+Artikel 6
---+Artikel 6 1.
---+Artikel 6 2.
---+Artikel 6 3.
---+Artikel 6 4.

Artikel 6

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 6 1.

For at nå målet om at forebygge eller begrænse udledning af forurenende stoffer til grundvand, jf. artikel 4, stk. 1, litra b), nr. i), i direktiv 2000/60/EF, sikrer medlemsstaterne, at det indsatsprogram, der skal udarbejdes i overensstemmelse med artikel 11 i nævnte direktiv, omfatter nedenstående foranstaltninger:

a) 

alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at hindre udledning af alle farlige stoffer til grundvand, med forbehold af stk. 2 og 3. Medlemsstaterne tager ved identifikationen af disse stoffer især hensyn til farlige stoffer, der tilhører de familier eller grupper af forurenende stoffer, der er nævnt punkt 1-6 i bilag VIII til direktiv 2000/60/EF, og til stoffer, der tilhører de familier eller grupper af forurenende stoffer, der er nævnt i punkt 7-9 i nævnte bilag, når disse anses for at være farlige;

b) 

for så vidt angår de forurenende stoffer, der er nævnt i bilag VIII til direktiv 2000/60/EF, som ikke anses for at være farlige, og eventuelle andre ufarlige forurenende stoffer, som ikke er nævnt i det pågældende bilag, som medlemsstaterne anser for at udgøre en nuværende eller potentiel forureningsrisiko, alle nødvendige foranstaltninger til at begrænse udledning til grundvand for at sikre, at sådanne udledninger ikke medfører forringelse eller væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationerne af forurenende stoffer i grundvand. Disse foranstaltninger skal mindst tage hensyn til fastslået bedste praksis, herunder bedste miljøpraksis og bedste tilgængelige teknologi, der er specificeret i den relevante fællesskabslovgivning.

Med henblik på fastsættelsen af foranstaltninger som nævnt i litra a) eller b) kan medlemsstaterne som første skridt identificere, under hvilke omstændigheder de forurenende stoffer, der er anført i bilag VIII til direktiv 2000/60/EF, især essentielle metaller og metalforbindelser som nævnt i punkt 7 i det pågældende bilag, skal betragtes som farlige eller ufarlige.

Artikel 6 2.
Der tages hensyn til udledningen af forurenende stoffer fra diffuse forureningskilder, der har indvirkning på grundvandets kemiske tilstand, når som helst det er teknisk muligt.
Artikel 6 3.

Med forbehold af eventuelle strengere krav i anden fællesskabslovgivning kan medlemsstaterne undtage udledninger af forurenende stoffer fra foranstaltningerne i stk. 1, hvis de:

a) 

er resultatet af direkte udledninger, som er tilladt i henhold til artikel 11, stk. 3, litra j), i direktiv 2000/60/EF

b) 

af de kompetente myndigheder anses for at være af så lille mængde og koncentration, at der hverken nu eller i fremtiden er fare for en forringelse af kvaliteten af det modtagende grundvand

c) 

skyldes ulykker eller ekstraordinære omstændigheder af naturlig art, som ikke med rimelighed kunne have været forudset, undgået eller begrænset

d) 

er resultatet af kunstig infiltration eller forøgelse af grundvandsforekomster, der er tilladt i henhold til artikel 11, stk. 3, litra f), i direktiv 2000/60/EF

e) 

af de kompetente myndigheder anses for ikke at være teknisk mulige at undgå eller begrænse uden at anvende

i) 

foranstaltninger, der øger faren for menneskers sundhed eller for kvaliteten af miljøet som helhed, eller

ii) 

uforholdsmæssigt kostbare foranstaltninger til at fjerne forurenende stoffer fra forurenet jord eller undergrund eller på anden måde kontrollere deres perkolering gennem jorden eller undergrunden

f) 

er resultatet af indgreb i overfladevand med henblik på bl.a. at afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke og med henblik på forvaltning af vand og vandveje, herunder på internationalt plan. Sådanne aktiviteter, herunder fældning, oprensning, flytning og deponering af sedimenter i overfladevand, finder sted i overensstemmelse med generelle bindende regler og, i givet fald, med tilladelser og godkendelser, der er udstedt på grundlag af sådanne regler, og som medlemsstaterne har udarbejdet med henblik herpå, forudsat at sådanne udledninger ikke bringer de miljømæssige mål, der er opstillet for de pågældende vandforekomster, jf. artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 2000/60/EF, i fare.

Undtagelser i henhold til litra a) til f) kan kun anvendes, når medlemsstaternes kompetente myndigheder har konstateret, at effektiv kontrolovervågning af de pågældende grundvandsforekomster i overensstemmelse med punkt 2.4.2 i bilag V til direktiv 2000/60/EF eller anden hensigtsmæssig overvågning er indført.

Artikel 6 4.
Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal føre en oversigt over de i stk. 3 omhandlede undtagelser med henblik på at kunne meddele dem til Kommissionen, på anmodning.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav