+Artikel 12 Indsigelser mod overførsler af affald bestemt til nyttiggørelse
---+Artikel 12 1.
---+Artikel 12 2.
---+Artikel 12 3.
---+Artikel 12 4.
---+Artikel 12 5.
---+Artikel 12 6.

Artikel 12 Indsigelser mod overførsler af affald bestemt til nyttiggørelse

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 12 1.

Når der foretages en anmeldelse af en planlagt overførsel af affald bestemt til nyttiggørelse, kan de kompetente bestemmelses- og afsendelsesmyndigheder inden 30 dage efter datoen for den kompetente bestemmelsesmyndigheds afsendelse af bekræftelsen i overensstemmelse med artikel 8 gøre begrundet indsigelse baseret på en eller flere af følgende grunde og i overensstemmelse med traktaten:

a) 

den planlagte overførsel eller nyttiggørelse vil ikke være i overensstemmelse med direktiv 2006/12/EF, navnlig dets artikel 3, 4, 7 og 10

b) 

den planlagte overførsel eller nyttiggørelse vil ikke være i overensstemmelse med national lovgivning om miljøbeskyttelse, offentlig orden, offentlig sikkerhed eller sundhedsbeskyttelse, som vedrører forhold, der finder sted i det land, der gør indsigelse

c) 

den planlagte overførsel eller nyttiggørelse vil ikke være i overensstemmelse med national lovgivning i afsendelseslandet om nyttiggørelse af affald, herunder også når den planlagte overførsel af affald er bestemt til nyttiggørelse i et anlæg, der har lavere behandlingsstandarder for det pågældende affalds end anlæggene i afsendelseslandet, idet der tages hensyn til behovet for at sikre et velfungerende indre marked.

Disse bestemmelser finder ikke anvendelse, hvis:

i) 

der findes tilsvarende fællesskabslovgivning, navnlig om affald, og der i den nationale lovgivning, der skal gennemføre denne fællesskabslovgivning på nationalt plan, er indarbejdet mindst lige så strenge krav som i fællesskabslovgivningen

ii) 

nyttiggørelsen i bestemmelseslandet finder sted under betingelser, der stort set svarer til dem, der er foreskrevet i afsendelseslandets nationale lovgivning

iii) 

bestemmelserne i anden national lovgivning i afsendelseslandet end den under nr. i) nævnte ikke er blevet meddelt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester ( 8 ), når det er påkrævet ifølge det nævnte direktiv

d) 

anmelderen eller modtageren er tidligere straffet for ulovlige overførsler eller anden ulovlig handling i forbindelse med miljøbeskyttelse. I så tilfælde kan den kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndighed afvise alle overførsler, hvori den pågældende person er involveret, i overensstemmelse med national lovgivning

e) 

anmelderen eller anlægget har gentagne gange ikke overholdt artikel 15 og 16, i forbindelse med tidligere overførsler

f) 

den planlagte overførsel eller nyttiggørelse strider mod forpligtelser ifølge internationale konventioner, som den eller de berørte medlemsstater eller Fællesskabet har indgået

g) 

forholdet mellem det affald, der kan nyttiggøres, og det affald, der ikke kan nyttiggøres, den skønnede værdi af de materialer, der nyttiggøres endeligt, eller udgifterne til nyttiggørelsen og udgifterne til bortskaffelse af den del, der ikke kan nyttiggøres, begrunder ikke nyttiggørelsen ud fra økonomiske og/eller miljømæssige betragtninger

h) 

overførslen af affald er bestemt til bortskaffelse og ikke til nyttiggørelse

i) 

det pågældende affald vil blive behandlet i et anlæg, der er omfattet af direktiv 96/61/EF, men som ikke anvender den bedste tilgængelige teknik som defineret i nævnte direktivs artikel 9, stk. 4, i overensstemmelse med anlæggets tilladelse

j) 

det pågældende affald ikke behandles i overensstemmelse med retligt bindende miljøbeskyttelsesstandarder i forbindelse med nyttiggørelse eller retligt bindende forpligtelser om nyttiggørelse eller genanvendelse, som fastlagt i fællesskabslovgivningen, (også når der er indrømmet midlertidige dispensationer), eller

k) 

at det pågældende affald ikke behandles i overensstemmelse med planer for håndtering af affald, der er opstillet i henhold til artikel 7 i direktiv 2006/12/EF, med det formål at sikre gennemførelse af retligt bindende nyttiggørelses- og genanvendelseskrav, der er fastlagt i fællesskabslovgivningen.

Artikel 12 2.
De(n) kompetente transitmyndighed(er) kan inden for fristen på 30 dage, jf. stk. 1, gøre begrundet indsigelse, men udelukkende på grundlag af stk. 1, litra b), d), e) og f).
Artikel 12 3.
Hvis de kompetente myndigheder inden for fristen på 30 dage, jf. stk. 1, finder, at de problemer, der gav anledning til indsigelsen, er løst, underretter de omgående anmelderen skriftligt herom med kopi til modtageren og de øvrige berørte kompetente myndigheder.
Artikel 12 4.
Hvis de problemer, der gav anledning til indsigelsen, ikke er blevet løst inden for fristen på 30 dage, jf. stk. 1, ophører anmeldelsens gyldighed. Hvis anmelderen fortsat agter at udføre overførslen, skal der foretages en ny anmeldelse, medmindre alle berørte kompetente myndigheder og anmelderen er enige om en anden løsning.
Artikel 12 5.
Medlemsstaterne underretter i overensstemmelse med artikel 51 Kommissionen om indsigelser fra de kompetente myndigheder i medfør af stk. 1, litra c).
Artikel 12 6.
Afsendelsesmedlemsstaten underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om den nationale lovgivning, som indsigelser fra de kompetente myndigheder kan baseres på, jf. stk. 1, litra c), og for hvilket affald og hvilke nyttiggørelsesoperationer, disse indsigelser gælder, før sådan lovgivning påberåbes for at fremsætte begrundet indsigelse.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav