+BILAG VII VANDOMRÅDEPLANER

BILAG VII VANDOMRÅDEPLANER




BILAG VII

VANDOMRÅDEPLANER

A.

Vandområdeplanerne skal omfatte følgende elementer:

1.

En generel beskrivelse af vandområdedistriktets karakteristika, som krævet i direktivets artikel 5 og bilag II. Beskrivelsen skal omfatte:

1.1.

for overfladevand:

— 
kortlægning af vandområdernes beliggenhed og grænser
— 
kortlægning af økoregioner og typer af overfladevandområder i vandløbsoplandet
— 
identifikation af referenceforhold for de forskellige typer af overfladevandområder

1.2.

for grundvand:

— 
kortlægning af grundvandsforekomsternes beliggenhed og grænser.

2.

Et resumé af signifikante belastninger og virkninger for overfladevandets og grundvandets tilstand fremkaldt af menneskelig aktivitet, herunder:

— 
skøn over punktkildeforurening
— 
skøn over forurening fra diffuse kilder, herunder en oversigt over arealanvendelsen
— 
skøn over belastninger af vandets kvantitative tilstand, herunder indvinding
— 
analyse af menneskelige aktiviteters andre påvirkninger af vandets tilstand.

3.

Identifikation og kortlægning af beskyttede områder, som krævet i direktivets artikel 6 og bilag IV.

4.

Et kort over de overvågningsnet, der er oprettet med henblik på direktivets artikel 8 og bilag V, samt kort, der viser resultaterne af de overvågningsprogrammer, der gennemføres i henhold til disse bestemmelser for at vise tilstanden for:

4.1.

overfladevand (økologisk og kemisk)

4.2.

grundvand (kemisk og kvantitativ)

4.3.

beskyttede områder.

5.

En liste over de miljømål, der er opstillet i medfør af direktivets artikel 4 for overfladevand, grundvand og beskyttede områder, herunder navnlig identifikation af tilfælde, hvor der er gjort brug af direktivets artikel 4, stk. 4, 5, 6 og 7, samt de dertil hørende oplysninger, som krævet i denne artikel.

6.

Et resumé af den økonomiske analyse af vandanvendelse, som krævet i direktivets artikel 5 og bilag III.

7.

Et resumé af det eller de indsatsprogrammer, der vedtages i henhold til direktivets artikel 11, herunder angivelse af, hvordan de mål, der er opstillet i medfør af direktivets artikel 4, skal opfyldes gennem programmerne:

7.1.

et resumé af de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre Fællesskabets lovgivning om beskyttelse af vand

7.2.

en rapport om, hvilke praktiske skridt og foranstaltninger der er truffet for at anvende princippet om dækning af omkostningerne ved vandanvendelse i overensstemmelse med direktivets artikel 9

7.3.

et resumé af de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde kravene i direktivets artikel 7

7.4.

et resumé af foranstaltningerne til kontrol med indvinding og opmagasinering af vand, herunder henvisning til registre og identifikation af tilfælde, hvor der er gjort undtagelser i henhold til direktivets artikel 11, stk. 3, litra e)

7.5.

et resumé af de kontrolforanstaltninger, der er vedtaget for punktkildeudledninger og andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand, i overensstemmelse med direktivets artikel 11, stk. 3, litra g) og i)

7.6.

identifikation af tilfælde, hvor der er givet tilladelse til direkte udledning til grundvandet i overensstemmelse med direktivets artikel 11, stk. 3, litra j)

7.7.

et resumé af de foranstaltninger, der er truffet vedrørende prioriterede stoffer i overensstemmelse med direktivets artikel 16

7.8.

et resumé af de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge eller reducere virkningerne af forureningsuheld

7.9.

Et resumé af foranstaltningerne under artikel 11, stk. 5, for vandforekomster, hvor målene i artikel 4 ikke kan ventes opfyldt.

7.10.

nærmere oplysninger om, hvilke supplerende foranstaltninger der anses for nødvendige for at opfylde de opstillede miljømål

7.11.

nærmere oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at undgå stigende forurening af marine vande i overensstemmelse med direktivets artikel 11, stk. 6.

8.

Et register over eventuelle mere detaljerede programmer og områdeplaner for vandområdedistriktet, hvori særlige deloplande, sektorer, problemer eller vandtyper tages op til behandling, samt et resumé af deres indhold.

9.

Et resumé af de foranstaltninger, der er truffet med hensyn til oplysning og høring af offentligheden, hvilke resultater, der er opnået, og hvilke ændringer i planen, de har medført.

10.

En liste over kompetente myndigheder i overensstemmelse med bilag I.

11.

Kontaktpunkter og procedurer, som giver adgang til baggrundsdokumenter og oplysninger som anført i direktivets artikel 14, stk. 1, og navnlig nærmere oplysninger om, hvilke kontrolforanstaltninger der er vedtaget i medfør af direktivets artikel 11, stk. 3, litra g) og i), og hvilke faktiske overvågningsdata der er indsamlet i henhold til direktivets artikel 8 og bilag V.

B.

Den første ajourføring af vandområdeplanen og alle senere planer skal endvidere indeholde:

1.

Et resumé af eventuelle ændringer eller ajourføringer foretaget efter offentliggørelsen af den tidligere version af vandområdeplanen, herunder et resumé af de revisioner, der skal foretages i henhold til direktivets artikel 4, stk. 4, 5, 6 og 7.

2.

En vurdering af de fremskridt, der er gjort hen imod at få opfyldt miljømålene, herunder en fremlæggelse af overvågningsresultaterne for den forudgående planperiode i form af kort, og en redegørelse for eventuelle miljømål, der ikke er opfyldt.

3.

Et resumé af og en redegørelse for eventuelle foranstaltninger, der var planlagt i den tidligere version af vandområdeplanen, men som ikke blev iværksat.

4.

Et resumé af eventuelle yderligere midlertidige foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til direktivets artikel 11, stk. 5, siden offentliggørelsen af den tidligere version af vandområdeplanen.

▼M8

5.

et resumé af eventuelle foranstaltninger, der er truffet for at tage hensyn til de forslag til forbedringer, som Kommissionen har fremsat i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, litra c), i den tidligere plan.

▼B

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav