanisk med stempelpumper eller roterende pumper
—
for mørtel vedkommende mekanisk med stempelpumpe, snekke, slangepumpe eller roterende pumpe eller pneumatisk med kompressor med eller uden luftkammer.
Sådanne maskiner kan være monteret på lastbil, påhængskøretøj eller specialkøretøj. 14. Båndtransportør Midlertidigt opstillet maskine, der er egnet til transport af materialer på et mekanisk drevet bånd. 15. Køleanlæg i køretøjer Lastrumsenhedskøleanlæg i køretøjsklasse N2, N3, O3 og O4 som defineret ved direktiv 70/156/EØF. Køleanlægget kan være drevet ved hjælp af en integrerende del af køleanlægget, en særskilt del, der er monteret på køretøjet, køretøjets egen motor, en uafhængig energiforsyning eller en nødenergiforsyning. 16. Dozer Selvkørende maskine med hjul eller bælter, der benyttes til at præstere en skubbe- eller trækkekraft via monteret udstyr. 17. Borerig Maskine til boring af huller på byggepladser ved
—
slagboring
—
roterende boring
—
roterende slagboring.
En borerig er stationær under boring. Den kan eventuelt flyttes fra ét arbejdssted til et andet ved egen kraft. Til selvkørende borerigge regnes også borerigge, der er monteret på lastbil, chassis med hjul, traktor, bælteundervogn og slæde (spiltrukket). Transport af borerigge, der er monteret på lastbil, traktor eller påhængskøretøj, eller som er hjulbaseret, kan ske ved højere hastighed og ad offentlig vej. 18. Dumper Selvkørende maskine med hjul eller bælter med åbent lad, hvormed materiale kan transporteres og aflæsses eller spredes. Dumpere kan være udstyret med integreret selvlæsseudstyr. 19. Maskine til fyldning og tømning af siloer og tanke på lastbiler Mekanisk drevet maskine, der er monteret på silo eller på lastbil med tank til påfyldning og udtømning af væsker og styrtgods ved hjælp af pumper og lignende. 20. Gravemaskine, hydraulisk eller wiretrukket Selvkørende maskine med hjul eller bælter, hvis overdel kan krøje mindst 360°, som afgraver materiale og svinger det ud til siden og udtømmer det ved hjælp af en skovl på en bom, arm eller teleskoparm, uden at undervognen behøver at bevæges under maskinens arbejdscyklus. 21. Grave-læssemaskine Selvkørende maskine med hjul eller bælter, hvis hovedkonstruktion omfatter både en frontmonteret skovllæsseanordning og en bagmonteret dybdeske. Med dybdeskeen graver maskinen normalt under maskinens niveau, idet skeens gravebevægelse er i retning mod maskinen. Dybdeskeen løfter materiale og svinger det ud til siden og udtømmer det, mens maskinen holder stille. Når maskinen benyttes som læssemaskine, afgraves eller læsses materialet, mens maskinen kører fremad, hvorefter det løftes op, transporteres og udtømmes. 22. Container til genvinding af glasaffald Beholder, uanset af hvilket materiale, som benyttes til indsamling af tomme flasker. Den har mindst én åbning til indkastning af flasker og en anden åbning til tømning. 23. Grader Selvkørende maskine med hjul, hvor der mellem for- og bagaksel findes et indstilleligt blad, som afhøvler, flytter og spreder materiale til normal graderkvalitet. 24. Græstrimmer/græskanttrimmer Bærbart håndredskab med forbrændingsmotor, hvis skærende værktøj er bøjelig(e) tråd(e) eller tilsvarende bøjelige skæreelementer af andre materialer end metal, f.eks. drejeskær, og som er beregnet til klipning af ukrudt, græs og lignende urteagtig plantevækst. Skæreværktøjet bevæger sig enten i et plan, der er omtrent parallelt med jorden (græstrimmer) eller vinkelret på jorden (græskanttrimmer). 25. Hækklipper Integreret mekanisk drevet håndredskab, som er konstrueret til at betjenes af én operatør til klipning af hække og buske ved hjælp af en eller flere frem- og tilbagegående klinger. 26. Højtryksspuler Et køretøj, der er udstyret til at kunne rense kloakker og lignende ved hjælp af en højtryksvandstråle. Udstyret kan enten være monteret på et kommercielt lastbilchassis eller være indbygget i et særligt chassis. Udstyret kan være fastmonteret eller aftageligt, som f.eks. ved systemer med ombyttelige karrosserier. 27. Højtryksrenser Maskine med dyser eller andre hastighedsforøgende åbninger, hvorfra vand, eventuelt med iblandinger, strømmer ud i en fri stråle. Normalt består højtryksrensere af et drivaggregat, en højtryksgenerator, slanger, sprøjtepistoler, sikkerhedsanordninger samt regulerings- og måleanordninger. Højtryksrensere kan være mobile eller stationære:
—
mobile højtryksrensere er mobile maskiner, der let kan transporteres, og som er konstrueret til at blive benyttet forskellige steder og af denne grund normalt er monteret på deres eget understel eller på et køretøj. Alle tilslutninger er med slanger og kan let afmonteres
—
stationære højtryksrensere er konstrueret til at blive benyttet på samme sted i længere tid, men de kan flyttes ved hjælp af passende udstyr. De er normalt monteret på slæde eller rammer, og tilslutninger kan afmonteres.
28. Hydraulisk hammer Udstyr, der anvender hydrauliske kraft leveret af den bærende maskine til at aktivere et stempel (undertiden gasunderstøttet), som så rammer et værktøj. Impulsen, der skabes ved denne bevægelse, ledes gennem værktøjet til emnet, hvilket får dette til at gå i stykker. Hydrauliske hammere behøver olie under tryk for at fungere. Den samlede enhed bestående af bærende maskine/hammer styres af en fører, der normalt sidder i en kabine på den bærende maskine. 29. Hydraulikpumpe Maskine som komprimerer væsker til et højere tryk end indgangstrykket til brug for forskellige typer udstyr. En hydraulikpumpe består af en hoveddrivkraft og en pumpe med eller uden beholder og tilbehør (f.eks. reguleringsanordninger og overtryksventil). 30. Fugeskæremaskine Mobile maskine, der er beregnet til skæring af fuger i beton, asfalt og lignende vejbelægninger. Skæreværktøjet er en hurtigt roterende skive. Fugeskæremaskiners bevægelse fremad kan ske
—
ved håndkraft
—
ved håndkraft med mekanisk hjælp
—
mekanisk.
31. Lossepladskompaktor med læsseskovl Selvkørende komprimeringsmaskine på hjul med frontmonteret læsseskovl og stålhjul (-valser), som især er konstrueret til at komprimere, flytte, udjævne og læsse jord, fyld og dagrenovation. 32. Plæneklipper Maskine med siddende eller gående fører til klipning af græs eller med tilkoblet anordning til klipning af græs, hvor skæreværktøjet arbejder i et plan omtrent parallelt med jorden idet klippehøjden reguleres i forhold til jordoverfladen ved hjælp af hjul, luftpude, skinner el.lign., og som har en forbrændingsmotor eller elmotor som kraftkilde. Som skæreværktøj kan benyttes:
—
enten stive komponenter
—
eller ikke-metallisk(e) tråd(e) eller frit drejelige ikke-metalliske skær med en kinetisk energi på mindst 10 J pr. skær; den kinetiske energi bestemmes efter EN 786:1997, bilag B.
Tillige en maskine med siddende eller gående fører til klipning af græs eller med tilkoblet anordning til klipning af græs, hvor skæreværktøjet roterer om en vandret akse og foretager afklipningen ved tryk mod en stationær klinge eller kniv (cylindermaskine). 33. Plænetrimmer/plænekanttrimmer Elektrisk drevet maskine til klipning af græs med gående fører eller håndbåret med skæreværktøj af ikke-metallisk(e) tråd(e) eller frit drejelige ikke-metalliske skær med en kinetisk energi på mindst 10 J pr. skær, som er beregnet til klipning af græs og lignende urteagtig plantevækst. Skæreværktøjet bevæger sig i et plan, der er omtrent parallelt med jorden (plænetrimmer) eller vinkelret på jorden (plænekanttrimmer). Den kinetiske energi bestemmes efter EN 786:1997, bilag B. 34. Løvblæser Mekanisk drevet maskine, der er egnet til at fjerne blade og andet materiale fra græsplæner, gange, stier, fortove mv. ved hjælp af en luftstrøm med høj hastighed. Den kan være bærbar (håndbåret) eller ikke-bærbar, men mobil. 35. Løvsuger Mekanisk drevet maskine til opsamling af blade og andet affald ved hjælp af en sugeanordning, der består af en kraftkilde, som frembringer et vakuum i maskinen, et sugemundstykke og en beholder til det opsamlede materiale. Den kan være bærbar (håndbåret) eller ikke-bærbar, men mobil. 36. Gaffeltruck med forbrændingsmotor og kontravægte Truck med forbrændingsmotor med kontravægte og løfteudstyr (mast, teleskoparm eller leddelt arm). Der er tale om følgende:
—
truck til terrænkørsel (truck, der hovedsagelig er beregnet til brug på uberørt naturligt terræn, byggepladser mv.)
—
andre truck med kontravægte, bortset fra truck med kontravægte, som er specielt konstrueret til containerhåndtering.
37. Læssemaskine Selvkørende maskine med hjul eller bælter med et integreret frontmonteret hydraulisk skovlarrangement, som afgraver eller læsser materialet, mens maskinen kører fremad, hvorefter materialet løftes op, transporteres og udtømmes. 38. Mobilkran Selvkørende kran med udligger, som med eller uden last kan bevæge sig uden for et fast spor, og hvis stabilitet afhænger af tyngdeaccelerationen. Den bevæger sig ved hjælp af hjul, bælter eller andet. I stationær stilling kan den være understøttet af donkrafte eller andet, der øger dens stabilitet. En mobilkrans overbygning kan have fuld, begrænset eller ingen krøjning. Den er normalt udstyret med et eller flere spil og/eller hydrauliske stempler til hævning og sænkning af udligger og last. Mobilkraner har teleskopudligger, leddelt udligger, gitterudligger eller en kombination heraf, der er således konstrueret, at den nemt kan lægges ned. Lasten kan være ophængt under udliggeren ved hjælp af taljekrog eller andet specielt anhugningsgrej. 39. Mobil affaldscontainer En dertil indrettet container med låg og på hjul til midlertidig opbevaring af affald. 40. Motorfræser Selvkørende maskine med gående fører
—
med eller uden bærende hjul, således at dens arbejdende dele både sørger for fræsning og fremdrift (motorfræser)
—
med et eller flere drivhjul, der drives direkte af motoren, og forsynet med fræseredskab (motorfræser med drivhjul).
41. Udlægningsmaskine Mobil vejbygningsmaskine, der benyttes til udlægning af lag af forskellige materialer såsom asfalt, beton og grus. Udlægningsmaskiner kan være udstyret med højkomprimerende afstrygerbrædder. 42. Piloteringsudstyr Udstyr til nedramning eller optrækning af piloteringspæle, herunder hammerværk, optrækkere, vibratorer eller statiske anordninger til at presse piloteringspæle ned eller trække dem op, og som indgår i en samling af maskiner og komponenter, der anvendes til at nedramme eller optrække pæle, som også omfatter:
—
piloteringsrig bestående af platform (bælte- eller hjuldrevet, på skinner eller flydende) og styringstilbehør
—
tilbehør som pæleåg og -hjelme, plader, følgere, fastspændingsanordninger, anordning til manøvrering af piloteringspæle, pælestyringsanordninger, lyddæmpere, stød- og vibrationsdæmpere, elaggregater eller -generatorer, mandskabselevatorer eller -platforme.
43. Rørlægger Selvkørende maskine med hjul eller bælter, der er særligt konstrueret til at håndtere og udlægge rør og medføre rørledningsudstyr. Maskinen, der er baseret på en traktorkonstruktion, har særlig konstruerede komponenter såsom undervogn, chassisramme, kontravægte, udligger med læsse/hejsemekanisme og sidevendt udligger, der kan drejes om en lodret akse. 44. Løjpetraktor Selvkørende maskine, der ved hjælp af påmonteret udstyr kan udøve skub eller træk på sne og is. 45. El-generator Maskine bestående af en forbrændingsmotor, som driver en roterende el-generator, der frembringer en konstant forsyning af elektrisk strøm. 46. Fejemaskine Feje- og opsamlingsmaskine, der er udstyret til at feje affald ind foran en sugeåbning, hvorfra det enten pneumatisk med en kraftig luftstrøm eller med et mekanisk system transporteres videre til en opsamlingsbeholder. Feje- og opsamlingsanordningerne kan enten være monteret på et kommercielt lastbilchassis eller være indbygget i et særligt chassis. Udstyret kan være fastmonteret eller aftageligt, som f.eks. ved systemer med ombyttelige karrosserier. 47. Renovationsvogn Køretøj, der er konstrueret til indsamling og transport af husholdningsaffald og storskrald, som læsses fra containere eller manuelt. Køretøjet kan være forsynet med komprimeringsaggregat. En renovationsvogn består af chassis med førerhus, hvorpå karrosseriet er monteret. Den kan være udstyret med containerløfteanordning. 48. Vejafskrællemaskine Mobil maskine, der benyttes til at fjerne vejbelægningsmateriale med en mekanisk drevet cylindrisk valse, hvorpå skrælleværktøjet er monteret. Skrællevalsen roterer under arbejdet. 49. Plænelufter Mekanisk drevet maskine med siddende eller gående fører, hvor skæredybden reguleres i forhold til jordoverfladen, og som er udstyret med en anordning til at snitte i eller opkradse overfladen på græsplæner i haver, parker og lignende. 50. Fliskværn/flishugger Mekanisk drevet maskine, der er konstrueret til brug i stationær stilling, og som har en eller flere skæreanordninger til findeling af større stykker organisk materiale. Den har normalt en indfødningsåbning, hvorigennem materialet (som evt. kan være fastholdt af en anordning) tilføres, en kværn, der findeler materialet på en eller anden måde (snitning, hugning, knusning eller andet), og en udtømningsåbning, hvor det findelte kommer ud. Der kan være monteret en opsamlingsanordning. 51. Snerydningsmaskine med roterende værktøj Maskine, hvormed sne kan fjernes fra befærdede områder ved en roterende bevægelse, accelereres og udslynges med en blæser. 52. Slamsuger Køretøj, der er udstyret med et aggregat til optagning af vand, mudder, slam, affald mv. fra kloakker og lignende ved hjælp af vakuum. Aggregatet kan enten være monteret på et kommercielt lastbilchassis eller være indbygget i et særligt chassis. Udstyret kan være fastmonteret eller aftageligt, som f.eks. ved systemer med ombyttelige karrosserier. 53. Tårnkran Kran med krøjemekanisme, hvor udliggeren er placeret øverst på et tårn, der forbliver lodret under arbejdet. Tårnkraner er mekanisk drevne og sådan udstyret, at lasten kan hejses op og ned og flyttes ved ændring af løfteradius, krøjning af udliggeren og kørsel med hele kranen. Nogle tårnkraner kan udføre flere af disse bevægelser, men ikke nødvendigvis alle. Tårnkraner kan være fastmonteret eller være udstyret til at kunne flyttes eller klatre. 54. Rendegraver Selvkørende maskine med hjul eller bælter, med førersæde eller betjent af en gående fører, med front- eller bagmonteret skovlarrangement, som især er konstrueret til kontinuerlig rendegravning, mens maskinen kører fremad. 55. Betonkanon Køretøj med en roterende tromle til transport af færdigblandet beton fra betonblandeanlæg til støbested; tromlen kan rotere under kørslen, og mens køretøjet holder stille. Tromlen tømmes på støbestedet ved rotation af tromlen. Tromlen drives af en særskilt motor eller af køretøjets egen motor. 56. Vandpumpeanlæg Maskine bestående af selve vandpumpen og en drivkraft. En vandpumpe er en maskine, der kan løfte vand op til et højere energiniveau. 57. Svejseaggregat Roterende maskine, som frembringer en elektrisk strøm til svejsning. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|