+Artikel 45 Den kompetente myndighed
---+Artikel 45 1.
---+Artikel 45 2.
---+Artikel 45 3.
---+Artikel 45 4.
---+Artikel 45 5.

Artikel 45 Den kompetente myndighed

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 45 1.
Agenturet har ansvaret for at koordinere stofvurderingsprocessen og sikre, at stofferne i den rullende fællesskabshandlingsplan vurderes. Denne opgave gennemfører agenturet med hjælp fra medlemsstaternes kompetente myndigheder. De kompetente myndigheder kan ved vurderingen af et stof udpege et andet organ, der handler på deres vegne.
Artikel 45 2.
En medlemsstat kan vælge et eller flere stoffer fra udkastet til den rullende fællesskabshandlingsplan med henblik på at blive kompetent myndighed i forhold til artikel 46, 47 og 48. Hvis et stof i udkastet til den rullende fællesskabshandlingsplan ikke vælges af en medlemsstat, skal agenturet sikre, at stoffet vurderes.
Artikel 45 3.
Hvis to eller flere medlemsstater har udtrykt interesse for at vurdere det samme stof, og de ikke kan blive enige om, hvem der skal være den kompetente myndighed, skal den kompetente myndighed i forhold til artikel 46, 47 og 48 udpeges efter følgende procedure:

Agenturet skal forelægge sagen for Medlemsstatsudvalget for at opnå enighed om, hvilken myndighed der skal være den kompetente myndighed, idet der skal tages hensyn til, hvilken medlemsstat producenten/producenterne eller importøren/importørerne har hjemsted i, medlemsstaternes andel af Fællesskabets samlede bruttonationalprodukt, det antal stoffer, der allerede er under vurdering i medlemsstaten, samt den disponible ekspertise.

Hvis der inden for en periode på 60 dage efter forelæggelsen opnås enstemmighed i Medlemsstatsudvalget, skal de berørte medlemsstater påtage sig vurderingen af stoffet i overensstemmelse hermed.

Hvis der ikke opnås enstemmighed i Medlemsstatsudvalget, skal agenturet fremsende de modstridende holdninger til Kommissionen, der afgør, hvilken myndighed der skal være den kompetente myndighed, i overensstemmelse med proceduren i artikel 133, stk. 3, og de berørte medlemsstater skal påtage sig vurderingen af stoffet i overensstemmelse hermed.

Artikel 45 4.
Den kompetente myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 2 og 3, skal vurdere de tildelte stoffer i overensstemmelse med dette kapitel.
Artikel 45 5.
En medlemsstat kan til enhver tid anmelde et stof, der ikke er optaget i den rullende fællesskabshandlingsplan, til agenturet, når den råder over oplysninger, der tyder på, at vurderingen af stoffet bør prioriteres. Agenturet træffer afgørelse om, hvorvidt dette stof skal optages i den rullende fællesskabshandlingsplan, på grundlag af en udtalelse fra Medlemsstatsudvalget. Hvis stoffet optages i den rullende fællesskabshandlingsplan, skal det vurderes af den medlemsstat, der har foreslået det, eller af en anden medlemsstat, der indvilliger.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav