+Artikel 50 Håndhævelse i medlemsstater
---+Artikel 50 1.
---+Artikel 50 2.
---+Artikel 50 2a.
---+Artikel 50 3.
---+Artikel 50 4.
---+Artikel 50 4a.
---+Artikel 50 4b.
---+Artikel 50 4c.
---+Artikel 50 4d.
---+Artikel 50 4e.
---+Artikel 50 5.
---+Artikel 50 6.
---+Artikel 50 7.
|
Artikel 50 Håndhævelse i medlemsstater
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 50 1.
|
Medlemsstaterne fastsætter regler for sanktioner, som skal anvendes ved overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. De fastsatte sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen den nationale lovgivning vedrørende forebyggelse og opdagelse af ulovlige overførsler og sanktioner herfor.
|
|
Artikel 50 2.
|
Medlemsstaterne indfører gennem håndhævelsesforanstaltninger til denne forordning bestemmelser om bl.a. inspektioner af anlæg, virksomheder, mæglere og forhandlere i overensstemmelse med artikel 34 i direktiv 2008/98/EF og om inspektioner af overførsler af affald og af den dermed forbundne nyttiggørelse eller bortskaffelse.
|
|
Artikel 50 2a.
|
Senest den 1. januar 2017 sikrer medlemsstaterne, at der for hele deres geografiske område udarbejdes en eller flere planer, enten separat eller som en klart defineret del af andre planer, for inspektioner, der udføres i henhold til stk. 2 (»inspektionsplan«). Inspektionsplanerne skal være baseret på en risikovurdering, der dækker specifikke affaldsstrømme og kilder til ulovlige overførsler, og som undersøger efterretningsbaserede data, hvis sådanne findes og er relevante, såsom data om politiets og toldmyndighedernes efterforskning og analyse af kriminelle aktiviteter. Denne risikovurdering har bl.a. til formål at fastsætte et minimumsantal påkrævede inspektioner, herunder fysiske kontroller af anlæg, virksomheder, mæglere, forhandlere og overførsler af affald eller den dermed forbundne nyttiggørelse eller bortskaffelse. En inspektionsplan omfatter følgende elementer:
a)
målsætningerne og prioriteterne for inspektionerne, herunder en beskrivelse af, hvordan disse prioriteter er blevet fastlagt
b)
det geografiske område, der er dækket af inspektionsplanen
c)
oplysninger om planlagte inspektioner, herunder om fysiske kontroller
d)
opgaverne for hver myndighed, der er involveret i inspektioner
e)
ordninger for samarbejdet mellem de myndigheder, der er involveret i inspektioner
f)
oplysninger om inspektørernes uddannelse i spørgsmål vedrørende inspektioner, og
g)
oplysninger om de menneskelige, finansielle og andre ressourcer til gennemførelse af denne inspektionsplan.
En inspektionsplan revideres som minimum hvert tredje år og opdateres efter behov. Ved denne revision skal det evalueres, hvorvidt målsætningerne og andre elementer i inspektionsplanen er blevet gennemført.
|
|
Artikel 50 3.
|
Inspektioner af overførsler kan særligt finde sted:
a)
på oprindelsesstedet, hvor de foretages sammen med producenten, indehaveren eller anmelderen
b)
på bestemmelsesstedet, herunder i forbindelse med midlertidig og ikke-midlertidig nyttiggørelse eller bortskaffelse, hvor inspektionerne foretages sammen med modtageren eller anlægget
c)
ved Unionens ydre grænser, og/eller
d)
under overførslen inden for Unionen.
|
|
Artikel 50 4.
|
Inspektioner af overførsler omfatter kontrol af dokumenter, bekræftelse af identitet og, hvor det er relevant, fysisk kontrol af affaldet.
|
|
Artikel 50 4a.
|
For at fastslå, at et stof eller en genstand, som transporteres ad vej, pr. jernbane, ad luftvej, søvej eller indre vandvej, ikke er affald, kan de myndigheder, der er involveret i inspektioner, med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU (
11
), kræve, at den fysiske eller juridiske person, som er i besiddelse af stoffet eller genstanden, eller som står for transporten heraf, forelægger dokumentation for:
a)
det pågældende stofs eller den pågældende genstands oprindelses- og bestemmelsessted, og
b)
at der ikke er tale om affald, herunder dokumentation for funktionsduelighed, hvor dette er relevant.
Med henblik på første afsnit kontrolleres desuden det pågældende stofs eller den pågældende genstands beskyttelse mod skader under transport, lastning og losning, f.eks. tilstrækkelig emballage og passende stabling.
|
|
Artikel 50 4b.
|
De myndigheder, der er involveret i inspektioner, kan konkludere, at stoffet eller genstanden er affald, når:
—
den dokumentation, der er omhandlet i stk. 4a, eller som kræves i henhold til anden EU-lovgivning for at fastslå, at et stof eller en genstand ikke er affald, ikke er blevet forelagt inden for den frist, som de har fastsat, eller
—
de finder, at den dokumentation og de oplysninger, som de har adgang til, er utilstrækkelige til at nå til en konklusion, eller de finder, at den beskyttelse, der ydes mod skader omhandlet i stk. 4a, andet afsnit, er utilstrækkelig.
I sådanne tilfælde anses transporten af det pågældende stof eller den pågældende genstand eller overførslen af affald for at være en ulovlig overførsel. Den skal derfor behandles i overensstemmelse med artikel 24 og 25, og de myndigheder, der er involveret i inspektionerne, skal straks give den kompetente myndighed i det land, hvor den pågældende inspektion fandt sted, meddelelse herom.
|
|
Artikel 50 4c.
|
Med henblik på at fastslå, om en overførsel overholder denne forordning, kan de myndigheder, der er involveret i inspektionerne, kræve, at anmelderen, den person, der står for overførslen, indehaveren, transportøren, modtageren eller det anlæg, der modtager affaldet, forelægger dem relevant dokumentation inden for en frist, som de fastsætter. Med henblik på at fastslå, om en overførsel af affald, der er omfattet af de generelle oplysningskrav i artikel 18, er bestemt til nyttiggørelsesoperationer, der er i overensstemmelse med artikel 49, kan de myndigheder, der er involveret i inspektioner, kræve, at den person, der står for overførslen, forelægger relevant dokumentation, der leveres af anlægget til midlertidig og ikke-midlertidig nyttiggørelse og om nødvendigt er godkendt af bestemmelsesstedets kompetente myndighed.
|
|
Artikel 50 4d.
|
Hvis den i stk. 4c omhandlede dokumentation ikke er blevet forelagt de myndigheder, der er involveret i inspektioner, inden for den tidsfrist, som de fastsætter, eller hvis de finder, at den dokumentation og de oplysninger, som de har adgang til, er utilstrækkelige til at nå til en konklusion, anser de den pågældende overførsel for at være en ulovlig overførsel. Den skal derfor behandles i overensstemmelse med artikel 24 og 25, og de myndigheder, der er involveret i inspektionerne, skal straks give den kompetente myndighed i det land, hvor den pågældende inspektion fandt sted, meddelelse herom.
|
|
Artikel 50 4e.
|
Senest den 18. juli 2015 vedtager Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter en foreløbig sammenligningstabel mellem koderne i den kombinerede nomenklatur, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (
12
), og punkterne om affald i denne forordnings bilag III, IIIA, IIIB, IV, IVA og V. Kommissionen holder denne sammenligningstabel ajour med henblik på at afspejle ændringer i nævnte nomenklatur og i de i disse bilag nævnte punkter samt for at inkludere eventuelle nye affaldsrelaterede koder i det harmoniserede nomenklatursystem, som Verdenstoldorganisationen måtte vedtage. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 59a, stk. 2.
|
|
Artikel 50 5.
|
Medlemsstaterne samarbejder bilateralt og multilateralt for at fremme forebyggelse og opdagelse af ulovlige overførsler. De udveksler relevante oplysninger om overførsel af affald, affaldsstrømme, operatører og anlæg og udveksler erfaring og viden om håndhævelsesforanstaltninger, herunder den risikovurdering, der foretages i henhold til stk. 2a i denne artikel inden for de etablerede strukturer, navnlig gennem det netværk af kontaktorganer, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 54.
|
|
Artikel 50 6.
|
Medlemsstaterne udpeger de medlemmer af deres faste personale, der er ansvarlige for samarbejdet, jf. stk. 5, og de kontaktpunkter (»focal points«), hvor den fysiske kontrol finder sted, jf. stk. 4. Disse oplysninger sendes til Kommissionen, som fordeler en samlet liste til de i artikel 54 nævnte kontaktorganer.
|
|
Artikel 50 7.
|
På en anden medlemsstats anmodning kan en medlemsstat træffe håndhævelsestiltag mod personer, som er mistænkt for at være involveret i ulovlig overførsel af affald, og som er tilstede i den pågældende medlemsstat.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|