+Artikel 6a 2.

Artikel 6a 2.

ECHA udarbejder videnskabelige rapporter for at bistå Kommissionen med udvælgelse af stoffer og indikatorer til medtagelse på den observationsliste, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, under hensyntagen til følgende oplysninger:

a) 

bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF ( 3 ) og resultaterne af den seneste revision af dette bilag samt resultaterne af den seneste revision af bilag I til nærværende direktiv

b) 

de observationslister, der er opstillet i henhold til direktiv 2008/105/EF og (EU) 2020/2184

c) 

krav vedrørende bekæmpelse af jordforurening, herunder relaterede overvågningsdata

d) 

medlemsstaternes karakterisering af vandområdedistrikter i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2000/60/EF og resultaterne af overvågningsprogrammer, der er oprettet i henhold til artikel 8 i nævnte direktiv

e) 

oplysninger om produktionsmængder, anvendelsesmønstre, iboende egenskaber (herunder mobilitet i jord og, hvor det er relevant, partikelstørrelse), koncentrationer i miljøet og skadelige virkninger på menneskers sundhed og vandmiljøet af et bestemt stof eller en bestemt gruppe af stoffer, herunder oplysninger indsamlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF ( 4 ), forordning (EF) nr. 1907/2006 ( 5 ) og (EF) nr. 1107/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF ( 6 ) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012, (EU) 2019/6 ( 7 ) og (EU) 2022/2379 ( 8 )

f) 

forskningsprojekter og videnskabelige publikationer, herunder oplysninger om tendenser, og prognoser baseret på modeller eller andre prognostiske vurderinger samt oplysninger og data indsamlet via telemålingsteknologier, jordobservation såsom Copernicustjenester, in situ-sensorer og -udstyr eller borgervidenskabsdata, som udnytter de muligheder, der ligger i kunstig intelligens og avanceret dataanalyse og -behandling

g) 

anbefalinger fra interessenter

h) 

anbefalinger fra de arbejdsgrupper, der er nedsat i henhold til den fælles gennemførelsesstrategi for direktiv 2000/60/EF

i) 

oplysninger om emissioner, udledninger og tab, der er tilgængelige på portalen for industrielle emissioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1244 ( 9 ), samt eventuelle yderligere tilgængelige oplysninger om stoffer, der er omfattet af godkendelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU ( 10 ).

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav