+Artikel 69 4.

Artikel 69 4.

Hvis en medlemsstat mener, at fremstillingen, markedsføringen eller anvendelsen af et stof som sådan, i en ►M3  blanding ◄ eller i en artikel udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet, der ikke er tilstrækkeligt kontrolleret, og som det er nødvendigt at imødegå, skal den meddele agenturet, at den foreslår, at der udarbejdes et dossier, der opfylder kravene i de relevante punkter i bilag XV. Hvis stoffet ikke findes på den liste, der føres af agenturet, jf. stk. 5, skal medlemsstaten udarbejde et dossier, der er i overensstemmelse med kravene i bilag XV, senest 12 måneder efter dens meddelelse til agenturet. Hvis dette dossier viser, at det er nødvendigt med tiltag på fællesskabsplan ud over allerede eksisterende foranstaltninger, fremsender medlemsstaten det til agenturet i det format, der er omhandlet i bilag XV, med henblik på igangsættelse af begrænsningsprocessen.

Agenturet eller medlemsstaterne skal henvise til ethvert dossier, enhver kemikaliesikkerhedsrapport eller enhver risikovurdering indsendt til agenturet eller medlemsstaten i henhold til denne forordning. Agenturet eller medlemsstaterne skal også henvise til enhver relevant risikovurdering indsendt i forbindelse med andre fællesskabsforordninger eller -direktiver. Med henblik herpå skal andre organer, som f.eks. agenturer, der er oprettet af Fællesskabet og udøver tilsvarende opgaver, på anmodning videregive oplysninger til agenturet eller den pågældende medlemsstat.

Udvalget for Risikovurdering og Udvalget for Socioøkonomisk Analyse skal kontrollere, at det indsendte dossier er i overensstemmelse med kravene i bilag XV. Det pågældende udvalg skal inden for en frist på 30 dage efter modtagelsen meddele agenturet eller den medlemsstat, der foreslår begrænsninger, om dossieret er i overensstemmelse med kravene. Hvis det ikke er tilfældet, angives grundene herfor skriftligt til agenturet eller til medlemsstaten inden for en frist på 45 dage fra modtagelsen. Agenturet eller medlemsstaten skal bringe dossieret i overensstemmelse med kravene inden 60 dage efter modtagelsen af grundene fra udvalgene, og hvis ikke dette sker, afsluttes proceduren i dette afsnit. Agenturet skal straks offentliggøre, at Kommissionen eller en medlemsstat har til hensigt at indlede en begrænsningsprocedure for et stof, og underrette dem, der har indsendt en registrering af dette stof.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav