+Artikel 6 Finansiel sikkerhedsstillelse
---+Artikel 6 1.
---+Artikel 6 2.
---+Artikel 6 3.
---+Artikel 6 4.
---+Artikel 6 5.
---+Artikel 6 6.
---+Artikel 6 7.
---+Artikel 6 8.
---+Artikel 6 9.

Artikel 6 Finansiel sikkerhedsstillelse

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 6 1.

For overførsler af affald, der er omfattet af anmeldelseskravet, skal der stilles finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring, der dækker:

a) 

transportomkostninger

b) 

omkostningerne ved nyttiggørelse eller bortskaffelse, herunder eventuelle nødvendige midlertidige behandlinger og

c) 

omkostninger i forbindelse med oplagring i 90 dage.

Artikel 6 2.

Den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring skal dække omkostninger i forbindelse med:

a) 

tilfælde, hvor en overførsel eller nyttiggørelse eller bortskaffelse ikke kan gennemføres som planlagt, jf. artikel 22, og

b) 

tilfælde, hvor en overførsel eller nyttiggørelse eller bortskaffelse er ulovlig, jf. artikel 24.

Artikel 6 3.
Den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring stilles af anmelderen eller af en anden fysisk eller juridisk person på dennes vegne og skal være gyldig på anmeldelsestidspunktet eller senest på det tidspunkt, hvor overførslen påbegyndes, hvis den kompetente myndighed, der godkender den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring, tillader dette, og skal gælde for den anmeldte overførsel, senest når overførslen påbegyndes.
Artikel 6 4.

Den kompetente afsendelsesmyndighed godkender den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring, herunder formen, affattelsen og dækningsbeløbet.

Ved import til Fællesskabet skal den kompetente bestemmelsesmyndighed i Fællesskabet imidlertid vurdere dækningsbeløbet og om nødvendigt godkende en yderligere finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring.

Artikel 6 5.

Den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring skal være gyldig og dække en anmeldt overførsel, indtil nyttiggørelsen eller bortskaffelsen af det anmeldte affald er afsluttet.

Den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring skal frigives, når den pågældende kompetente myndighed har modtaget den attest, der er omhandlet i artikel 16, litra e), eller, hvis dette er relevant, i artikel 15, litra e), hvad angår midlertidig nyttiggørelse eller bortskaffelse.

Artikel 6 6.
Hvis overførslen af affald er bestemt til midlertidig nyttiggørelse eller bortskaffelse, og en yderligere nyttiggørelse eller bortskaffelse finder sted i bestemmelseslandet, kan den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring, som en undtagelse fra stk. 5, frigives, når affaldet forlader det anlæg, der udfører den midlertidige behandling, og den pågældende kompetente myndighed har modtaget den attest, der er omhandlet i artikel 15, litra d). I så fald skal enhver yderligere overførsel til nyttiggørelse eller bortskaffelse dækkes af en ny finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring, medmindre den kompetente bestemmelsesmyndighed accepterer, at en sådan finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring ikke er nødvendig. Dette indebærer, at den kompetente bestemmelsesmyndighed er ansvarlig for at opfylde forpligtelser, der opstår i forbindelse med en ulovlig overførsel, eller for tilbagetagelse, hvis overførslen eller den yderligere nyttiggørelse eller bortskaffelse ikke kan afsluttes som planlagt.
Artikel 6 7.
Den kompetente myndighed i Fællesskabet, der har godkendt den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring, skal have adgang til den og skal anvende disse midler, herunder til betaling af andre berørte myndigheder for at opfylde de forpligtelser, der følger af artikel 23 og 25.
Artikel 6 8.

I tilfælde af en samlet anmeldelse i medfør af artikel 13 kan der stilles finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring, der dækker dele af den samlede anmeldelse, i stedet for en sikkerhedsstillelse, der dækker hele den samlede anmeldelse. I sådanne tilfælde skal den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring gælde for overførslen, senest når den anmeldte overførsel, der er dækket, påbegyndes.

Den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring skal frigives, når den pågældende kompetente myndighed har modtaget den attest, der er omhandlet i artikel 16, litra e) eller, hvis dette er relevant, i artikel 15, litra e), hvad angår midlertidig nyttiggørelse eller bortskaffelse, for det pågældende affald. Stk. 6 finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 6 9.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvilke nationale retsforskrifter de udsteder i henhold til denne artikel.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav