+Artikel 14a Miljøledelsessystem
---+Artikel 14a 1.
---+Artikel 14a 2.
---+Artikel 14a 3.
---+Artikel 14a 4.
|
Artikel 14a Miljøledelsessystem
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 14a 1.
|
Medlemsstaterne pålægger driftslederen af anlæg, der falder ind under dette kapitels anvendelsesområde, at udvikle og indføre et miljøledelsessystem (»EMS«). Miljøledelsessystemet skal omfatte de elementer, der er opført i stk. 2, og skal være i overensstemmelse med de relevante BAT-konklusioner vedrørende de aspekter, der skal omfattes af miljøledelsessystemet.
|
|
Artikel 14a 2.
|
Miljøledelsessystemet skal som minimum omfatte følgende:
a)
miljøpolitiske mål for løbende forbedring af anlæggets miljøpræstationer og sikkerhed, herunder foranstaltninger til at:
i)
forebygge, at der opstår affald
ii)
optimere ressource- og energiudnyttelsen og genbrug af vand
iii)
forebygge eller reducere anvendelsen eller emissionerne af farlige stoffer
b)
målsætninger og resultatindikatorer for væsentlige miljømæssige aspekter fastsat under hensyntagen til benchmarkene i de relevante BAT-konklusioner
c)
for anlæg, der er omfattet af forpligtelsen til at foretage energisyn eller gennemføre et energiledelsessystem i henhold til artikel 8 i direktiv 2012/27/EU, medtagelse af resultaterne af dette syn eller gennemførelsen af energiledelsessystemet i henhold til artikel 8 i og bilag VI til nævnte direktiv og af foranstaltningerne til gennemførelse af anbefalingerne heri
d)
en fortegnelse over de farlige stoffer, der findes på eller udledes fra anlægget som stoffer, som bestanddele i andre stoffer eller i blandinger, med særligt henblik på de stoffer, der opfylder kriterierne omhandlet i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1907/2006, og stoffer, der er omfattet af de begrænsninger, der er omhandlet i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006, og en risikovurdering af sådanne stoffers indvirkning på menneskers sundhed og miljøet samt en analyse af mulighederne for at erstatte dem med sikrere alternativer eller reducere deres anvendelse eller emissioner
e)
foranstaltninger truffet for at opfylde miljømålene og undgå risici for menneskers sundhed eller miljøet, herunder korrigerende og forebyggende foranstaltninger, hvor det er nødvendigt
f)
en omstillingsplan som omhandlet i artikel 27d.
|
|
Artikel 14a 3.
|
Miljøledelsessystemets detaljeringsgrad skal være i overensstemmelse med anlæggets karakter, størrelse og kompleksitet og de forskellige miljøpåvirkninger, det kan have. Hvis elementer, der skal medtages i miljøledelsessystemet, herunder mål, resultatindikatorer eller foranstaltninger, allerede er udviklet i overensstemmelse med anden relevant EU-lovgivning og er i overensstemmelse med denne artikel, er en henvisning i miljøledelsessystemet til de relevante dokumenter tilstrækkelig.
|
|
Artikel 14a 4.
|
Medlemsstaterne sikrer, at de relevante oplysninger om miljøledelsessystemet i stk. 2 stilles gratis til rådighed på internettet uden at begrænse adgangen til registrerede brugere. Kommissionen vedtager senest den 31. december 2025 en gennemførelsesretsakt om, hvilke oplysninger det er relevant at offentliggøre. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren. jf. artikel 75, stk. 2. Oplysninger kan redigeres eller, hvis dette ikke er muligt, udelukkes, når de stilles til rådighed på internettet, hvis offentliggørelsen af oplysningerne kunne have en ugunstig indvirkning på en af de interesser, der er opført i artikel 4, stk. 2, litra a)-h), i direktiv 2003/4/EF. Driftslederen udarbejder og gennemfører miljøledelsessystemet i overensstemmelse med de relevante BAT-konklusioner for sektoren senest den 1. juli 2027, undtagen for anlæg som omhandlet i artikel 3, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1785 (
13
). Miljøledelsessystemet gennemgås regelmæssigt for at sikre, at det fortsat er egnet, tilstrækkeligt og effektivt. Miljøledelsessystemet revideres første gang senest den 1. juli 2027, undtagen for anlæg som omhandlet i artikel 3, stk. 4, i direktiv (EU) 2024/1785. Miljøledelsessystemet revideres mindst hvert tredje år af et overensstemmelsesvurderingsorgan, der er akkrediteret i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 765/2008, eller af en miljøverifikator, der er akkrediteret eller har licens som fastsat i artikel 2, nr. 20), i forordning (EF) nr. 1221/2009, og som kontrollerer, at miljøledelsessystemet og gennemførelsen heraf er i overensstemmelse med nærværende artikel.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|