+Artikel 26 Pligt til at forespørge før registrering
---+Artikel 26 1.
---+Artikel 26 2.
---+Artikel 26 3.
---+Artikel 26 4.

Artikel 26 Pligt til at forespørge før registrering

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 26 1.

Enhver potentiel registrant af et ikke-indfasningsstof eller en potentiel registrant af et indfasningsstof, der ikke har foretaget præregistrering efter artikel 28, skal forhøre sig hos agenturet om, hvorvidt der allerede er indsendt en registrering for det samme stof. Han skal sammen med forespørgslen indsende følgende oplysninger til agenturet:

a) 

sin egen identitet som angivet i punkt 1 i bilag VI, undtagen anvendelsessteder

b) 

stoffets identitet, som angivet i punkt 2 i bilag VI

c) 

oplysninger om, hvilke oplysningskrav der vil kræve, at han udfører nye undersøgelser med hvirveldyr

d) 

oplysninger om, hvilke oplysningskrav der vil kræve, at han udfører andre nye undersøgelser.

Artikel 26 2.
Hvis det samme stof ikke tidligere er blevet registreret, skal agenturet underrette den potentielle registrant om dette.
Artikel 26 3.
Hvis det samme stof allerede er blevet registreret inden for de sidste 12 år, skal agenturet straks underrette den potentielle registrant om tidligere registranters navn og adresse samt oplyse, hvilke relevante resuméer eller fyldestgørende undersøgelsesresuméer det allerede har modtaget, afhængigt af det enkelte tilfælde.

Undersøgelser, der involverer hvirveldyr, må ikke gentages.

Agenturet skal samtidig underrette de tidligere registranter om den potentielle registrants navn og adresse. De tilgængelige undersøgelser skal deles med den potentielle registrant i henhold til artikel 27.

Artikel 26 4.
Hvis flere potentielle registranter har rettet forespørgsel om det samme stof, skal agenturet straks informere samtlige potentielle registranter om de øvrige potentielle registranters navn og adresse.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav