+BILAG V

BILAG V




BILAG V

UNDTAGELSER FRA REGISTRERINGSPLIGTEN EFTER ARTIKEL 2, STK. 7, LITRA b)

1. Stoffer, der dannes ved en kemisk reaktion, der kan opstå i tilknytning til et andet stofs eller en anden artikels udsættelse for miljøfaktorer såsom luft, fugt, mikroorganismer eller sollys.

2. Stoffer, der dannes ved en kemisk reaktion, der kan opstå i tilknytning til opbevaring af et andet stof eller ►M3  blanding ◄ eller en anden artikel.

3. Stoffer, der dannes ved en kemisk reaktion, der opstår under slutanvendelse af andre stoffer, ►M3  blandinger ◄ eller artikler, og som ikke fremstilles, importeres eller markedsføres i sig selv.

4. Stoffer, der ikke fremstilles, importeres eller markedsføres i sig selv, og som dannes ved en kemisk reaktion, der opstår:

a) 

når en stabilisator, et farvestof, et aromastof, en antioxidant, et fyldstof, et opløsningsmiddel, et bærestof, et tensid, en blødgører, et antikorrosionsmiddel, et antiskummiddel, et dispergeringsmiddel, en bundfaldshæmmer, et tørremiddel, et bindemiddel, en emulgator, et antiemulgerende middel, et afvandingsmiddel, et agglomereringsmiddel, en vedhæftningsforbedrer, en flow modifier, et pH-neutraliserende middel, en kompleksbinder, et koaguleringsmiddel, et flokkuleringsmiddel, et brandhæmmende middel, et smøremiddel, et chelateringsmiddel eller et kvalitetsmodificerende reagens fungerer som tilsigtet, eller

b) 

når et stof, der alene er bestemt til at frembringe en bestemt fysisk-kemisk egenskab, fungerer som tilsigtet.

5. Biprodukter, medmindre de importeres eller markedsføres i sig selv.

6. Hydrater af et stof eller hydrerede ioner, der dannes ved binding af et stof til vand, forudsat at stoffet er registreret af producenten eller importøren under påberåbelse af denne undtagelsesbestemmelse.

7. Følgende stoffer, der forekommer i naturen, hvis de ikke er modificeret kemisk:

mineraler, malme, malmkoncentrat, ubehandlet og behandlet naturgas, råolie, kul.

8. Andre stoffer, der forekommer i naturen, end dem, der er nævnt i punkt 7, hvis de ikke er modificeret kemisk, dog ikke stoffer, der opfylder kriterierne for klassificering som farlige efter ►M3  forordning (EF) nr. 1272/2008 ◄ , heller ikke stoffer, der er persistente, bioakkumulerende og giftige eller meget persistente og meget bioakkumulerende, jf. kriterierne i bilag XIII, og heller ikke stoffer, der efter proceduren i artikel 59, stk. 1, mindst to år tidligere er identificeret som problematiske i samme grad således som anført i artikel 57, litra f).

9. Følgende stoffer, der er udvundet af naturlige kilder, hvis de ikke er modificeret kemisk, dog ikke stoffer, der opfylder kriterierne for klassificering som farlige efter direktiv 67/548/EØF (medmindre de kun er klassificeret som brandfarlige [R10], hudirriterende [R38] eller øjenirriterende [R36]), heller ikke stoffer der er persistente, bioakkumulerende og giftige eller meget persistente og meget bioakkumulerende, jf. kriterierne i bilag XIII, og heller ikke stoffer, der efter proceduren i artikel 59, stk. 1, mindst to år tidligere er identificeret som problematiske i samme grad således som anført i artikel 57, litra f):

Vegetabilske fedtstoffer, olier og vokser; animalske fedtstoffer, olier og vokser; C6-C24-fedtsyrer og kalium-, natrium-, calcium- og magnesiumsalte deraf; glycerol.

10. Følgende stoffer, hvis de ikke er modificeret kemisk:

LPG (flaskegas/autogas), naturgaskondensat, procesgasser og komponenter heraf, koks, cementklinker, magnesia.

11. Følgende stoffer, medmindre de opfylder kriterierne for klassificering som farlige efter direktiv 67/548/EØF, og forudsat at de ikke indeholder bestanddele, der opfylder kriterierne for klassificering som farlige efter direktiv 67/548/EØF, i større mængde end den laveste af de gældende koncentrationsgrænser i direktiv 1999/45/EF eller koncentrationsgrænserne i bilag I til direktiv 67/548/EØF, medmindre endegyldige videnskabelige forsøgsdata viser, at sådanne bestanddele ikke er tilgængelige under hele stoffets livscyklus, og de pågældende data med sikkerhed er fyldestgørende og pålidelige:

Glas, keramisk fritte.

▼M55

12. Kompost, biogas og fermentat.

▼M2

13. Hydrogen og oxygen.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav