+Artikel 7 Hændelser og uheld

Artikel 7 Hændelser og uheld

Artikel 7

Hændelser og uheld

Med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF ( 12 ) træffer medlemsstaterne i tilfælde af hændelser eller uheld, der mærkbart berører menneskers sundhed eller miljøet, de nødvendige foranstaltninger for at sikre:

a) 

at driftslederen straks underretter den kompetente myndighed

b) 

at driftslederen straks træffer foranstaltninger til at begrænse konsekvenserne for menneskers sundhed eller miljøet og hindre eventuelle yderligere hændelser eller uheld, og

c) 

at den kompetente myndighed kræver, at driftslederen træffer alle relevante supplerende foranstaltninger, som den kompetente myndighed finder nødvendige for at begrænse konsekvenserne for menneskers sundhed eller miljøet og hindre eventuelle yderligere hændelser eller uheld.

I tilfælde af forurening, der påvirker drikkevandsressourcer, herunder grænseoverskridende ressourcer, eller påvirker spildevandsinfrastrukturen i tilfælde af indirekte udledning, underretter den kompetente myndighed de berørte drikkevands- og spildevandsdriftsledere om de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge, at der sker skader, eller afhjælpe skader forårsaget af denne forurening på menneskers sundhed og miljøet.

I tilfælde af hændelser eller uheld, der mærkbart berører menneskers sundhed eller miljøet i en anden medlemsstat, sikrer den medlemsstat, på hvis område ulykken eller hændelsen er indtruffet, at den kompetente myndighed i den anden medlemsstat straks underrettes. Det grænseoverskridende og tværfaglige samarbejde mellem de berørte medlemsstater tager sigte på at begrænse indvirkningen på miljøet og menneskers sundhed og hindre eventuelle yderligere hændelser eller uheld.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav