|
+Artikel 15 3. |
Artikel 15 3.Den kompetente myndighed fastsætter de strengeste, opnåelige emissionsgrænseværdier ved at anvende bedste tilgængelige teknik i anlægget under hensyntagen til det fulde interval af BAT-relaterede emissionsniveauer (»BAT-AEL'er«) for at sikre, at emissionerne under normale driftsvilkår ikke ligger over BAT-AEL'erne som fastlagt i de afgørelser om BAT-konklusionerne, der er omhandlet i artikel 13, stk. 5. Emissionsgrænseværdierne baseres på en vurdering foretaget af driftslederen af hele BAT-AEL-intervallet, som analyserer gennemførligheden af at opfylde den strengeste ende af BAT-AEL-intervallet og påviser de bedste præstationer samlet set, som anlægget kan opnå ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i BAT-konklusionerne, under hensyntagen til mulige virkninger på tværs af medier. Emissionsgrænseværdierne fastsættes på en af følgende måder:
a)
fastsættelse af emissionsgrænseværdier for samme eller kortere tidsrum og med samme referencevilkår som de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik, eller
b)
fastsættelse af emissionsgrænseværdier, der er forskellige fra dem, der er omhandlet i litra a) for så vidt angår værdier, tidsrum og referencevilkår. Når emissionsgrænseværdierne fastsættes i overensstemmelse med litra b), vurderer den kompetente myndighed mindst en gang om året resultaterne af emissionsovervågningen for at sikre, at emissionerne under normale driftsvilkår ikke ligger over BAT-AEL'erne. De almindelige bindende forskrifter omhandlet i artikel 6 kan anvendes ved fastsættelse af relevante emissionsgrænseværdier i overensstemmelse med nærværende artikel. Hvis der vedtages almindelige bindende forskrifter, fastsættes de strengeste emissionsgrænseværdier, der kan opnås ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, for kategorier af anlæg med lignende egenskaber, som er relevante for fastsættelsen af de laveste emissionsniveauer, der kan opnås, under hensyntagen til hele BAT-AEL-intervallet. De almindelige bindende forskrifter fastlægges af medlemsstaten på grundlag af informationerne i BAT-konklusionerne, som analyserer gennemførligheden af at opfylde den mest stringente del af BAT-AEL-intervallet og påviser de bedste præstationer, som disse kategorier af anlæg kan opnå ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i BAT-konklusionerne. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|