+Artikel 14 Overvågning og rapportering af emissioner
---+Artikel 14 1.
---+Artikel 14 2.
---+Artikel 14 3.
---+Artikel 14 4.
---+Artikel 14 5.
---+Artikel 14 6.
|
Artikel 14 Overvågning og rapportering af emissioner
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 14 1.
|
►M15
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende de nærmere ordninger for overvågning og rapportering af emissioner og, hvor det er relevant, aktivitetsdata fra de aktiviteter, der er opført i dette direktivs bilag I, og ikke-CO 2-relaterede virkninger af luftfart på ruter, for hvilke der rapporteres emissioner i henhold til dette direktiv, som baseres på principperne for overvågning og rapportering fastsat i dette direktivs bilag IV og kravene i denne artikels stk. 2 og 5. Disse gennemførelsesretsakter skal også specificere det globale opvarmningspotentiale for hver drivhusgas og tage hensyn til ajourført videnskabelig viden om virkningerne af ikke-CO 2-luftfartsemissioner i kravene til overvågning og rapportering af emissioner og deres virkninger, herunder ikke-CO 2-relaterede virkninger af luftfart. Ved disse gennemførelsesretsakter fastsættes muligheden for anvendelse af de bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier for anvendelse af biomasse, der er fastsat i (EU) 2018/2001, med de tilpasninger, der er nødvendige for anvendelsen i henhold til dette direktiv, for at en sådan biomasse kan opnå nulsats. De skal præcisere, hvordan der skal tages hensyn til lagring af emissioner fra en blanding af kilder med nulsats og kilder, der ikke er omfattet af en nulsats. De skal også specificere, hvordan emissioner fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendte kulstofbrændstoffer skal medregnes, og sikre, at der tages højde for sådanne emissioner, og at dobbelttælling undgås. ◄
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 22a, stk. 2.
|
|
Artikel 14 2.
|
De i stk. 1 nævnte
►M9
retsakter ◄ tager hensyn til den mest nøjagtige og ajourførte foreliggende videnskabelige dokumentation, navnlig fra IPCC, og kan også fastsætte krav til driftsledere om at rapportere emissioner, som er knyttet til produktionen af varer produceret af energiintensive industrisektorer, der kan være udsat for international konkurrence. I samme
►M9
retsakter ◄ kan der opstilles krav om, at disse oplysninger skal verificeres af en uafhængig verifikator.
Kravene kan omfatte rapportering af emissionsniveauer fra elproduktion, som er omfattet af
►M9
EU ETS ◄ , i forbindelse med produktionen af sådanne varer.
|
|
Artikel 14 3.
|
Medlemsstaterne sørger for, at driftslederen af et anlæg eller luftfartsoperatøren overvåger og rapporterer emissionerne fra det pågældende anlæg i hvert kalenderår eller, fra den 1. januar 2010, fra det luftfartøj, operatøren driver, til den kompetente myndighed efter udgangen af det pågældende år i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte
►M9
retsakter ◄ .
|
|
Artikel 14 4.
|
De i stk. 1 nævnte
►M9
retsakter ◄ kan indeholde krav om anvendelse af automatiserede systemer og dataudvekslingsformater med henblik på at harmonisere kommunikationen om overvågningsplanen, den årlige emissionsrapport og verifikationsaktiviteter mellem driftsledere, verifikatorer og de kompetente myndigheder.
|
|
Artikel 14 5.
|
Luftfartøjsoperatører rapporterer en gang om året om de ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart, der indtræffer fra den 1. januar 2025. Med henblik herpå vedtager Kommissionen senest den 31. august 2024 en gennemførelsesretsakt i henhold til stk. 1, med henblik på at medtage ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart i en overvågnings-, rapporterings- og verifikationsramme. Denne overvågnings-, rapporterings- og verifikationsramme skal som minimum indeholde de tredimensionale flyvevejsdata om luftfartøjer, der er til rådighed, og data om den omgivende fugtighed og temperatur, således at der kan udregnes en CO2-ækvivalent pr. flyvning. Med forbehold af de tilgængelige ressourcer sikrer Kommissionen, at der er værktøjer til rådighed til at lette og så vidt muligt automatisere overvågning, rapportering og verifikation, med henblik på at minimere enhver administrativ byrde. Fra den 1. januar 2025 sikrer medlemsstaterne, at hver luftfartøjsoperatør overvåger og rapporterer ikke-CO2-relaterede virkninger af hvert enkelt luftfartøj, som vedkommende udfører flyvninger med i hvert kalenderår, til den kompetente myndighed efter udgangen af hvert år i overensstemmelse med de i stk. 1 omhandlede gennemførelsesretsakter. Kommissionen forelægger hvert år fra 2026 som led i den i artikel 10, stk. 5, omhandlede rapport, en rapport om resultaterne af anvendelsen af den i dette stykkes først afsnit omhandlede overvågnings-, rapporterings- og verifikationsramme. Senest den 31. december 2027 forelægger Kommissionen på grundlag af resultaterne af anvendelsen af overvågnings-, rapporterings- og verifikationsrammen for ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart en rapport og, hvis det er relevant og efter først at have foretaget en konsekvensanalyse, et lovgivningsmæssigt forslag, med henblik på at afbøde ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart ved at udvide anvendelsesområdet for EU ETS til også at omfatte ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart.
|
|
Artikel 14 6.
|
Kommissionen offentliggør som minimum følgende aggregerede årlige emissionsrelaterede data fra luftfartsaktiviteter, der er rapporteret til medlemsstaterne eller fremsendt til Kommissionen i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 (
31
) og artikel 7 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1603 (
32
), senest tre måneder efter den respektive rapporteringsfrist og på en brugervenlig måde:
a)
for hvert flyvepladspar inden for EØS:
i)
emissioner fra alle flyvninger
b)
pr. luftfartøjsoperatør:
i)
data om emissioner fra flyvninger inden for EØS, fra flyvninger, der afgår fra EØS, flyvninger, der ankommer til EØS og flyvninger mellem to tredjelande, opdelt efter statspar og data om emissioner, der er omfattet af forpligtelsen til at annullere CORSIA-berettigede emissionsenheder
ii)
mængden af kompensationskrav, der er beregnet i overensstemmelse med artikel 12, stk. 8;
iii)
mængden og typen af kreditter i henhold til artikel 11a, der anvendes til at overholde luftfartøjsoperatørernes kompensationskrav som omhandlet i dette litras nr. ii)
iv)
mængden og typen af anvendte brændstoffer, for hvilke emissionsfaktoren er nul i henhold til dette direktiv, eller som giver luftfartøjsoperatøren ret til at modtage kvoter i henhold til artikel 3c, stk. 6.
For så vidt angår første afsnits litra a) og b) kan en luftfartøjsoperatør under særlige omstændigheder, hvor denne luftfartøjsoperatør opererer på et meget begrænset antal flyvepladspar eller i et meget begrænset antal statspar, der er omfattet af kompensationskrav, eller i et meget begrænset antal statspar, der ikke er omfattet af kompensationskrav, anmode den administrerende medlemsstat om ikke at offentliggøre sådanne data på luftfartøjsoperatørniveau, idet vedkommende forklarer, hvorfor videregivelse anses for at skade dennes kommercielle interesser. På grundlag af denne anmodning kan den administrerende medlemsstat anmode Kommissionen om, at offentliggøre disse data på et højere aggregeringsniveau. Kommissionen træffer afgørelse om anmodningen.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|