Artikel 17
Ekspertgruppe vedrørende luftfartssikkerhed (Stakeholders’ Advisory Group)
Uden at foregribe det i artikel 19 omhandlede udvalgs rolle nedsætter Kommissionen en ekspertgruppe vedrørende luftfartssikkerhed (Stakeholders’ Advisory Group on Aviation Security), der er sammensat af europæiske repræsentative organisationer, som er beskæftiget med eller direkte berørt af luftfartssikkerheden. Denne gruppe har alene til opgave at rådgive Kommissionen. Det i artikel 19 omhandlede udvalg holder ekspertgruppen underrettet under hele lovgivningsprocessen.