+Artikel 38 Eksport af affald opført i bilag III, III A, III B, IV og IV A
---+Artikel 38 1.
---+Artikel 38 2.
---+Artikel 38 3.
---+Artikel 38 4.
---+Artikel 38 5.
---+Artikel 38 6.
---+Artikel 38 7.

Artikel 38 Eksport af affald opført i bilag III, III A, III B, IV og IV A

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 38 1.
Hvis affald opført i bilag III, III A, III B, IV og IV A, affald eller blandinger af affald, der ikke henhører under en enkelt indgang i enten bilag III, IV eller IV A, eksporteres fra Fællesskabet med henblik på nyttiggørelse i lande, som er omfattet af OECD-beslutningen, med eller uden transit gennem lande, der er omfattet af OECD-beslutningen, finder bestemmelserne i afsnit II tilsvarende anvendelse med de tilpasninger og tilføjelser, der er anført i stk. 2, 3 og 5.
Artikel 38 2.

Følgende tilpasninger gælder:

a) 

blandinger af affald opført i bilag III A, som er beregnet på en midlertidig behandling, er underlagt proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke, hvis midlertidig eller ikke-midlertidig nyttiggørelse eller bortskaffelse efterfølgende finder sted i et land, som ikke er omfattet af OECD-beslutningen

b) 

affald opført i bilag III B er underlagt proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke

c) 

det samtykke, der kræves i henhold til artikel 9, kan gives stiltiende af den kompetente bestemmelsesmyndighed uden for Fællesskabet.

Artikel 38 3.

Hvad angår eksport af affald opført i bilag IV og IV A, gælder følgende supplerende bestemmelser:

a) 

de kompetente afsendelsesmyndigheder og i givet fald transitmyndigheder i Fællesskabet sender en stemplet kopi af deres beslutninger om samtykke til overførslen til Fællesskabets eksporttoldsted og til Fællesskabets udgangstoldsted

b) 

transportvirksomheden afleverer en kopi af transportdokumentet til Fællesskabets eksporttoldsted og udgangstoldsted

c) 

så snart affaldet har forladt Fællesskabet, sender Fællesskabets udgangstoldsted en stemplet kopi af transportdokumentet til den kompetente afsendelsesmyndighed i Fællesskabet med angivelse af, at affaldet har forladt Fællesskabet

d) 

hvis den kompetente afsendelsesmyndighed i Fællesskabet 42 dage efter, at affaldet har forladt Fællesskabet, ikke har modtaget meddelelse fra anlægget om, at denne har modtaget affaldet, underretter den straks bestemmelsesmyndigheden, og

e) 

den i artikel 4, stk. 2, nr. 4), og artikel 5 nævnte kontrakt skal fastsætte:

i) 

at hvis et anlæg udsteder en ukorrekt nyttiggørelsesattest med den virkning, at den finansielle sikkerhed frigives, skal modtageren bære omkostningerne i forbindelse med forpligtelsen til at returnere affaldet til den kompetente afsendelsesmyndigheds område og i forbindelse med dets nyttiggørelse eller bortskaffelse på en anden miljømæssigt forsvarlig måde

ii) 

at anlægget senest tre dage efter modtagelse af affaldet til nyttiggørelse sender underskrevne kopier af den udfyldte transportformular, bortset fra den i nr. iii) i dette litra nævnte attest for nyttiggørelse, til anmelderen og til de berørte kompetente myndigheder, og

iii) 

at anlægget så hurtigt som muligt, men senest 30 dage efter nyttiggørelsens afslutning og senest et kalenderår efter affaldets modtagelse, på eget ansvar attesterer for, at nyttiggørelsen er tilendebragt og sender en underskrevet kopi af transportformularen med denne attest til anmelderen og de berørte kompetente myndigheder.

Artikel 38 4.

Overførslen må kun finde sted, hvis:

a) 

anmelderen har modtaget skriftligt samtykke fra de kompetente afsendelses-, bestemmelses- og, i givet fald, transitmyndigheder, eller der er givet eller kan formodes stiltiende samtykke fra de kompetente bestemmelses- og transitmyndigheder uden for Fællesskabet, og de fastsatte betingelser er opfyldt

b) 

bestemmelserne i artikel 35, stk. 4, litra b), c) og d), er overholdt.

Artikel 38 5.

Hvis en eksport, som beskrevet i stk. 1, af affald opført i bilag IV og IV A er i transit gennem et land, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, gælder følgende tilpasninger:

a) 

den kompetente transitmyndighed, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, har 60 dage efter datoen for afsendelse af bekræftelsen for modtagelse af anmeldelsen til at kræve yderligere oplysninger om den anmeldte overførsel, og, hvis det berørte land har besluttet ikke at kræve forudgående skriftligt samtykke og har underrettet de andre parter herom i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, i Basel-konventionen, til at give stiltiende eller skriftligt samtykke med eller uden fastsættelse af betingelser, og

b) 

den kompetente afsendelsesmyndighed i Fællesskabet træffer først beslutning om at godkende overførslen, som omhandlet i artikel 9, efter at have modtaget stiltiende eller skriftligt samtykke fra den kompetente transitmyndighed, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, og tidligst 61 dage efter datoen for den kompetente transitmyndigheds afsendelse af bekræftelsen. Den kompetente afsendelsesmyndighed kan træffe beslutning inden udgangen af de 61 dage, hvis den har et skriftligt samtykke fra de andre berørte kompetente myndigheder.

Artikel 38 6.
Når affald eksporteres, skal det være bestemt for nyttiggørelse i et anlæg, der driver virksomhed i henhold til gældende national lovgivning eller er godkendt til at drive virksomhed i bestemmelseslandet.
Artikel 38 7.

Hvis et fællesskabseksporttoldsted eller -udgangstoldsted opdager en ulovlig overførsel, informerer det straks den kompetente myndighed i det land, hvor toldstedet er beliggende, der:

a) 

straks informerer den kompetente afsendelsesmyndighed i Fællesskabet, og

b) 

sørger for, at affaldet tilbageholdes, indtil den kompetente afsendelsesmyndighed har truffet anden beslutning og har meddelt denne skriftligt til den kompetente myndighed i det land, hvor toldstedet er beliggende, og hvor affaldet er tilbageholdt.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav