+Artikel 35 Procedure ved eksport til EFTA-lande
---+Artikel 35 1.
---+Artikel 35 2.
---+Artikel 35 3.
---+Artikel 35 4.
---+Artikel 35 5.
---+Artikel 35 6.

Artikel 35 Procedure ved eksport til EFTA-lande

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 35 1.
Hvis affald eksporteres fra Fællesskabet og er bestemt til bortskaffelse i EFTA-lande, der er parter i Basel-konventionen, gælder tilsvarende bestemmelser under afsnit II med de tilpasninger og tilføjelser, der er anført i stk. 2 og 3.
Artikel 35 2.

Følgende tilpasninger gælder:

a) 

den kompetente transitmyndighed uden for Fællesskabet har 60 dage efter datoen for afsendelse af bekræftelsen for modtagelse af anmeldelsen til at kræve yderligere oplysninger om den anmeldte overførsel, og, hvis det berørte land har besluttet ikke at kræve forudgående skriftligt samtykke og har underrettet de andre parter herom i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, i Basel-konventionen, give stiltiende eller skriftligt samtykke med eller uden fastsættelse af betingelser, og

b) 

den kompetente afsendelsesmyndighed i Fællesskabet skal først træffe beslutning om at give samtykke til overførslen, som omhandlet i artikel 9, efter at have modtaget skriftligt samtykke fra den kompetente bestemmelsesmyndighed og i givet fald stiltiende eller skriftligt samtykke fra den berørte transitmyndighed uden for Fællesskabet og tidligst 61 dage efter datoen for den kompetente transitmyndigheds afsendelse af bekræftelsen. Den kompetente afsendelsesmyndighed kan træffe en beslutning inden udløbet af de 61 dage, hvis den har skriftligt samtykke fra de andre berørte kompetente myndigheder.

Artikel 35 3.

Følgende supplerende bestemmelser gælder:

a) 

Den kompetente transitmyndighed i Fællesskabet bekræfter modtagelsen af anmeldelsen til anmelderen.

b) 

De kompetente afsendelses- og, i givet fald, transitmyndigheder i Fællesskabet sender en stemplet kopi af deres beslutninger om samtykke til overførslen til Fællesskabets eksporttoldsted og til Fællesskabets udgangstoldsted.

c) 

Transportvirksomheden afleverer en kopi af transportdokumentet til Fællesskabets eksporttoldsted og Fællesskabets udgangstoldsted.

d) 

Så snart affaldet har forladt Fællesskabet, sender Fællesskabets udgangstoldsted en stemplet kopi af transportdokumentet til den kompetente afsendelsesmyndighed i Fællesskabet med angivelse af, at affaldet har forladt Fællesskabet.

e) 

Hvis den kompetente afsendelsesmyndighed i Fællesskabet, 42 dage efter at affaldet har forladt Fællesskabet, ikke har modtaget meddelelse fra anlægget om, at dette har modtaget affaldet, underretter den straks den kompetente bestemmelsesmyndighed.

f) 

Den i artikel 4, stk. 2, nr. 4), og artikel 5 nævnte kontrakt skal fastsætte:

i) 

at hvis et anlæg udsteder en ukorrekt bortskaffelsesattest med den virkning, at den finansielle sikkerhed frigives, bærer modtageren omkostningerne i forbindelse med forpligtelsen til at returnere affaldet til den kompetente afsendelsesmyndigheds område samt med dets nyttiggørelse eller bortskaffelse på en anden miljømæssigt forsvarlig måde

ii) 

at anlægget senest tre dage efter modtagelse af affaldet til bortskaffelse sender en underskrevet kopi af den udfyldte transportformular, bortset fra den i nr. iii) i dette stykke nævnte attest for bortskaffelse, til anmelderen og til de berørte kompetente myndigheder, og

iii) 

at anlægget så hurtigt som muligt, men senest 30 dage efter bortskaffelsens afslutning og senest et kalenderår efter affaldets modtagelse, på eget ansvar attesterer, at bortskaffelsen er tilendebragt og sender en underskrevet kopi af transportformularen med denne attest til anmelderen og de berørte kompetente myndigheder.

Artikel 35 4.

Overførslen må kun finde sted, hvis:

a) 

anmelderen har modtaget skriftligt samtykke fra de kompetente afsendelses-, bestemmelses- og, i givet fald, transitmyndigheder uden for Fællesskabet, og de fastsatte betingelser er opfyldt

b) 

der er indgået en gældende kontrakt mellem anmelderen og modtageren, som påkrævet i artikel 4, stk. 2, nr. 4), og artikel 5

c) 

der er stillet finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring, som er gyldig, som påkrævet i artikel 4, stk. 2, nr. 5), og artikel 6, og

d) 

der er sikret miljømæssigt forsvarlig håndtering, jf. artikel 49.

Artikel 35 5.
Når affald eksporteres, skal det være bestemt for bortskaffelse i et anlæg, der driver virksomhed i henhold til gældende national lovgivning eller er godkendt til at drive virksomhed i bestemmelseslandet.
Artikel 35 6.

Hvis et fællesskabseksporttoldsted eller -udgangstoldsted opdager en ulovlig overførsel, informerer det straks den kompetente myndighed i det land, hvor toldstedet er beliggende, der:

a) 

straks informerer den kompetente afsendelsesmyndighed i Fællesskabet, og

b) 

sørger for, at affaldet tilbageholdes, indtil den kompetente afsendelsesmyndighed har truffet anden beslutning og har meddelt denne skriftligt til den kompetente myndighed i det land, hvor toldstedet er beliggende og hvor affaldet tilbageholdes.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav