|
3.
|
Miljøelementer i forvaltningssystemet I dette punkt specificeres de elementer i et forvaltningssystem og de procedurer, hvormed producenten kan påvise, at produktet er i overensstemmelse med kravene i den for produktet gældende gennemførelsesforanstaltning.
3.1. Politik for produktets miljømæssige egenskaber
Producenten skal kunne dokumentere overensstemmelse med kravene i den gældende gennemførelsesforordning. Producenten skal også kunne etablere en ramme for fastsættelse og revision af målsætninger og indikatorer for produktets miljømæssige egenskaber, med henblik på at forbedre produktets generelle miljømæssige egenskaber.
Alle de tiltag, som producenten foretager for at forbedre produktets generelle miljømæssige egenskaber og fastlægge produktets miljøprofil, hvis gennemførelsesforanstaltningen kræver det, under design- og fremstillingsprocessen, skal dokumenteres systematisk og grundigt i form af skriftlige procedurer og instruktioner.
Disse procedurer og instruktioner skal specielt indeholde en fyldestgørende beskrivelse af:
a)
en liste over de dokumenter, der skal udarbejdes for at påvise produktets overensstemmelse, og som — hvis det er relevant — skal være tilgængelige
b)
målsætningerne og indikatorerne for produktets miljømæssige egenskaber og ledelsens organisationsstruktur, ansvarsområde og kompetence samt ressourcetildelingen i spørgsmål vedrørende gennemførelsen og ajourføringen af dem
c)
den kontrol og de afprøvninger, der skal gennemføres efter fremstillingen for at kontrollere produktets miljømæssige egenskaber i forhold til indikatorerne for de miljømæssige egenskaber
d)
procedurerne til kontrol af den krævede dokumentation og sikring af, at den er ajourført, og
e)
metoden til kontrol af gennemførelsen og effektiviteten af miljøelementerne i forvaltningssystemet.
3.2. Planlægning
Producenten skal fastlægge og ajourføre:
a)
procedurer til fastlæggelse af produktets miljøprofil
b)
målsætninger og indikatorer for produktets miljømæssige egenskaber, der tager hensyn til de teknologiske løsningsmuligheder, som de tekniske og økonomiske krav lægger op til, og
c)
et program for opfyldelse af disse målsætninger.
3.3. Gennemførelse og dokumentation
3.3.1. Dokumentationen vedrørende forvaltningssystemet skal navnlig overholde følgende:
a)
ansvarsområderne og beføjelserne skal defineres og dokumenteres, således at produktets miljømæssige egenskaber sikres effektivt, og således at der rapporteres om dets anvendelse med henblik på ajourføring og forbedring
b)
der skal udarbejdes dokumenter med beskrivelse af de designkontrolteknikker, der er indført, og de processer og systematiske foranstaltninger, der anvendes ved produktdesignet, og
c)
producenten skal udarbejde og ajourføre oplysninger til beskrivelse af de grundlæggende miljøelementer i forvaltningssystemet og procedurerne for kontrol af samtlige krævede dokumenter.
3.3.2. Dokumentationen vedrørende produktet skal navnlig indeholde:
a)
en generel beskrivelse af produktet og dets påtænkte anvendelse
b)
resultaterne af relevante miljøvurderingsundersøgelser gennemført af producenten og/eller henvisninger til miljøvurderingslitteratur eller case studies, der anvendes af producenten ved evalueringen af, dokumentationen for og fastsættelsen af produktdesignløsninger
c)
miljøprofilen, hvis gennemførelsesforanstaltningen kræver det
d)
dokumenter, der beskriver resultaterne af de gennemførte målinger i forbindelse med kravene til miljøvenligt design, herunder nærmere oplysninger om disse målingers overensstemmelse sammenlignet med de krav til miljøvenligt design, der er fastsat i den for produktet gældende gennemførelsesforanstaltning
e)
producenten skal fastlægge specifikationer, hvoraf det specielt fremgår, hvilke standarder der er anvendt; hvis de standarder, der er omhandlet i artikel 10, ikke er anvendt, eller hvis de ikke fuldt ud omfatter kravene i den relevante gennemførelsesforanstaltning, skal det beskrives, hvilke midler der er anvendt for at sikre overensstemmelse, og
f)
en kopi af de oplysninger vedrørende produktets miljømæssige designaspekter, der stilles til rådighed i overensstemmelse med kravene i bilag I, del 2.
3.4. Kontrol og afhjælpning
a)
træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at produktet fremstilles i overensstemmelse med designspecifikationerne og med kravene i den gennemførelsesforanstaltning, der gælder for det
b)
fastlægge og ajourføre procedurer til undersøgelse og håndtering af manglende overensstemmelse og gennemføre de ændringer i de dokumenterede procedurer, som afhjælpningen af mangler kræver, og
c)
mindst hvert tredje år gennemføre en fuldstændig intern revision af forvaltningssystemets miljøelementer.
|