+Artikel 11 Gennembrud
---+Artikel 11 1.
---+Artikel 11 2.
---+Artikel 11 3.
---+Artikel 11 4.
---+Artikel 11 5.
---+Artikel 11 6.
---+Artikel 11 7.
|
Artikel 11 Gennembrud
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 11 1.
|
Med forbehold af de øvrige rettigheder og forpligtelser, som fastlægges i fællesskabsretten for de selskaber, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at de bestemmelser, der er nævnt i stk. 2-7, finder anvendelse, når et tilbud er blevet offentliggjort.
|
|
Artikel 11 2.
|
Ingen indskrænkninger i retten til overdragelse af kapitalandelene ifølge målselskabets vedtægter kan gøres gældende over for tilbudsgiveren før udløbet af den tilbudsperiode, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1. Ingen indskrænkninger i retten til overdragelse af kapitalandelene, som er kontraktligt aftalt mellem målselskabet og indehaverne af kapitalandele i dette selskab eller mellem indehaverne af kapitalandele i målselskabet efter vedtagelsen af dette direktiv, kan gøres gældende over for tilbudsgiveren i den tilbudsperiode, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1.
|
|
Artikel 11 3.
|
Stemmeretsbegrænsninger ifølge målselskabets vedtægter har ikke virkning på en generalforsamling, hvor der træffes afgørelse om forsvarsforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 9. Stemmeretsbegrænsninger ifølge kontraktlige aftaler mellem målselskabet og indehaverne af kapitalandele i dette selskab eller mellem indehaverne af kapitalandele i målselskabet indgået efter vedtagelsen af dette direktiv har ikke virkning på en generalforsamling, hvor der træffes afgørelse om forsvarsforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 9. Kapitalandele med multiple stemmerettigheder giver kun ret til én stemme på en generalforsamling, hvor der træffes afgørelse om forsvarsforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 9.
|
|
Artikel 11 4.
|
Hvis tilbudsgiveren i forbindelse med et tilbud har erhvervet mindst 75 % af den stemmeberettigede kapital, finder indskrænkninger i retten til overdragelse af kapitalandele, stemmeretsbegrænsninger som omhandlet i stk. 2 og 3 og begrænsninger i aktionærernes ekstraordinære rettigheder vedrørende udnævnelse eller udskiftning af medlemmer af ledelsen i henhold til målselskabets vedtægter ikke anvendelse. Kapitalandele med multiple stemmerettigheder giver kun ret til én stemme på den første generalforsamling, som følger efter udløbet af tilbudsperioden, og hvortil tilbudsgiveren indkalder for at ændre vedtægterne eller udnævne eller udskifte medlemmer af ledelsen. Med dette formål for øje har tilbudsgiveren ret til at indkalde til generalforsamling med kort varsel, såfremt generalforsamlingen afholdes tidligst to uger efter indkaldelsen.
|
|
Artikel 11 5.
|
Når rettigheder bortfalder på grundlag af stk. 2, 3 eller 4 og/eller artikel 12, skal der ydes en rimelig kompensation for ethvert tab, som indehaverne af rettighederne lider. Betingelserne for fastsættelse af kompensationen og de nærmere bestemmelser for udbetalingen heraf fastsættes af medlemsstaterne.
|
|
Artikel 11 6.
|
Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse på kapitalandele, hvis der i stedet for den manglende stemmeret indrømmes en anden specifik finansiel kompensation.
|
|
Artikel 11 7.
|
Denne artikel finder ikke anvendelse, når enten medlemsstater er indehavere af kapitalandele i målselskabet, der giver medlemsstaterne særlige rettigheder, som er forenelige med traktaten, på særlige rettigheder fastsat i national ret, der er forenelige med traktaten, eller på andelsselskaber.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|