+BILAG I KATEGORIER AF AKTIVITETER OMHANDLET I DIREKTIVET

BILAG I KATEGORIER AF AKTIVITETER OMHANDLET I DIREKTIVET




BILAG I

KATEGORIER AF AKTIVITETER OMHANDLET I DIREKTIVET

▼M15

1.

Anlæg eller dele af anlæg, der anvendes til forskning, udvikling og afprøvning af nye produkter og processer, er ikke omfattet af dette direktiv. Anlæg, hvis der i løbet af den foregående relevante femårsperiode, jf. artikel 11, stk. 1, andet afsnit, har været emissioner fra forbrænding af biomasse, der opfylder kriterierne i artikel 14, som gennemsnitligt bidrager til mere end 95 % af de samlede gennemsnitlige drivhusgasemissioner, er ikke omfattet af dette direktiv.

▼M4

2.

Tærskelværdierne nedenfor henviser generelt til produktionskapacitet eller produktionsomfang. Hvis flere aktiviteter, der henhører under samme kategori, udføres i det samme anlæg, lægges kapaciteten af sådanne aktiviteter sammen.

▼M15

3.

Når et anlægs samlede nominelle indfyrede termiske effekt beregnes med henblik på at afgøre, hvorvidt det skal medtages i EU ETS, sammenlægges den nominelle indfyrede termiske effekt i alle anlæggets tekniske enheder, der forbrænder brændsel. Disse enheder kan bl.a. omfatte alle typer af kedler, brændere, turbiner, varmeaggregater, industriovne, forbrændingsovne, sintringsovne, brændeovne, tørreovne, motorer, brændselsceller, kemisk looping forbrænding, gasflaring og termiske eller katalytiske efterbrændere. Enheder med en nominel indfyret termisk effekt på under 3 MW indgår ikke i denne beregning.

▼M4

4.

Hvis en enhed benyttes til en aktivitet, hvor tærskelværdien ikke udtrykkes i nominel indfyret termisk effekt, har tærskelværdien for denne aktivitet forrang ved beslutningen om medtagelse i ►M9  EU ETS ◄ .

▼C3

5.

Hvis det fastslås, at tærskelkapaciteten for en i dette bilag nævnt aktivitet overstiges i et anlæg, skal alle enheder, hvori der forbrændes brændsel, bortset fra enheder til forbrænding af farligt affald eller kommunalt affald, medtages i drivhusgasemissionstilladelsen.

▼M4

6.

Fra den 1. januar 2012 medtages alle flyvninger, der afgår fra eller ankommer til en flyveplads, der er beliggende på en medlemsstats område, hvor traktaten finder anvendelse.



Aktiviteter

Drivhusgasser

▼M15

Forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW (undtagen i anlæg til forbrænding af farligt affald eller kommunalt affald)

Fra den 1. januar 2024 forbrænding af brændsel i anlæg til forbrænding af kommunalt affald med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW, jf. artikel 14 og 15.

Kuldioxid

Raffinering af olie, hvor der drives forbrændingsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW

Kuldioxid

▼M4

Produktion af koks

Kuldioxid

Ristning eller sintring, herunder pelletering, af malm (herunder svovlholdigt malm)

Kuldioxid

▼M15

Produktion af jern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning og med en kapacitet på mere end 2,5 ton/time

Kuldioxid

▼M4

Produktion eller forarbejdning af ferrometaller (herunder ferrolegeringer), hvor der drives fyringsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW. Forarbejdningen omfatter bl.a. valseværker, genopvarmningsanlæg, glødningsovne, smedning, støbning, overfladebelægning og bejdsning

Kuldioxid

▼M15

Fremstilling af primær aluminium eller aluminiumoxid

Kuldioxid og perfluorcarboner

▼M4

Produktion af sekundær aluminium, når der anvendes fyringsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW

Kuldioxid

Produktion eller forarbejdning af nonferrometaller, herunder produktion af legeringer, raffinering, støbning osv., hvor der anvendes fyringsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt (herunder brændsel anvendt som reduktionsmiddel) på over 20 MW

Kuldioxid

Fremstilling af cementklinker i roterovne med en produktionskapacitet på mere end 500 tons/dag eller i andre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag

Kuldioxid

Fremstilling af kalk eller brænding af dolomit eller magnesit i roterovne eller i andre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag

Kuldioxid

Fremstilling af glas, herunder glasfiber, med en smeltekapacitet på over 20 tons/dag

Kuldioxid

Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj og porcelæn, med en produktionskapacitet på mere end 75 tons/dag

Kuldioxid

Fremstilling af mineraluldsisoleringsmateriale ved hjælp af glas, sten eller slagger med en smeltekapacitet på mere end 20 tons/dag

Kuldioxid

▼M15

Tørring eller brænding af gips eller fremstilling af gipsplader og andre gipsprodukter med en produktionskapacitet for brændt gips eller tørret sekundært gips på over 20 ton/dag

Kuldioxid

▼M4

Fremstilling af papirmasse af træ eller andre fibermaterialer

Kuldioxid

Fremstilling af papir eller karton med en produktionskapacitet på mere end 20 tons/dag

Kuldioxid

▼M15

Produktion af kønrøg, hvor organiske stoffer som olie, tjære og kraknings- og destillationsrester forkulles, med en produktionskapacitet på mere end 50 ton/dag

Kuldioxid

▼M4

Produktion af salpetersyre

Kuldioxid og dinitrogenoxid

Produktion af adipinsyre

Kuldioxid og dinitrogenoxid

Produktion af glyoxal og glyoxylsyre

Kuldioxid og dinitrogenoxid

Produktion af ammoniak

Kuldioxid

Produktion af organiske kemikalier ved krakning, reforming, delvis eller fuld oxidering eller lignende processer, hvor produktionskapaciteten er større end 100 tons/dag

Kuldioxid

▼M15

Produktion af brint (H2) og syntesegas med en produktionskapacitet på mere end 5 ton/dag

Kuldioxid

▼M4

Produktion af natriumkarbonat (Na2CO3) og natriumhydrogencarbonat (NaHCO3)

Kuldioxid

Opsamling af drivhusgasser fra anlæg omfattet af dette direktiv med henblik på transport og geologisk lagring i et lagringsanlæg med tilladelse i henhold til direktiv 2009/31/EF

Kuldioxid

▼M15

Transport af drivhusgasser med henblik på geologisk lagring i et lagringsanlæg, der er godkendt i henhold til direktiv 2009/31/EF, med undtagelse af de emissioner, der er omfattet af en anden aktivitet i henhold til nærværende direktiv

Kuldioxid

▼M4

Geologisk lagring af drivhusgasser i et lagringsanlæg med tilladelse i henhold til direktiv 2009/31/EF

Kuldioxid

Luftfart
Flyvninger, der afgår fra eller ankommer til en flyveplads, der er beliggende på en medlemsstats område, hvor traktaten finder anvendelse.
Denne aktivitet omfatter ikke:
a)  flyvninger, der udføres udelukkende med det formål at transportere en regerende monark og dennes nærmeste familie, statsoverhoveder, regeringschefer og ministre fra et tredjeland på officiel tjenesterejse, når dette formål fremgår af en relevant statusindikator i flyveplanen
b)  militære flyvninger, der udføres af militærfly, og toldmyndighedernes og politiets flyvninger
c)  eftersøgnings- og redningsflyvninger, brandslukningsflyvninger, humanitære flyvninger og medicinske nødflyvninger, der er godkendt af den relevante kompetente myndighed
d)  flyvninger, der udelukkende udføres efter visuelflyvereglerne som defineret i bilag 2 til Chicagokonventionen
e)  flyvninger, der afsluttes på den flyveplads, hvorfra luftfartøjet er startet, og som ikke indebærer nogen mellemlanding
f)  træningsflyvninger, der udføres udelukkende med det formål at opnå et certifikat eller, hvis der er tale om flyvebesætningsmedlemmer, en rating af certifikat, når dette fremgår af en passende bemærkning i flyveplanen, forudsat at flyvningen ikke tjener til transport af passagerer og/eller fragt eller til positionering eller transport af luftfartøjet
g)  flyvninger, der udføres udelukkende som led i videnskabelig forskning eller med det formål at kontrollere, afprøve eller certificere et luftfartøj eller udstyr, uanset om dette er luftbårent eller jordbaseret
h)  flyvninger, der udføres med luftfartøjer med en højst tilladt startmasse på under 5 700  kg
i)  flyvninger, der udføres inden for rammerne af forpligtelser til offentlig tjeneste, som i henhold til forordning (EØF) nr. 2408/92 pålægges ruter i regionerne i den yderste periferi som defineret i artikel 299, stk. 2, i traktaten, eller på ruter, hvor den udbudte kapacitet ikke overstiger ►M14  50 000  ◄ sæder pr. år, og
j)  flyvninger, som, hvis det ikke var for dette punkt, ville falde ind under denne aktivitet, og som foretages af en erhvervsmæssig lufttransportoperatør, der enten:

— i tre på hinanden følgende perioder på fire måneder foretager under 243 flyvninger pr. periode, eller

— foretager flyvninger med samlede årlige emissioner på under 10 000 tons.


Flyvninger, som er omhandlet i litra l) og m), eller som udføres udelukkende med det formål at transportere en regerende monark og dennes nærmeste familie, statsoverhoveder, regeringschefer eller ministre fra en medlemsstat på officiel tjenesterejse, kan ikke undtages i henhold til dette litra ►M11  
k)  fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2030 flyvninger, som, hvis det ikke var for dette litra, ville falde under denne aktivitet, og som udføres af en ikkekommerciel luftfartsoperatør, hvis sammenlagte årlige emissioner er lavere end 1 000 ton pr. år (herunder emissioner fra flyvninger omhandlet i litra l) og m))  ◄
►M10  l)  flyvninger fra flyvepladser beliggende i Schweiz til flyvepladser beliggende i EØS. ◄ ►M11  
m)  flyvninger fra flyvepladser beliggende i Det Forenede Kongerige til flyvepladser beliggende i EØS.  ◄ ►M14  
Flyvninger mellem flyvepladser, der er beliggende i to forskellige stater, som er opført i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 25a, stk. 3, og flyvninger mellem Schweiz eller Det Forenede Kongerige og de stater, der er opført i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 25a, stk. 3, og med henblik på artikel 12, stk. 6 og 8, og artikel 28c alle andre flyvninger mellem flyvepladser, der er beliggende i to forskellige tredjelande, foretaget af luftfartøjsoperatører, der opfylder alle følgende betingelser:
a)  luftfartøjsoperatørerne er indehavere af et AOC, som er udstedt af en medlemsstat, eller er registreret i en medlemsstat, herunder i regioner i den yderste periferi samt i områder og territorier, der hører under den pågældende medlemsstat, og
b)  de producerer CO2-emissioner på mere end 10 000 ton om året fra anvendelsen af fly med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700  kg, der foretager flyvninger omfattet af dette bilag, bortset fra fly, der afgår og ankommer i samme medlemsstat, herunder regioner i den yderste periferi i samme medlemsstat, fra den 1. januar 2021; med henblik på dette litra medregnes emissioner fra følgende typer flyvninger ikke:
i)  statslige flyvninger
ii)  humanitære flyvninger
iii)  ambulanceflyvninger
iv)  militære flyvninger
v)  brandslukningsflyvninger
vi)  flyvninger forud for eller efter en humanitær flyvning, en ambulanceflyvning eller en brandslukningsflyvning, forudsat at de pågældende flyvninger blev foretaget med samme luftfartøj og var nødvendige for at udføre de dermed forbundne humanitære, medicinske eller brandslukningsmæssige aktiviteter eller for at omplacere luftfartøjet efter disse aktiviteter med henblik på dets næste aktivitet.  ◄

Kuldioxid

▼M15

Søtransport

Søtransportaktiviteter, der er omfattet af forordning (EU) 2015/757, med undtagelse af de søtransportaktiviteter, der er omfattet af artikel 2, stk. 1a, og, indtil den 31. december 2026, artikel 2, stk. 1b, i nævnte forordning

Kuldioxid

Fra 1. januar 2026, methan og dinitrogenoxid

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav