Artikel 5
Med forbehold af gældende fællesskabsret kan hver medlemsstat fastsætte, under hvilke omstændigheder og i hvilket omfang omkostninger ved sikkerhedsforanstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning med henblik på at beskytte civil luftfart mod ulovlige handlinger, bør afholdes af medlemsstaten, lufthavnsoperatører, luftfartsselskaber, andre berørte enheder eller brugerne. Medlemsstaterne kan i relevante tilfælde og i overensstemmelse med fællesskabsretten sammen med brugerne bidrage til finansiering af omkostninger ved strengere sikkerhedsforanstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning. I den udstrækning det er praktisk muligt, skal opkrævning af afgifter eller overførsel af sikkerhedsomkostninger være direkte forbundet med omkostningerne ved tilrådighedsstillelse af sikkerhedstjenester og være udformet med henblik på kun at finansiere de faktiske omkostninger.