Anmelderens forpligtelse og afsendelseslandets subsidiære forpligtelse til at tage affaldet tilbage eller sørge for alternativ nyttiggørelse eller bortskaffelse ophører, når anlægget har udstedt den attest for ikke-midlertidig nyttiggørelse eller bortskaffelse, der er nævnt i artikel 16, litra e), eller eventuelt artikel 15, litra e). I tilfælde af midlertidig nyttiggørelse eller bortskaffelse efter bestemmelserne i artikel 6, stk. 5, ophører afsendelseslandets subsidiære forpligtelse, når anlægget har udstedt den i artikel 15, litra d), nævnte attest.
Hvis et anlæg udsteder en nyttiggørelses- eller bortskaffelsesattest på en sådan måde, at det fører til en ulovlig overførsel, med den virkning, at den finansielle sikkerhed frigives, finder bestemmelserne i artikel 24, stk. 3, og artikel 25, stk. 2, anvendelse.