+Artikel 20 Agenturets forpligtelser
---+Artikel 20 1.
---+Artikel 20 2.
---+Artikel 20 3.
---+Artikel 20 4.
---+Artikel 20 5.
---+Artikel 20 6.
|
Artikel 20 Agenturets forpligtelser
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 20 1.
|
Agenturet tildeler hver registrering et indsendelsesnummer, der skal angives i al korrespondance vedrørende registreringen, indtil registreringen anses for at være fuldstændig, samt en indsendelsesdato, der er den dato, hvor agenturet modtog registreringen.
|
|
Artikel 20 2.
|
Agenturet foretager en fuldstændighedskontrol af hver registrering for at sikre, at de elementer, der er påkrævet i henhold til artikel 10 og 12 eller 17 og 18, og registreringsgebyret i henhold til artikel 6, stk. 4, artikel 7, stk. 1 og 5, artikel 17, stk. 2, eller artikel 18, stk. 2, foreligger. Fuldstændighedskontrollen omfatter ikke en vurdering af kvaliteten og rimeligheden af de indsendte data og begrundelser. Agenturet foretager fuldstændighedskontrollen inden for tre uger efter indsendelsesdatoen eller inden for tre måneder efter den relevante frist i artikel 23 for så vidt angår registreringer af indfasningsstoffer, der er indsendt i løbet af den tomånedersperiode, der ligger umiddelbart forud for den pågældende frist. Hvis en registrering er ufuldstændig, skal agenturet inden udløbet af ovennævnte treugers- eller tremånedersperiode meddele registranten, hvilke yderligere oplysninger der er nødvendige, for at registreringen er fuldstændig, og fastsætte en rimelig frist for indsendelse af disse. Registranten fuldstændiggør sin registrering og indsender den til agenturet inden for den fastsatte frist. Agenturet bekræfter modtagelsesdatoen for yderligere oplysninger over for registranten. Agenturet foretager endnu en fuldstændighedskontrol med de yderligere indsendte oplysninger. Agenturet afviser registreringen, hvis registranten ikke fuldstændiggør sin registrering inden for den fastsatte frist. Registreringsgebyret refunderes ikke i sådanne tilfælde.
|
|
Artikel 20 3.
|
Når registreringen er fuldstændig, tildeler agenturet det pågældende stof et registreringsnummer og en registreringsdato, der skal være den samme som indsendelsesdatoen. Agenturet meddeler straks den pågældende registrant registreringsnummeret og registreringsdatoen. Registreringsnummeret skal angives i al efterfølgende korrespondance vedrørende registreringen.
|
|
Artikel 20 4.
|
Agenturet meddeler inden 30 dage efter indsendelsesdatoen den kompetente myndighed i den relevante medlemsstat, at følgende oplysninger er tilgængelige i agenturets database:
a)
registreringsdossieret sammen med indsendelses- eller registreringsnummer
b)
indsendelses- eller registreringsdato
c)
resultatet af fuldstændighedskontrollen
d)
eventuelle anmodninger om yderligere oplysninger og en frist herfor i henhold til stk. 2, tredje afsnit.
Den relevante medlemsstat er den medlemsstat, hvor fremstillingen finder sted, eller hvor importøren er etableret. Hvis producenten har produktionsanlæg i mere end en medlemsstat, er den relevante medlemsstat den, hvor producenten har sit hovedsæde. De andre medlemsstater, hvor produktionsanlæggene er etableret, skal ligeledes underrettes. Agenturet skal straks underrette den kompetente myndighed i den eller de relevante medlemsstater, når eventuelle yderligere oplysninger indsendt af registranten er tilgængelige i agenturets database.
|
|
Artikel 20 5.
|
Agenturets afgørelser truffet i henhold til stk. 2 i denne artikel kan påklages i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 91, 92 og 93.
|
|
Artikel 20 6.
|
Hvis en ny registrant indsender yderligere oplysninger vedrørende et særligt stof til agenturet, meddeler agenturet de eksisterende registranter, at disse oplysninger er tilgængelige i databasen, jf. artikel 22.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|