+BILAG IX MINIMUMSKRITERIER, SOM MEDLEMSSTATERNE SKAL IAGTTAGE VED BEMYNDIGELSE AF ORGANER

BILAG IX MINIMUMSKRITERIER, SOM MEDLEMSSTATERNE SKAL IAGTTAGE VED BEMYNDIGELSE AF ORGANER




BILAG IX

MINIMUMSKRITERIER, SOM MEDLEMSSTATERNE SKAL IAGTTAGE VED BEMYNDIGELSE AF ORGANER

1. Organet, dets leder og dets personale, som skal udføre kontrolarbejdet, må hverken være konstruktør, leverandør, eller montør af maskinerne eller være repræsentant for nogen af disse parter. De må hverken direkte eller som bemyndigede repræsentanter deltage i konstruktion, fremstilling, markedsføring eller vedligeholdelse af sådanne maskiner eller repræsentere parter, der udfører disse aktiviteter. Dette udelukker ikke, at der kan udveksles tekniske oplysninger mellem fabrikanten og organet.

2. Organet og dets personale skal udføre vurderinger og kontroller med den største grad af faglig integritet og teknisk kompetence og være uafhængigt af enhver form for pression og incitament, navnlig af finansiel art, som kan påvirke deres bedømmelse eller resultaterne af deres arbejde, især fra personer eller grupper af personer, der har interesse i resultaterne af kontrollen.

3. Organet skal råde over det nødvendige personale og besidde de midler, som er nødvendige for på fyldestgørende måde at udføre de tekniske og administrative opgaver i forbindelse med udførelsen af kontrol- og overvågningsarbejdet; det skal også have adgang til det udstyr, der er nødvendigt for eventuelt at gennemføre særlige verifikationer.

4. Det personale, som skal foretage kontrollen, skal have:

— 
en god teknisk og faglig uddannelse
— 
tilstrækkeligt kendskab til kravene til vurdering af teknisk dokumentation
— 
tilstrækkeligt kendskab til forskrifterne vedrørende de prøvninger, det foretager, og tilstrækkelig praktisk erfaring med sådanne prøvninger
— 
den nødvendige færdighed i at udarbejde attester, journaler og rapporter, som gengiver resultaterne af de foretagne prøvninger.

5. Det personale, som skal foretage kontrollen, skal sikres fuld uafhængighed. Aflønningen af hver enkelt ansat må hverken være afhængig af det antal prøvninger, den pågældende foretager, eller af prøvningernes resultater.

6. Organet skal tegne en ansvarsforsikring, medmindre det civilretlige ansvar dækkes af staten på grundlag af nationale retsregler, eller medmindre medlemsstaten selv er direkte ansvarlig for prøvningerne.

7. Organets personale har tavshedspligt om alt, hvad det får kendskab til under prøvningerne (undtagen over for de kompetente administrative myndigheder i den stat, hvor det udfører sit arbejde) i henhold til direktivet eller enhver national retsforskrift udstedt i medfør af dette.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav