+Artikel 3 Definitioner

Artikel 3 Definitioner

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a) 

»kvote«: ret til i en nærmere angivet periode at udlede et ton kuldioxidækvivalent, der kun er gyldig til opfyldelse af kravene i dette direktiv, og som kan overdrages efter bestemmelserne i dette direktiv

▼M15

b) 

»emissioner«: udledning af drivhusgasser fra kilder i et anlæg eller udledning fra et luftfartøj, der udfører en luftfartsaktivitet som opført i bilag I, eller fra skibe, der udfører en søtransportaktivitet som opført i bilag I, af de gasser, der er specificeret for den pågældende aktivitet, eller udledning af drivhusgasser svarende til den i bilag III omhandlede aktivitet

▼M4

c) 

»drivhusgasser«: gasser opført i bilag II og andre gasformige bestanddele af atmosfæren, både natur- og menneskeskabte, som optager og genudsender infrarød stråling

▼M15

d) 

»drivhusgasemissionstilladelse«: en tilladelse udstedt i overensstemmelse med artikel 5, 6 og 30b

▼B

e) 

»anlæg«: en stationær teknisk enhed, hvor en eller flere af de i bilag I nævnte aktiviteter udføres tillige med eventuelle andre direkte tilknyttede aktiviteter, der har en teknisk forbindelse med aktiviteterne på stedet, og som kan have indvirkning på emissioner og forurening

f) 

»driftsleder«: en person, der driver eller kontrollerer et anlæg, eller som efter national lovgivning har fået overdraget afgørende økonomiske beføjelser med hensyn til den tekniske drift heraf

g) 

»person«: en fysisk eller juridisk person

▼M9

h) 

»nytilkommen«: et anlæg, der udfører en eller flere af de i bilag I opregnede aktiviteter, og som har fået en drivhusgasemissionstilladelse for første gang i den periode, som starter tre måneder før datoen for fremsendelse af listen i henhold til artikel 11, stk. 1, og slutter tre måneder før datoen for fremsendelse af den efterfølgende liste i henhold til nævnte artikel

▼B

i) 

»offentligheden«: en eller flere personer samt i henhold til national lovgivning eller praksis foreninger, organisationer og grupper af personer

j) 

»ton kuldioxidækvivalent«: et ton kuldioxid (CO2) eller enhver anden af de i bilag II nævnte drivhusgasser i en mængde med et tilsvarende globalt opvarmningspotentiale.

▼M1

k) 

»bilag I-part«: part, der er opført i bilag I til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), og som har ratificeret Kyoto-protokollen i overensstemmelse med Kyoto-protokollens artikel 1, stk. 7

l) 

»projektaktivitet«: projektaktivitet, der er godkendt af en eller flere bilag I-parter i overensstemmelse med Kyoto-protokollens artikel 6 eller 12 og beslutninger vedtaget i henhold til UNFCCC eller Kyoto-protokollen

m) 

»emissionsreduktionsenhed« eller »ERU«: enhed udstedt i medfør af Kyoto-protokollens artikel 6 og beslutninger vedtaget i henhold til UNFCCC eller Kyoto-protokollen

n) 

»godkendt emissionsreduktion« eller »CER«: enhed udstedt i medfør af Kyoto-protokollens artikel 12 og beslutninger vedtaget i henhold til UNFCCC eller Kyoto-protokollen

▼M2

o) 

»luftfartøjsoperatør«: en person, der driver et luftfartøj på det tidspunkt, hvor det udfører en af de i bilag I nævnte luftfartsaktiviteter, eller ejeren af luftfartøjet, hvis førstnævnte person er ukendt eller ikke er identificeret af ejeren

p) 

»erhvervsmæssig lufttransportoperatør«: en operatør, der mod vederlag stiller rute- eller charterflyvninger til rådighed for offentligheden med henblik på personbefordring, godstransport eller transport af postforsendelser

q) 

»administrerende medlemsstat«: den medlemsstat, der er ansvarlig for at administrere ►M9  EU ETS ◄ for så vidt angår en luftfartøjsoperatør, jf. artikel 18a

r) 

»tilskrevne luftfartsemissioner«: emissioner fra alle flyvninger henhørende under de i bilag I nævnte luftfartsaktiviteter, som afgår fra en flyveplads på en medlemsstats område, og de som ankommer til en sådan flyveplads fra et tredjeland

s) 

»historiske luftfartsemissioner«: den gennemsnitlige middelværdi af de årlige emissioner i kalenderårene 2004, 2005 og 2006 fra luftfartøjer, der udfører en af de i bilag I nævnte luftfartsaktiviteter

▼M4

t) 

»forbrænding«: enhver oxidering af brændsel, uanset hvorledes den varme og den elektriske eller mekaniske energi, der produceres ved denne proces, anvendes, og andre hermed direkte forbundne aktiviteter, herunder røggasrensning

▼M15 —————

▼M14

v) 

»ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart«: virkningerne på klimaet af udledningen under brændstofforbrænding af nitrogenoxider (NOx), sodpartikler, oxiderede svovlforbindelser og virkninger fra vanddamp, herunder kondensstriber, fra et luftfartøj, der foretager en flyvning som opført i bilag I

▼M15

w) 

»rederi«: den reder eller enhver anden organisation eller person, såsom forvalteren eller bareboat-charterer, der har overtaget ansvaret for skibets drift fra rederen, og som ved varetagelsen af dette ansvar har accepteret at overtage alle de pligter og ansvarsområder, der er fastsat i den internationale kode for sikker skibsdrift og forebyggelse af forurening, der er fastsat i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 336/2006 ( 4 )

x) 

»sejlads«: en sejlads som defineret i artikel 3, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 ( 5 )

y) 

»administrativ myndighed for så vidt angår et rederi«: den myndighed, der er ansvarlig for forvaltningen af EU ETS for så vidt angår et rederi i overensstemmelse med artikel 3gf

z) 

»anløbshavn«: en havn, hvor et skib tager ophold for at laste eller losse fragt eller for at ud- eller indskibe passagerer, eller en havn, hvor et offshoreskib tager ophold for at udskifte besætning; ophold udelukkende med henblik på at påfylde brændstof, proviantere, skifte besætning på et andet skib end et offshoreskib, sejle i tørdok eller foretage reparationer på skibet eller dets udstyr eller begge dele, ophold i havn, fordi skibet har behov for hjælp eller er i nød, skibsoverførsler uden for havnen, ophold udelukkende for at søge ly i forbindelse med ugunstige vejrforhold eller af nødvendighed på grund af eftersøgnings- og redningsaktiviteter samt containerskibes ophold i en nærliggende containeromladningshavn, der er opført i gennemførelsesretsakten vedtaget i henhold til artikel 3ga, stk. 2, er udelukket

aa) 

»krydstogtskib«: et passagerskib, der ikke har et lastdæk, og som udelukkende er beregnet til erhvervsmæssig transport af passagerer med indkvartering på en søsejlads

ab) 

»differencekontrakt« eller »CD«: en kontrakt mellem Kommissionen og producenten, som er blevet udvalgt gennem en udbudsmekanisme såsom en auktion, af et kulstoffattigt eller kulstoffrit produkt, og hvorunder producenten ydes støtte fra innovationsfonden, der dækker forskellen mellem den vindende pris, også kendt som strikeprisen, på den ene side og en referencepris afledt af prisen på det producerede kulstoffattige eller kulstoffrie produkt, markedsprisen på en tæt substitut eller en kombination af disse to priser på den anden side

ac) 

»kulstofdifferencekontrakt« eller »CCD«: en kontrakt mellem Kommissionen og producenten, som er blevet udvalgt gennem en udbudsmekanisme såsom en auktion, af et kulstoffattigt eller kulstoffrit produkt, og hvorunder producenten ydes støtte fra innovationsfonden, der dækker forskellen mellem den vindende pris, og kendt som strikeprisen, på den ene side og en referencepris afledt af gennemsnitsprisen på kvoter på den anden side

ad) 

»kontrakt med fast præmie«: en kontrakt mellem Kommissionen og producenten, som er blevet udvalgt gennem en udbudsmekanisme såsom en auktion, af et kulstoffattigt eller kulstoffrit produkt, og hvorunder producenten ydes støtte i form af et fast beløb pr. enhed af det producerede produkt

ae) 

»reguleret enhed« med henblik på kapitel IVa: enhver fysisk eller juridisk person, bortset fra enhver endelig forbruger af brændstofferne, som udøver den i bilag III omhandlede aktivitet og som falder ind under en af følgende kategorier:

i) 

hvis brændstoffet passerer gennem et afgiftsoplag som defineret i artikel 3, nr. 11), i Rådets direktiv (EU) 2020/262 ( 6 ), den godkendte oplagshaver som defineret i nævnte direktivs artikel 3, nr. 1), som skal betale den punktafgift, der er forfaldet i henhold til nævnte direktivs artikel 7

ii) 

hvis dette litras nr. i) ikke finder anvendelse, enhver anden person, der hæfter for betalingen af den punktafgift, der er forfaldet i henhold til artikel 7 i direktiv (EU) 2020/262 eller artikel 21, stk. 5, første afsnit, i Rådets direktiv 2003/96/EF ( 7 ), for de brændstoffer, der er omfattet af nærværende direktivs kapitel IVa

iii) 

hvis dette litras nr. i) og ii) ikke finder anvendelse, enhver anden person, der skal registreres af de relevante kompetente myndigheder i medlemsstaten med henblik på at hæfte for betalingen af punktafgiften, herunder enhver person, der er fritaget for betaling af punktafgiften, jf. artikel 21, stk. 5, fjerde afsnit, i direktiv 2003/96/EF

iv) 

hvis litra i), ii) og iii) ikke finder anvendelse, eller hvis flere personer hæfter solidarisk for betalingen af den samme punktafgift, enhver anden person, der er udpeget af en medlemsstat

af) 

»brændsel« med henblik på dette direktivs kapitel IVa: ethvert energiprodukt, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2003/96/EF, herunder brændstoffer, der er opført i tabel A og C i bilag I til nævnte direktiv, samt ethvert andet produkt, som er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof eller brændsel til opvarmning, jf. nævnte direktivs artikel 2, stk. 3, herunder til elproduktion

ag) 

»overgang til forbrug« med henblik på dette direktivs kapitel IVa: overgang til forbrug som defineret i artikel 6, stk. 3, i direktiv (EU) 2020/262

ah) 

»TTF-gaspris« med henblik på kapitel IVa: prisen på den gasfutures-month-ahead-kontrakt, der handles på det virtuelle handelspunkt Title Transfer Facility (TTF), der drives af Gasunie Transport Services B.V.

ai) 

»Brent-tillægget på råolie« med henblik på kapitel IVa: den futures-month-ahead-pris på råolie, der anvendes som referencepris for køb af olie.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav