Artikel 50 Håndhævelse i medlemsstater

Medlemsstaterne fastsætter regler for sanktioner, som skal anvendes ved overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. De fastsatte sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen den nationale lovgivning vedrørende forebyggelse og opdagelse af ulovlige overførsler og sanktioner herfor.

Medlemsstaterne indfører gennem håndhævelsesforanstaltninger til denne forordning bestemmelser om bl.a. inspektioner af anlæg, virksomheder, mæglere og forhandlere i overensstemmelse med artikel 34 i direktiv 2008/98/EF og om inspektioner af overførsler af affald og af den dermed forbundne nyttiggørelse eller bortskaffelse.

Senest den 1. januar 2017 sikrer medlemsstaterne, at der for hele deres geografiske område udarbejdes en eller flere planer, enten separat eller som en klart defineret del af andre planer, for inspektioner, der udføres i henhold til stk. 2 (»inspektionsplan«). Inspektionsplanerne skal være baseret på en risikovurdering, der dækker specifikke affaldsstrømme og kilder til ulovlige overførsler, og som undersøger efterretningsbaserede data, hvis sådanne findes og er relevante, såsom data om politiets og toldmyndighedernes efterforskning og analyse af kriminelle aktiviteter. Denne risikovurdering har bl.a. til formål at fastsætte et minimumsantal påkrævede inspektioner, herunder fysiske kontroller af anlæg, virksomheder, mæglere, forhandlere og overførsler af affald eller den dermed forbundne nyttiggørelse eller bortskaffelse. En inspektionsplan omfatter følgende elementer:

Inspektioner af overførsler kan særligt finde sted:

Inspektioner af overførsler omfatter kontrol af dokumenter, bekræftelse af identitet og, hvor det er relevant, fysisk kontrol af affaldet.

For at fastslå, at et stof eller en genstand, som transporteres ad vej, pr. jernbane, ad luftvej, søvej eller indre vandvej, ikke er affald, kan de myndigheder, der er involveret i inspektioner, med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU ( 11 ), kræve, at den fysiske eller juridiske person, som er i besiddelse af stoffet eller genstanden, eller som står for transporten heraf, forelægger dokumentation for:

De myndigheder, der er involveret i inspektioner, kan konkludere, at stoffet eller genstanden er affald, når:

Med henblik på at fastslå, om en overførsel overholder denne forordning, kan de myndigheder, der er involveret i inspektionerne, kræve, at anmelderen, den person, der står for overførslen, indehaveren, transportøren, modtageren eller det anlæg, der modtager affaldet, forelægger dem relevant dokumentation inden for en frist, som de fastsætter.

Hvis den i stk. 4c omhandlede dokumentation ikke er blevet forelagt de myndigheder, der er involveret i inspektioner, inden for den tidsfrist, som de fastsætter, eller hvis de finder, at den dokumentation og de oplysninger, som de har adgang til, er utilstrækkelige til at nå til en konklusion, anser de den pågældende overførsel for at være en ulovlig overførsel. Den skal derfor behandles i overensstemmelse med artikel 24 og 25, og de myndigheder, der er involveret i inspektionerne, skal straks give den kompetente myndighed i det land, hvor den pågældende inspektion fandt sted, meddelelse herom.

Senest den 18. juli 2015 vedtager Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter en foreløbig sammenligningstabel mellem koderne i den kombinerede nomenklatur, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 ( 12 ), og punkterne om affald i denne forordnings bilag III, IIIA, IIIB, IV, IVA og V. Kommissionen holder denne sammenligningstabel ajour med henblik på at afspejle ændringer i nævnte nomenklatur og i de i disse bilag nævnte punkter samt for at inkludere eventuelle nye affaldsrelaterede koder i det harmoniserede nomenklatursystem, som Verdenstoldorganisationen måtte vedtage.

Medlemsstaterne samarbejder bilateralt og multilateralt for at fremme forebyggelse og opdagelse af ulovlige overførsler. De udveksler relevante oplysninger om overførsel af affald, affaldsstrømme, operatører og anlæg og udveksler erfaring og viden om håndhævelsesforanstaltninger, herunder den risikovurdering, der foretages i henhold til stk. 2a i denne artikel inden for de etablerede strukturer, navnlig gennem det netværk af kontaktorganer, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 54.

Medlemsstaterne udpeger de medlemmer af deres faste personale, der er ansvarlige for samarbejdet, jf. stk. 5, og de kontaktpunkter (»focal points«), hvor den fysiske kontrol finder sted, jf. stk. 4. Disse oplysninger sendes til Kommissionen, som fordeler en samlet liste til de i artikel 54 nævnte kontaktorganer.

På en anden medlemsstats anmodning kan en medlemsstat træffe håndhævelsestiltag mod personer, som er mistænkt for at være involveret i ulovlig overførsel af affald, og som er tilstede i den pågældende medlemsstat.