Medlemsstaterne underretter agenturet om de vigtigste elementer, der indgår i deres nationale informationsnet på miljøområdet, navnlig på de i artikel 3, stk. 2, nævnte prioriterede områder, herunder alle de institutioner, som efter deres mening kan samarbejde med agenturet, idet der herved tages hensyn til behovet for at sikre den videst mulige geografiske dækning af deres område.
Medlemsstaterne samarbejder i det omfang, det er hensigtsmæssigt, med agenturet og bidrager til arbejdet i Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet i overensstemmelse med agenturets arbejdsprogram ved at indsamle, sammenstille og analysere data på landsplan.
Medlemsstaterne kan også deltage i samarbejdet om disse aktiviteter på tværnationalt plan.