+Artikel 18 Registrering af isolerede mellemprodukter, der transporteres
---+Artikel 18 1.
---+Artikel 18 2.
---+Artikel 18 3.
---+Artikel 18 4.
|
Artikel 18 Registrering af isolerede mellemprodukter, der transporteres
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 18 1.
|
Enhver producent eller importør af et transporteret isoleret mellemprodukt i mængder på 1 ton eller mere pr. år skal indsende en registrering af det transporterede isolerede mellemprodukt til agenturet.
|
|
Artikel 18 2.
|
En registrering af et isoleret mellemprodukt, der transporteres, skal omfatte alle følgende oplysninger:
a)
producentens eller importørens identitet, som angivet i punkt 1 i bilag VI
b)
mellemproduktets identitet, som angivet i punkt 2.1-2.3.4 i bilag VI
c)
mellemproduktets klassificering, som angivet i punkt 4 i bilag VI
d)
alle eksisterende tilgængelige oplysninger om mellemproduktets fysisk-kemiske egenskaber og egenskaber, der kan påvirke menneskers sundhed eller miljøet. Hvis der foreligger en fuldstændig undersøgelsesrapport, skal der indsendes et undersøgelsesresumé
e)
en kortfattet generel beskrivelse af anvendelsen, som angivet i punkt 3.5 i bilag VI
f)
oplysninger om de risikohåndteringsforanstaltninger, der er anvendt og anbefalet over for brugeren i henhold til stk. 4.
Undtagen i de tilfælde, der henhører under artikel 25, stk. 3, artikel 27, stk. 6, eller artikel 30, stk. 3, skal registranten være i retmæssig besiddelse af eller have tilladelse til at henvise til den fuldstændige undersøgelsesrapport, der er omhandlet i litra d), med henblik på registrering. Registreringen skal ledsages af det gebyr, der kræves i henhold til afsnit IX.
|
|
Artikel 18 3.
|
En registrering af et transporteret isoleret mellemprodukt i mængder på mere end 1 000 tons pr. år pr. producent eller importør skal ud over de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 2, omfatte de oplysninger, der er fastsat i bilag VII. For så vidt angår fremskaffelse af disse oplysninger finder artikel 13 anvendelse.
|
|
Artikel 18 4.
|
Stk. 2 og 3 finder kun anvendelse på isolerede mellemprodukter, der transporteres, hvis producenten eller importøren selv bekræfter eller erklærer, at brugeren over for ham har bekræftet, at syntesen af et eller flere andre stoffer fra dette mellemprodukt foregår på andre produktionssteder under følgende nøje kontrollerede betingelser:
a)
stoffet skal være strengt indesluttet ved hjælp af tekniske foranstaltninger i hele sin livscyklus, herunder fremstilling, oprensning, rengøring og vedligeholdelse af udstyr, prøveudtagning, analyse, påfyldning og tømning af udstyr eller beholdere, affaldsbortskaffelse eller rensning og oplagring
b)
der skal anvendes kontrolteknologier og -fremgangsmåder for at reducere emission og deraf følgende eksponering mest muligt
c)
kun behørigt uddannet og autoriseret personale må håndtere stoffet
d)
i tilfælde af rengørings- og vedligeholdelsesarbejder skal der anvendes særlige procedurer som f.eks. udrensning og udvaskning, før systemet åbnes, og nogen får adgang til det
e)
i tilfælde af uheld, og hvor der frembringes affald, skal der anvendes kontrolteknologier og/eller -fremgangsmåder til at reducere emissioner og den deraf følgende eksponering mest muligt under rensnings- eller rengørings- og vedligeholdelsesprocedurer
f)
procedurerne for håndtering af stoffer skal være veldokumenterede og skal nøje overvåges af produktionsstedets operatør.
Hvis betingelserne i første afsnit ikke er opfyldt, skal registreringen omfatte de oplysninger, der er angivet i artikel 10.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|