+Artikel 13 BAT-referencedokumenter og udveksling af informationer
---+Artikel 13 1.
---+Artikel 13 1a.
---+Artikel 13 2.
---+Artikel 13 3.
---+Artikel 13 3a.
---+Artikel 13 4.
---+Artikel 13 5.
---+Artikel 13 6.
---+Artikel 13 7.

Artikel 13 BAT-referencedokumenter og udveksling af informationer

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 13 1.
For at udarbejde, revidere og om nødvendigt ajourføre BAT-referencedokumenterne tilrettelægger Kommissionen en udveksling af informationer mellem medlemsstaterne, de berørte industrier, ikkestatslige organisationer, der arbejder for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, Det Europæiske Kemikalieagentur og Kommissionen. Denne udveksling af informationer skal tage sigte på at gennemføre en otteårig revideringscyklus af BAT-referencedokumenterne og prioritere de dokumenter, der har det største potentiale til at forbedre beskyttelsen af menneskers sundhed eller miljøet. Varigheden af den udveksling af oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, må ikke overstige fire år for hver enkelt BAT-referencedokument.
Artikel 13 1a.
Kommissionen ændrer gennemførelsesafgørelse 2012/119/EU senest den 1. juli 2026.
Artikel 13 2.

Udvekslingen af informationer vedrører især:

a) 

anlæggenes og teknikkernes præstationer med hensyn til emissioner (eventuelt udtrykt som gennemsnit på kort og lang sigt, og de dertil knyttede referencevilkår), forbrug af råmaterialer, råmaterialernes art, vandforbrug, brug af energi og affaldsproduktion

b) 

den benyttede teknik, den dertil knyttede overvågning, virkninger på tværs af medierne, økonomisk og teknisk bæredygtighed og udviklingen heri

c) 

den bedste tilgængelige teknik og de nye teknikker, der er identificeret efter drøftelsen af de i litra a) og b) nævnte spørgsmål.

Uden at det berører Unionens konkurrencelovgivning må oplysninger, der betragtes som fortrolige forretningsoplysninger eller kommercielt følsomme oplysninger, kun deles med Kommissionen og, efter at have undertegnet en fortrolighedsaftale og hemmeligholdelsesaftale, med tjenestemænd og andre offentligt ansatte, der repræsenterer medlemsstaterne eller EU-agenturerne. Oplysningerne anonymiseres på en sådan måde, at de ikke henviser til en bestemt driftsleder eller et bestemt anlæg, når de deles med de andre interessenter, der er involveret i den udveksling af oplysninger, der er omhandlet i stk. 1. Ikkeanonymiserede oplysninger må kun deles i tilfælde, hvor anonymisering af oplysningerne ikke ville muliggøre en effektiv udveksling af oplysninger om den bedste tilgængelige teknik i forbindelse med udarbejdelse, revidering og om nødvendigt ajourføring af BAT-referencedokumenter med repræsentanter for ikkestatslige organisationer, der arbejder for at fremme beskyttelsen af menneskers sundhed eller miljøet, og repræsentanter for sammenslutninger, der repræsenterer de relevante industrisektorer, alt efter hvad der er relevant, og hvor sådanne repræsentanter for organisationer og sammenslutninger har underskrevet en aftale om tavshedspligt og fortrolighed. Udvekslingen af informationer, der betragtes som fortrolige forretningsoplysninger eller kommercielt følsomme oplysninger, begrænses til, hvad der er teknisk strengt nødvendigt for at udarbejde, revidere og om nødvendigt ajourføre BAT-referencedokumenterne, og sådanne fortrolige forretningsoplysninger eller kommercielt følsomme oplysninger må ikke bruges til andre formål.

Artikel 13 3.

►M1  Kommissionen opretter og indkalder regelmæssigt til møde i et forum bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, de berørte industrier og ikkestatslige organisationer, der arbejder for beskyttelse af menneskers sundhed eller miljøet. ◄

Kommissionen indhenter udtalelse fra forummet om de praktiske arrangementer for udvekslingen af informationer og især om:

a) 

forummets forretningsorden

b) 

arbejdsprogrammet for udvekslingen af informationer

c) 

vejledning om dataindsamlingen

▼M1

d) 

vejledning om udfærdigelsen af BAT-referencedokumenter og sikringen af deres kvalitet, herunder et passende indhold og format.

▼B

Den i andet afsnit, litra c) og d), omhandlede vejledning skal tage hensyn til forummets udtalelse og vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 75, stk. 2.

Artikel 13 3a.
Kommissionen indhenter en udtalelse fra forummet om metoden til vurdering af overholdelsen af de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i godkendelsen med hensyn til emissioner til luft og vand, jf. artikel 15a.
Artikel 13 4.
Kommissionen indhenter og gør udtalelsen fra forummet om det foreslåede indhold af BAT-referencedokumenterne offentlig tilgængelig og tager hensyn til denne udtalelse i forbindelse med procedurerne i stk. 5.

Udtalelsen fra det i første afsnit omhandlede forum forelægges senest seks måneder efter det endelige møde i den tekniske arbejdsgruppe, der er ansvarlig for BAT-referencedokumentet.

Artikel 13 5.
Afgørelser om konklusionerne om BAT vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 75, stk. 2.
Artikel 13 6.
Efter vedtagelsen af en afgørelse i overensstemmelse med stk. 5 offentliggør Kommissionen uden unødig forsinkelse BAT-konklusionerne og BAT-referencedokumentet.
Artikel 13 7.
Indtil der er vedtaget en relevant afgørelse i overensstemmelse med stk. 5, gælder konklusionerne om bedste tilgængelige teknik fra BAT-referencedokumenter, der er vedtaget af Kommissionen før den i artikel 83 nævnte dato, som BAT-konklusioner i forbindelse med dette kapitel, undtagen artikel 15, stk. 3 og 4.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav